”Grådighed er alle dødssynders moder”

Tidligere biskop Jan Lindhardt vil ikke hæfte ordet grådighed på danskernes gaveræs - gaver er en del af julen, men grådige er alle mennesker, også uden for julemåneden

Forhenværende biskop Jan Lindhardt udelukker ikke, at grådighed kan kombineres med omsorg for andre. "Men engang imellem er det gavnligt at høre, at verden ikke begynder hos dig." --
Forhenværende biskop Jan Lindhardt udelukker ikke, at grådighed kan kombineres med omsorg for andre. "Men engang imellem er det gavnligt at høre, at verden ikke begynder hos dig." --. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

De gamle katolske dødssynder bliver meget jordnære i en kø for at få en taxi ved Odense Banegård på en dag, hvor kong Vinter viser tænder. Hovmod, misundelse og vrede høres i de +50-stemmer, der vrisser om, hvis konference der er vigtigst: den på universitetet eller den på hospitalet.

Undertegnede holder (på) sin plads i køen, bryder den ikke, men bryder ind, da tre kvinder med tydelig dårlig samvittighed hævder, at netop de har bestilt netop den taxi, der kommer, da det er min tur. Så da taxien slingrer frem gennem 20 centimeter sne, kræver jeg min hovmodige og vrede ret - og får den. Mens misundelsen efterlades andre i køen.

Ikke særlig smigrende, men det er jo også "vigtigt", det netop jeg skal: interviewe Jan Lindhardt om den fjerde af de syv dødssynder: grådighed eller griskhed, som den også kaldes.

At man grådigt rager alt til sig og gerrigt holder på det.

Jan Lindhardt, der var biskop i Roskilde 1997-2008, skrev i 2001 bogen "De syv dødssynder" og konkluderede, at de i katolicismen værste synder er blevet dyder.

Biskoppen tager imod i præsteboligen bag den smukke gulstens Fredens Kirke fra 1920, som arkitekt P.V. Jensen Klint tegnede som en "kladde" til Grundtvigskirken i København. Her er hustruen, Tine Lindhardt, der var generalsekretær i Det Danske Bibelselskab til 2009, nu præst.

"Grådighed er alle dødssynders moder. Før var det stolthed, nu er det grådighed," siger Jan Lindhardt.

"Der sker det med grådighed i 1500-1600-tallet, at fra at have været en 'tankesynd' som de andre dødssynder i de gamle klostre går diskussionen nu, om man med grådigheden kan holde alle andre synder nede. Man forestiller sig, at hvis man hengiver sig til grådigheden, er der ikke tid til de andre synder. Ladhed for eksempel og fråseri, mens misundelse er mere tvetydig."

Grådigheden er både aktiv, energisk og "omstillingsparat".

"Med andre ord så gnaver grådigheden sig ind på de andre."

Reformator Martin Luther (1483-1546) afviste at graduere synder. Enhver synd er et oprør mod Gud, og det er deri, det onde ligger. At henvise til syv særlig slemme var at komme på afveje.

Ikke desto mindre har de syv dødssynder holdt sig i bevidstheden, siden de gamle klosterordner kom til. Nu som en indarbejdet del af kulturen, som både litteratur og film finder fascinerende. Filmen "Seven" for eksempel, hvis man har nerver til den.

"Jeg skrev min bog i en tid, hvor man hørte rigtig meget om 'det gode menneske'. Der var mange søde præster, som trængte til, at der kom ord på synden. Mange trak tænderne ud på den. Men det er jo ikke holdbart, hvis der ikke kan sættes ord på synden," siger Jan Lindhardt.

"At fokusere på grådighed er - for at bruge ord fra management-litteraturen- en 'win-win-situation'. Man kan skrabe rigdom til sig og har kun begået én synd."

"Samtidig fokuserer man alt på én selv. Hvad er der i det her for mig? Det dobbelte kærlighedsbud - at elske sin Gud og sin næste som sig selv - er der ikke plads til. Man henfører ikke noget til en genstand i sig selv, kun til sin eget brug af den," siger han.

Og tilføjer, at det er en måde, hvorpå man skaffer sig værdi i tilværelsen: jo mere grisk, des bedre.

Jan Lindhardt nægter at bruge bibelske eksempler på grådighed.

"Man kan ikke bruge Bibelen som opslagsbog. Men for eksempel lignelsen om talenterne, hvor den, der har skrabet flest rigdomme sammen, får den største ros, handler om noget andet end at tjene mange penge. Den handler nok ikke om at blive rig, men om, at det, Jesus siger, er noget godt."

"Men herligt er det da, at Jesus så at sige modsiger sig selv. Så siger han jo også dobbelt så meget!".

Jan Lindhardt vil meget nødigt blande jul, madindtag, gaver og grådighed sammen. Han mener, at for eksempel hans forældre- faderen er dr.theol. P.G. Lindhardt (1910-88) - havde en snusfornuftig tilgang til forholdet mellem Jesus, jul og gaver:

"I mit barndomshjem hed det sig altid, at vi fik de gaver, som Jesus ikke selv skulle bruge. Det var børnevenligt, og dermed kom de også uden om grådigheden og fik bragt julens budskab med ind. Efter min opfattelse skal man ikke skyde efter julegaverne. Gaver gør julen større - og glæden."

Er Jan Lindhardt selv grådig?

"Ja. Det er jeg. Det tror jeg, at alle moderne mennesker er. Og selvoptagede."

"Vi kommer ikke af med grådigheden. Man kan i nogen grad være skizofren, i gamle dage kaldt melankolsk, ikke i sygdomsmæssig forstand, men man kan godt have øje for andre, selvom man er grådig og selvcentreret."

Han nævner et eksempel med en ung pige, som kom hjem efter seks måneders frivilligt arbejde blandt børn i et u-land.

Da hun blev spurgt, hvad hun fik ud af det, var svaret: "Det var utrolig udviklende for mig."

Jan Lindhardt tilføjer til den historie, at hun jo heller ikke kan komme hjem og sige, "at jeg gjorde en masse godt for andre".

"Det lyder for helligt. Ligesom dem, der siger 'Jeg selv er ingenting, men se på mine hænder, det store, de har gjort'. Det bliver patetisk. Så sproget er hele tiden dobbelt, og man skal helst ned i gear for ikke at lyde opblæst."

"Men man er stadig opblæst. Vi vil ikke syne store, men vil gerne, at andre mener det om os."

"Derfor er det gavnligt indimellem at få at vide, at verden ikke begynder hos dig. Og synden har vi jo altid hos os, det gælder også præsterne, som skal sætte ord på den."

Således opmuntret opgives taxien på forhånd, og da Jan Lindhardt skal til sin gamle hjemby, Roskilde, følges vi i bussen. Her er der ingen kø og ingen surhed. Kun glæden over, at bussen overhovedet kører.

Taknemmelighed er ingen dødssynd.

"Og der er ingen heller ingen fare for, at den bliver overdrevet," bemærker Lindhardt.

benteclausen@k.dk