Er kirke og politik ved at komme for tæt på hinanden? Det spørgsmål er blevet aktuelt i Århus og Helsingør, hvor der er opstået konflikt i forbindelse med to særlige 'byrådsgudstjenester'. Gudstjenesterne markerer begyndelsen på den nye periode for de medlemmer af byrådene, der er tiltrådt ved årsskiftet.
Både i det jyske og det sjællandske har der lydt kritiske røster. Kritikken går i to retninger. Kirke og politik bør holdes adskilt, lyder det fra flere politikere, mens der i Århus har været kritik af den konkrete sognepræst Flemming Baatz Kristensens holdninger til homoseksuelle og kvindelige præster.
Adskil kirke og politik
I Helsingør er byrådsmedlem Ib Kirkegaard fra Dansk Folkeparti meget imod den særlige gudstjeneste.
- Sådan nogle ting skal man holde adskilt. Hvis jeg går i kirke, gør jeg det om søndagen. Ikke i forbindelse med mit byrådsarbejde, lyder det fra Ib Kirkegaard, der er byrådsmedlem i Helsingør for Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, det er et forkert spor at komme ind på. Man skal holde kirke og politik adskilt, siger han.
Monopol på ritualer
Ifølge Hans Raun Iversen, der er lektor på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, er det dog svært at undgå sammenblandingen. Han peger på behovet for at markere en slags festlig, fælles begyndelse. Og her er det nærliggende at vælge kirken.
- Hvad skal man ellers gøre? Vi har behov for at have nogle ritualer og fællesskabsformer, og dem har kirken nærmest monopol på i Danmark, siger han og fortsætter:
- Sekularisterne kan blive sure over, at der bliver blandet kristendom sammen med politik, men de kristne kan også blive sure over, at der kommer politikere ind i kirken. Begge parter har godt af at tænke sig om og få tingene til at fungere sammen.
Godt at mødes
Det forhold kom Flemming Baatz Kristensen også ind på, da han i onsdags talte til byrådsmedlemmerne i Århus.
"Derfor skal kirken ikke blande sig i politik og diktere, hvad der skal ske. Det overlader vi trygt i hænderne på byrådet, vi har valgt, og det finder I ud af. Omvendt skal byens råd ikke blande sig i kirkens indre liv. Men de to verdener skal på den anden side også holdes sammen. Det gør ikke noget, at de mødes og siger noget til hinanden, for det er altid usundt at lukke sig om sig selv", sagde Flemming Baatz Kristensen i sin prædiken.
Kritik af præsten
Det var dog ikke alle lokalpolitikerne i Århus, der hørte prædikenen. Utilfredshed med nogle af præstens holdninger havde fået flere til at blive væk. En af dem var byrådsmedlem for SF Claus Thomasbjerg.
Jeg er ikke troende, og en gudstjeneste appellerer ikke til mig, men det gør ikke sagen bedre, at det er med den præst. Han har nogle holdninger, jeg finder meget problematiske. Hans syn på bøsser og lesbiske, at han ikke mener, at kvinder kan være præster, og at han ikke vil vie folk, der har været gift. Det er meget langt fra det moderne samfund, vi lever i, sagde han onsdag til Kristeligt Dagblad.
En succesfuld gudstjeneste
Sognepræst Flemming Baatz Kristensen erkender, at nogle af hans holdninger hører til mindretallets i Danmark, men det får ham ikke til at skifte kurs.
- Danmark er så bundsekulariseret, og folkekirken har forladt flere af de klassiske opfattelser. Men hvis du ser på den kristne kirkes historie og opfattelse, så stemmer mine holdninger overens med de klassisk kirkelige opfattelser, som hyldes af de fleste kristne i verden, siger han.
Kritikken overskyggede dog ikke præstens glæde ved onsdagens gudstjeneste, hvor der ifølge Flemming Baatz Kristensen dukkede flere byrådsmedlemmer op end ved de to tidligere gudstjenester i forbindelse med en ny byrådsperiode.
Tro udelukker ikke andre
En af kirkegængerne var det muslimske byrådsmedlem for Det Radikale Venstre Rabih Azad-Ahmad. Han mener, det er vigtigt, at man kan deltage i hinandens ceremonier og festligheder, og han så ikke noget problem ved at være med til gudstjenesten.
- Selvom man tror på noget andet, kan man sagtens sidde i en kirke. Tro skal man have inde i sig selv, og så kan man sagtens begå sig sammen med andre. Det er også der, man har mulighed for at lære hinanden bedre at kende, siger Rabih Azad-Ahmad.