Guds miskundhed

SPROGLIG TALT: Ordet miskundhed er døende i det danke sprog, og det er en skam, fordi ordet er et eksempel på en positiv brug af forstavelsen »mis«, som ellers udtrykker noget negativt

lektor Børn kan gå og tygge på ord, som de finder flotte og spændende, smage på dem, undersøge deres lyd. Et af de ord, jeg selv som barn gik og gnavede på, var ordet »miskundhed«. Jeg må have opsnappet det fra én af Grundtvigs eller Kingos salmer, der findes det i hvert fald. Det interesserede mig såmænd ikke, hvad det sådan i mere teknisk forstand betød, alligevel var det, som om verden blev lidt større af det mærkelige ord, der smagte af højtid og højtidelighed. Det havde jeg selvfølgelig glemt alt om. Ordet vendte imidlertid tilbage, da en læser, Balslev fra Årslev på Fyn, i et venligt brev spurgte mig, hvorfor ordet miskundhed kan opfattes som et ord med positiv betydning, når ord med »mis-« dog ellers må anses for at udtrykke noget negativt. Det er sproglig talt helt korrekt, at præfikset (forstavelsen) »mis-« som regel får det pågældende til at betegne noget forkert, noget negativt. Det gælder en lang stribe af dagligdags udtryk: misbruger, mistillid, misbillige, misvækst, misfoster, misdannelse, misfarvning, misvisning, misfornøjelse. Der er masser af misser i det danske sprog. Forstavelsen »mis« findes i en række europæiske sprog, engelsk: mis-, tysk: miss-, fransk: més-, hvorfra ordet »mesalliance«, der bruges på dansk, stammer. Præfikset har rødder både i den såkaldt fællesgermanske sprogstamme og i oldnordisk, så det er en mindst 1000 år gammel sag, vi her (forhåbentlig ikke) mishandler. »Mis« har formentlig oprindelig været et adjektiv (tillægsord). Fra oldtysk kendes »missi«, der betød »uens«. Fra det oldnordiske nævner ordbøgerne » miss«, der betød »forbi hinanden«. Forstavelsen »mis-« lader altså det efterfølgende, betydningsbærende ord med noget negativt: Eksempelvis misforståelse. Men hvorfor betyder miskundhed så noget positivt, som her i Grundtvigs salme »Udrundne er de gamle dage«: »Mens graven kastes, vuggen gynger, / og liv udsletter dødens spor, / så immer sig igen forynger / hver ædel slægt i syd og nord, / og mindet, som Guds miskundhed, / forplanter sig i tusind led«. Faktisk er der sproghistorisk tale om den samme forstavelse, og det er just det, der er pointen med miskundhed eller miskundelighed. Ordet stammer fra middelalderen og er afledt af et ældre udtryk: miskund, der simpelthed betød nåde. Andet led af ordet, altså »-kund«, er afledt af verbet (udsagnsordet) kunne i betydningen »tilregne« eller »give ansvar for«. Således er benægtelsen »mis-« altså sproghistorisk sat sammen med »give ansvar for«. Tilsammen er det blevet til betydningen: »det ikke at regne én noget til last«. Og herfra er betydningen efterhånden blevet det noget nyere »barmhjertig« eller »nåderig«. For når Gud i Grundtvigs salme tillægges miskundhed, så betyder det, at han er nådig og barmhjertig derved, at han tager ansvaret, lasten, smerten fra menneskene. Miskundhed er netop ikke en sag, som Gud giver mennesker. Derfor må »mis-« nødvendigvis negere »kundeligheden«, for at det kan opfattes positivt af det menneske, der begærer Guds frelse. Miskundelighed er knyttet til Guds almægtighed, hvorimod »kundeligheden« ville være menneskers ansvar og knyttet til det jordiske liv. Gud skal tage noget væk fra menneskers skuldre. Nemlig fortabelsen og timeligheden. Deri består Guds storhed og - ja altså miskundelighed. Det er et flot ord, synes jeg stadig. Det smager stadig af jul, højtid og særlige stemninger. Ordet optrådte i de autoriserede udgaver af Det nye Testamente indtil 1907, men har siden været erstattet af »barmhjertighed«. Sproget udvikler sig, tilbage sidder smagen af noget mærkeligt stort, når man synger de gamles salmer. De fleste kender B.S. Ingemanns: »Til Himlene rækker din miskundhed, Gud!« Det kan man jo imidlertid spørge sig, om den stadig får lov til. I dag afgør vi ikke eksistensens store spørgsmål i troens miskundhed. Vi går snarere til domstolene eller en offentlig klageinstans, fordi de andre - efter vores opfattelse - har misligholdt én eller anden aftale

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.