Grundtvig er næsten mere pietistisk end Indre Mission, når det gælder opstandelsen

”Jeg hæfter mig ved sætningen: Ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Jeg ser frem til, at hele min ...

”Jeg hæfter mig ved sætningen: Ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Jeg ser frem til, at hele min personlighed, psykisk og fysisk, skal reddes ind i Guds rige engang,” siger Jørgen Sejersgaard. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Grundtvigs tanker er overraskende dybsindige, og mange af indremissionærerne kan ikke nå ham til sokkeholderne
Jørgen Sejersgaard

I ny debatbog om opstandelsen leverer Grundtvigs prædikener skyts mod liberale kirkefolk. Den gamle salme- digter tog nemlig Jesu opstandelse helt bogstaveligt, mener en af bogens bidragydere sognepræstJørgen Sejergaard

Jørgen Sejergaard tøver lidt, før han svarer.

”Det er jo ikke, fordi folk kommer til mig og siger: ’Åh, den volder mig nu så mange kvaler, den opstandelse.’ De siger: ’Hvor er det dog vidunderligt.’”

Sognepræsten i Karlebo mener ikke, den debat, der fulgte i kølvandet på Ramsdal-sagen for halvandet år siden, har påvirket kirkegængerne hjemme i sognet. Til gengæld har den sat sine spor i ham. Tankerne har fået plads i bogen ”Opstand om opstandelsen”, hvori Jørgen Sejergaard og en række andre præster og teologer argumenterer for, at det kristne opstandelseshåb skal forstås bogstaveligt – at Kristus opstod fra graven i kød og blod, ikke som en eller anden metafysisk størrelse.

Læs anmeldelsen af bogen her.  

”Det er klart, at al modstand skærper sanserne og tvinger os til at arbejde grundigere. Men det er også enormt trættende. Tænk nu bare, hvis folk ville bruge tiden på at udbrede evangeliet frem for at modsige det,” siger han.

For halvandet år siden, da debatten var på sit højeste, sad Jørgen Sejergaard til middag hos en familie af trofaste kirkegængere i sognet – og af grundtvigsk observans.

”Vi kom til at diskutere: Gad vide, hvad Grundtvig har sagt om det? Jeg gik hjem og fandt hans prædikener og så til min store forbavselse, hvor tydelig han var omkring opstandelsen. Han er næsten mere pietistisk end Indre Mission i dag. Jeg tænkte: Det kan da ikke være rigtigt, at kirkens grundtvigske bevægelse er så langt fra, hvor han befandt sig,” siger han.

Han er selv ud af et missionsk miljø, hvor man anså Grundtvig for at være lidt for frisindet i sin bibeltolkning. Men hans prædikener og salmer viser en meget bogstavelig forståelse af opstandelsen, mener Sejergaard.

”Nogle kalder den fysisk, men jeg vil hellere sige håndgribelig. For det handler om at tro på, at man kunne røre ved Jesus, efter han stod op af graven,” siger han.

Trosbekendelsens ord om ”kødets opstandelse” er omdrejningspunktet. Ud fra det taler Grundtvig i prædikenerne om en opstandelse i ”kød og ben”, der er en ”historisk sandhed”. Han kalder det ”af højeste vigtighed, at vi ikke blot betragte opstandelsen som noget forbigangent og noget tilkommende, men også som noget virkeligt nærværende.”

Når grundtvigske kirkestemmer har talt om opstandelse det seneste år, står det i skarp kontrast til, hvad Grundtvig selv tænkte, mener Jørgen Sejergaard.

”Grundtvig er en autoritet i dansk kirkeliv. Men de, der kalder sig grundtvigske, har ikke læst hans prædikener, de har læst alle mulige andre skrifter om nordens mytologi, frihed, folkeliv og skole. Det er udmærket, men hans prædikener må for kirken være det vigtigste. Jeg tror, vi er for dårlige til at skille Grundtvigs frihedssyn fra hans kristendomssyn, og det har skabt en selvmodsigelse inden for kirken, som er helt absurd,” siger han.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

”Grundtvigs tanker er overraskende dybsindige, og mange af indremissionærerne kan ikke nå ham til sokkeholderne. Men grundsubstansen er den samme. Det burde kirken besinde sig på eller bare indrømme: Vi er ikke grundtvigske.”

Kan Grundtvig ikke have ment det med kød og ben mindre bogstaveligt?

”Ser man på det samlet og ser man den kontrast, han stiller op til det modsatte standpunkt, så er der ikke nogen grund til at tro, at det skal forstås symbolsk. Vi skal i det hele taget væk fra symbolsnakken. Det eneste sted, det giver mening, er i lignelserne. Bibelens sprog er selvfølgelig krydret med sprogbilleder, men generelt skal teksterne læses bogstaveligt. Lige så snart du begynder at indføre symboltænkning som almen fortolkning, har du taget kraften ud af teksterne.”

Men er der ikke plads til flere fortolkninger?

”Hvis ikke Kristus har fået både menneskelig krop og sjæl og begge dele er gået gennem døden og opstandelsen, så kan vores menneskekrop og menneskesjæl ikke opstå. Da Jesus hænger på korset, bliver han jo ramt af Guds forbandelse. Det er den forbandelse, der gør, at han dør. Til forskel fra de andre har Jesus brudt forbandelsen. Hvis han opstår åndeligt, men stadig ligger i graven, kan han ikke løse andre fra forbandelsen. Mennesket består ikke kun af ånd, men også af krop. Og eftersom håndgribelighed hører til kroppens egenskaber, må Kristus opstå håndgribeligt. Ellers har han ikke frelst os helt,” siger Jørgen Sejergaard.

På trods af irritationen glæder Jørgen Sejergaard sig over sin opdagelse. Grundtvig har måske endda påvirket hans egen forkyndelse i en mere frydefuld retning.

Selv har han formuleret et opstandelseshåb, der er til at tage og føle på.

”Jeg hæfter mig ved sætningen: Ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Jeg ser frem til, at hele min personlighed, psykisk og fysisk, skal reddes ind i Guds rige engang. Alt det der med, hvordan jeg skal se ud, alder og så videre, det overlader jeg til Kristus. Men selve det, at jeg skal møde ham og alle, som har sat deres håb til ham, at døden skal slippe sit greb hundrede procent, og at al synd og død skal være borte, det er mit opstandelseshåb.”