Tidligere flygtningepræst: Gud er ikke kun gud for de kristne

For tidligere flygtningepræst Leif Bork Hansen er kristendommen fundamentet. Men det skræmmer ham, at folkekirken ikke påtager sig sit ansvar for at hjælpe flygtninge

"Det er skræmmende, at man kan lade, som om der ikke er flygtninge, der drukner i Middelhavet. I stedet kører man en linje om danskhed og kalder det en kristen arv," mener Leif Bork Hansen.
"Det er skræmmende, at man kan lade, som om der ikke er flygtninge, der drukner i Middelhavet. I stedet kører man en linje om danskhed og kalder det en kristen arv," mener Leif Bork Hansen. . Foto: Scanpix.

Hvad er det bedste ved kristendommen?

"For mig er kristendommen selve livets fundament. Jeg er vokset op med kristendommen og har haft hele mit liv derigennem, først hjemme og siden som præst. Kristendommen er for mig selve virkeligheden, den er altafgørende. Og jeg synes, at det er vigtigt, at det, vi hører i kirken om søndagen, hele tiden har en sammenhæng med hverdagen. Jeg mener ikke, at Gud taler fra himlen - han kommer som et menneske og taler direkte til os. Jeg læser dagligt teologen Søren Kierkegaard, og han taler på den ene side om forkærligheden, som er kærligheden til lige præcis dén pige eller dem, du er ens med. På den anden side er der den anden kærlighed, hvor ingen er udelukket. Det er det, kristendommen kan og bør gøre: Gå ind og angribe, hver eneste gang vi vil lukke af og udelukke."

Hvad er det værste ved kristendommen?

"Det er, når der er en berøringsangst mellem kristendom og politik. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi ikke bare kommer til det, der foregår i kirken, uden at trække verden udenfor med ind i den. Det er skræmmende, at man kan lade, som om der ikke er flygtninge, der drukner i Middelhavet. I stedet kører man en linje om danskhed og kalder det en kristen arv. Ovenikøbet lægger den nye regering vægt på, at den danske stat er kristen. Det viser bare, at man ikke aner, hvad kristendommen er. Hvis det bare er at lukke sig inde og bruge kristendommen som en selvbeskyttelse mod verden udenfor, siger jeg fra."

Hvad er det bedste ved folkekirken?

"For mig er det afgørende ved folkekirken, at det er et sted, hvor alle kan være. Desmond Tutu er et af mine store forbilleder, og han har sagt, at man skal huske, at Gud ikke kun er gud for de kristne. Og at det bliver han ikke mindre af. Men det bedste for folkekirken ville være at skille den fra staten. Det lyder måske mærkeligt fra en gammel præst, men det mener jeg. Folkekirken mangler at tage et internt opgør om, hvad den gerne vil. Vil den gå op i præsters lønninger, eller vil den gøre det, den er skabt til, nemlig at være der for andre mennesker?"

For Leif Bork Hansen hører det til et af kirkens alvorligste svigt i dag, at kristne vender flygtninge ryggen. Her er en gruppe afghanske flygtninge ankommet til den græske ø Lesbos.
For Leif Bork Hansen hører det til et af kirkens alvorligste svigt i dag, at kristne vender flygtninge ryggen. Her er en gruppe afghanske flygtninge ankommet til den græske ø Lesbos.

Hvad er det værste ved folkekirken?

"Det er, at folkekirken synes, det er vigtigere med velfærd og danskhed end at redde menneskeliv. Nu taler man om, at man kun vil hjælpe kristne flygtninge, og det synes jeg er helt forfærdeligt. Så skulle man tro, at lignelsen om den barmhjertige samaritaner aldrig var nået til Danmark. Hvad med religionsfrihed? Jeg synes, det er dybt urimeligt, at Folketinget åbner med en gudstjeneste. Det er misbrug af gudstjenesten, fordi den i dén grad favoriserer kristendommen. Man kunne jo få den tanke, at kristne er bedre danske statsborgere end andre. På det punkt er folkekirken meget tavs, og jeg kan undre mig over, at man ikke for længst har taget den debat."

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

"Jeg synes, det er dejligt, at kirken er et sted, hvor vi kan høre om det hele. For eksempel kan vi i Det Gamle Testamente høre om gæstfrihed i historien om Abraham, der uden at vide det får engle på besøg. I Shakespeare and Company, den berømte boghandel i Paris, står det så fint på engelsk: ”Be not inhospitable to strangers, lest they be angels in disguise” (Vær ikke ugæstfri over for fremmede, de kan være engle i forklædning, red.). Det citat er blevet delt så meget på Facebook på det seneste, og folk er så optaget af at finde ud af, hvem der har skrevet det. Var det Shakespeare? Men det stammer fra Hebræerbrevet, vers 13, kapitel 2. Gæstfriheden kan også oversættes til forskellige trossamfund, og det bør man huske."

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

"Det værste er, hvis man kan sidde ved søndagsgudstjenesten og spørge sig selv, hvad det overhovedet kommer nogen ved. Når der ingen sammenhæng er med tilværelsen. Det kommer bag på mig, hvor svært det er for folkekirken at finde sine egne ben i flygtningedebatten. Nogle af de ellers stærkeste teologer reagerer med at koble det nationale sammen med kristendommen. For mig hører det til et af kirkens alvorligste svigt i dag. Man kan undre sig over, at det kan finde sted, og at folkekirken ikke i stedet engagerer sig og siger, at det er dens anliggende at tage sig af flygtninge. I stedet gør man det modsatte og forholder sig enten neutralt eller går helt imod. Jeg har siddet ved gudstjenester, der var så verdensfjerne, hvor man fortsatte med ritualerne, uanfægtet at der er mennesker i vores samfund, som lider. Dét er næsten værre end ingenting."

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

"Det er, at der er plads til alle. I virkeligheden giver kristendommen mig en samhørighed med muslimer. Der er en forpligtelse i, at alle er skabt i Guds billede. Du kan ikke stå over for et menneske, der ikke er det. Det er kærlighed til din næste. På det punkt er kirken alt for svag. Der findes da bevægelser i folkekirken, som skyder op, men det er, som om der intet ansvar er. Så er det, som Kierkegaard siger, at kirken bare er et teater. I Sydafrika taler Desmond Tutu om ubuntu, som betyder medmenneskelighed. Han taler om andre som sine brødre og søstre, og det er en stor inspiration for mig. Det er livsvigtigt."

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

"Man taler meget om, hvorvidt den danske kultur kan bære det at hjælpe flygtninge. Her er det vigtigt, at kristendommen svarer ”ja”. Det multireligiøse samfund er meget vigtigt. Læg mærke til, hvor ofte ordet ”fremmed” bliver brugt. Hvem var den første fremmede? Det var Jesus. Han talte om begrebet angst i to former: Angst for det onde, men også angst for det gode, for åbenheden. Hvis den danske kultur ikke kan rumme det ”fremmede”, så har den ingen berettigelse. Hvis kultur betyder adskillelse, er den kultur død på forhånd."