Grønlands radio kritiseres for at sløjfe kirkeligt program

Selvom 94,1 procent af grønlænderne er medlem af folkekirken i Grønland, har den offentlige radio- og tv- kanal KNR nu valgt at nedlægge et fast kirkeligt program for ikke at forskelsbehandle. Det giver ingen mening, siger både biskop og ekspert i grønlandske religionsforhold

Decideret bibeloplæsning er ikke på sin plads om morgenen. Vi ønsker at tale om, debattere og behandle religion journalistisk, men vi ønsker ikke bibeloplæsning i det format, vi har haft hidtil, siger radiochef Masaana Egede. På billedet ses Upernavik Kirke i Nordvestgrønland.
Decideret bibeloplæsning er ikke på sin plads om morgenen. Vi ønsker at tale om, debattere og behandle religion journalistisk, men vi ønsker ikke bibeloplæsning i det format, vi har haft hidtil, siger radiochef Masaana Egede. På billedet ses Upernavik Kirke i Nordvestgrønland. Foto: Martin N. Johansen.

Det er slut med et historisk og ugentligt program med Fadervor, salmesang, bibellæsning og bøn i den offentlige radio KNR i Grønland.

Det fortæller radiochef for den selvejestyrede radiokanal, Masaana Egede, til Kristeligt Dagblad:

”Vi skal ikke være fanebærer for en enkelt religion,” siger Masaane Egede om beslutningen, som har affødt kritik fra det kirkelige Grønland.

Det ugentlige program, der er blevet bragt gennem årtier, har været sendt tre gange om ugen om morgenen i en varighed på mellem tre og ni minutter, men er netop blevet taget af sendefladen.

En, der stiller sig uforstående over for beslutningen, er biskop Sofie Petersen fra folkekirken i Grønland, som 94,1 procent af grønlænderne er medlem af.

”Den beslutning er meget svær at sluge. Det har stor betydning for mange grønlændere at begynde dagen med bibellæsning, bøn, velsignelse og salmesang. Særligt for de mange grønlænderne, der bor i bygder langt fra Nuuk og har svært ved at komme til kirken, er det hårdt. Grønland er ikke kun Nuuk,” siger Sofie Petersen.

Hun har skrevet et brev til KNR’s ledelse med ønske om, at kanalen genovervejer beslutningen. Det har hun gjort, efter at en række provster og menighedsmedlemmer fra Grønland har rettet henvendelse til hende.

Sofie Petersen undrer sig særligt over KNR’s forklaring om, at man ikke vil forskelsbehandle på religion.

”Det kan jeg slet ikke følge. Næsten 95 procent af grønlænderne er medlem af folkekirken, og KNR har da også en forpligtelse over for flertallet,” siger Sofie Petersen.

Også dr.theol. Aage Rydstrøm-Poulsen, afdelingsleder for Teologi og Religion ved universitetet i Nuuk, er kritisk over for KNR’s beslutning om at fjerne bibellæsningen fra radiofladen.

”Det viser jo, hvordan KNR ikke længere vil stå til tjeneste over for befolkningen, men i stedet vil opdrage dem til en multikulturel indstilling til omverden. Det er en mærkelig indstilling at have, når 94,1 procent af grønlænderne er medlem af folkekirken i Grønland,” siger Aage Rydstrøm-Poulsen.

Han sammenligner KNR’s beslutning med Danmarks Radios beslutning fra 2011 om at skubbe Morgenandagten ud af den almindelige sendeflade på FM-båndet.

”Det er en betænkelig udvikling, vi ser, hvor de føren-de og landsdækkende medier udøver deres magt og mulighed for at propagandere over for befolkningen,” siger Aage Rydstrøm-Poulsen.

Han har været afdelingsleder på Teologi og Religions-afdelingen på Nuuks Universitet siden 2004 og understreger, at kirken i Grønland spiller en ”kolossal” stor rolle for grønlænderne.

”Der er fuldt hus i kirkerne om søndagen, og de kirkelige handlinger som bryllupper, begravelser og konfirmation er meget vigtige begivenheder i folks liv. Kirken er i det hele taget en meget vigtig kulturfaktor heroppe, hvilket medlemsprocenten jo også vidner om. Derfor undrer det mig, at en selvstyreejet kanal som KNR tager sådan en beslutning,” siger Aage Rydstrøm-Poulsen.

Mens næsten 95 procent af grønlænderne er medlem af folkekirken i Grønland, er der også flere frikirker, en romersk-katolsk kirke og Jehovas Vidner i Grønland, påpeger Aage Rydstrøm-Poulsen. Dertil er der et par ikke-kristne religiøse bevægelser. Men ifølge Aage Rydstrøm Poulsen er de grupper så små, at det ikke kan forklare KNR’s beslutning om, at man ikke vil forskelsbehandle religiøse grupper.

”Der må være tale om et principielt syn, som KNR anlægger, for det kan ikke forklares med en konkret behovsopfyldelse,” siger han.

Og Masaana Egede bekræfter, at der er tale om principper:

”Decideret bibeloplæsning er ikke på sin plads om morgenen. Vi ønsker at tale om, debattere og behandle religion journalistisk, men vi ønsker ikke bibeloplæsning i det format, vi har haft hidtil,” siger Masaana Egede.

Han understreger, at KNR stadig vil transmittere en gudstjeneste om søndagen, ligesom man også ved højtider vil sende gudstjenester.

”Det er ikke, fordi vi ikke vil behandle religion i vores radioflade, og vi kan ikke komme uden om, at folkekirken er en stor del af kulturen i Grønland, men vi kan under ingen omstændigheder være afsendere for en enkelt religion,” siger Masaana Egede.