Folketingets åbningsgudstjeneste har de seneste år været genstand for stor debat. Det ene år har den ifølge politikere været ”en tynd kop te,” mens den andre år har været alt for politisk.
Denne gang er det Haderslev-biskop Marianne Christiansens, der stod for gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke, fokus på flygtningedebatten, som vækker kritik.
DEBAT: Deltag i diskussionen på Facebook her
Ifølge Dansk Folkepartis Marie Krarup blandede biskoppen politik og kristendommen på en måde, som er fuldstændig uhørt.
”Jeg synes, at det var en spejder- og missionsagtig prædiken, der lagde op til, at vi nu alle skulle ud at være næstekærlige mod flygtninge. Det vil sige: åbne landet for flygtninge. Det var et meget dårligt indlæg i den næstekærlighedsdebat, vi har haft,” siger Marie Krarup med henvisning til følgende passage fra biskop Marianne Christiansens prædiken:
”Kærlighed og godhed og den slags har på det seneste fået en rimelig dårlig presse, som det hedder. Som om kærlighed og godhed er noget naivt, der ikke hører hjemme i denne verden, men er reserveret for folk, der absolut skal flashe, at de er bedre end os andre. Det er blevet politisk ukorrekt med kærlighed og godhed,” sagde Marianne Christiansen blandt andet.
Men det skulle hun ifølge Marie Krarup ikke have gjort.
”Det er vigtigt at sige, at man som præst og politiker ikke kan tage politisk patent på godhed og næstekærlighed. Jeg ville ønske, at vi havde haft en præst, der i højere grad kunne tale ud fra evangeliet og sætte os som politikere på plads som almindelige mennesker, der netop aldrig kan lave et program eller en politik, der er næstekærlig og god,” siger Marie Krarup.
Kommunikationsrådgiver Rulle Grabow, der også er kirkeligt engageret, er enig med Marie Krarup i, at der er passager i biskop Marianne Christiansens prædikener, der lugtede af politik.
Men det er helt naturligt, mener Rulle Grabow.
”Når vi har en humanitær katastrofe, er det svært at forlange, at præsten ikke skal komme ind på det i sin prædiken til Folketinget. Jeg er enig i, at dele af prædiken var politisk, men den er kirken jo også. Som præst bliver man en del af den verserende debat, og alt, hvad der læses op fra prædikestolen, bliver opfattet politisk, men prædikenen her synes jeg var mere til den slappe eller bløde side,” siger Rulle Grabow.
Prædikenen er imidlertid ikke partipolitisk, mener lektor Sune Lægaard, der forsker i religion og politik ved Roskilde Universitet.
”Hun siger ikke, hvordan man skal forholde sig til flygtninge, men hun siger, at det er et område, hvor næstekærligheden kommer på prøve,” siger Sune Lægaard, som dog også bemærker, at biskoppen brugte begrebet ”flashe” (fremvise, red.) i sin prædiken.
Netop det ord tog Marie Krarup i sin mund, da hun kritiserede debattør Lisbeth Zornig Andersen for at ”flashe sin næstekærlighed” ved at offentliggøre et billede, hvor hun fragtede flygtninge op gennem Sjælland.
”Det er svært ikke at læse det som en henvisning til Marie Krarup, men det behøver ikke være et partipolitisk statement. Jeg ser i virkeligheden mere Marie Krarups kritik som et udtryk for en teologisk uenighed mellem hende og biskoppen. Marie Krarup og Tidehverv er tilhængere af en snæver forståelse af næstekærlighed og en restriktiv flygtningepolitik. Derimod er det, der præsenteres i prædikenen, en bredere forståelse af næstekærlighed, som kan støtte en mere ekspansiv flygtningepolitik,” siger Sune Lægaard.
Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint var modsat Marie Krarup positivt stemt over for biskop Marianne Christiansens prædiken.
”Jeg synes, at det er godt, at vi som politikere bliver kaldt lidt til orden. Det er derfor, vi hvert år ved åbningen af Folketinget går i kirke. Jeg synes, at Marianne Christiansen holdt en prædiken, hvor hun på en munter måde gav os stof til eftertanke,” siger Karen Klint.
DEBAT: Deltag i diskussionen på Facebook ved at trykke på "kommenter"