Gymnasier med mange tosprogede forbyder religion

Forbud mod religiøs praksis er udbredt på de gymnasier, der har flest tosprogede elever. Problematisk, at man gør religiøse aktiviteter til et principielt problem, når det drejer sig om skoler med en særlig demografi, lyder det fra kristen studenterorganisation

Kælderen på Københavns Åbne Gymnasium blev engang brugt som bederum, men nu er religiøse handlinger forbudt på stedet. Tidligere elevrådsformand Awab Maalin kæmpede for et andet bederum, men rektor sagde nej.
Kælderen på Københavns Åbne Gymnasium blev engang brugt som bederum, men nu er religiøse handlinger forbudt på stedet. Tidligere elevrådsformand Awab Maalin kæmpede for et andet bederum, men rektor sagde nej. Foto: Søren Bidstrup.

Religiøse aktiviteter er forbudt på de seks danske offentlige gymnasier, der har flest tosprogede elever. Det viser en rundringning fore-taget af Kristeligt Dagblad.

Det drejer sig om fem københavnske gymnasieskoler samt Langkaer Gymnasium i Aarhus. I skolernes ordensregler bliver forbuddet i de fleste tilfælde forklaret med, at det pågældende gymna- sium skal være religiøst neutralt. Derfor er det forbudt at have fælles bøn og deltage i andre religiøse handlinger, står der.

Lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen er ikke overrasket over, at forbuddene findes på netop de gymnasier. Hvor der er mange tosprogede elever, er der formentlig en større gruppe religiøst aktive, siger han, og derfor bliver religionen mere synlig.

”Nogle steder vil de mene, at religiøse handlinger kan medføre problemer, for eksempel med gruppepres over for elever med anden etnisk baggrund, som ikke ønsker at være religiøst aktive. Det kan også være, at de mener, at religionsdyrkelsen er forstyrrende,” siger han og tilføjer, at det ikke er nyt, at gymnasier forbyder noget, de ser som værende et problem:

”Da jeg gik på gymnasiet, var det politik, der stod i centrum som et problem. Flere gymnasier forbød politiske ungdomsorganisationer at møde op på skolerne. Her kan man klart drage en parallel.”

Kristeligt Forbund for Studerende, der er repræsenteret på en række gymnasier i Danmark, oplever ikke noget stort problem. Men det forekommer i nogle få tilfælde, fortæller generalsekretær Christian Rasmussen, som undrer sig over, at skolerne med de mange tosprogede bruger et principielt argument om religionsneutralitet til at begrunde et forbud mod noget, der ligner et praktisk problem på netop de skoler.

”Er det skoler med en særlig demografi, kan man jo ikke lade være med at spørge sig selv, om man forsøger at løse en praktisk udfordring med en principiel beslutning. Jeg mener, at man skal løse praktiske problemer praktisk i stedet for at finde på nye principper,” siger han.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, er rektor ved Københavns Åbne Gymnasium, hvor det ikke er tilladt at deltage i religiøse handlinger.

Hun har ikke selv lavet en undersøgelse af, hvilke gymnasier der har forbudt religiøse aktiviteter. Men de tilfælde, hun kender til, er også fra gymnasier, hvor der er en stor andel af elever med udenlandsk herkomst.

”Det er formentlig, fordi religion er mest tydelig på de gymnasier. Jeg mener, at der grundlæggende er en værdi i at holde gymnasier og religiøs praksis adskilt,” siger hun til kritikken af, at gymnasier med mange tosprogede forbyder religion med principielle argumenter.

Hvis det er en grundlæggende værdi at adskille religion og gymnasieskolen, vil du så anbefale alle dine rektorkolleger at forbyde religiøse handlinger?

”Nej, hvis de ikke oplever en udfordring med det, ser jeg ingen grund til at lave forbud,” siger hun.

Historieprofessor ved CBS Uffe Østergaard har svært ved at forstå gymnasiernes ønske om at være religionsneutrale.

”Det er ikke i overensstemmelse med flertalskulturen. Danmark er ikke et religionsneutralt land som for eksempel Frankrig og til dels Tyskland. Det har regeringen slået fast, blandt andet i regeringsgrundlaget. Derfor tror jeg, at man snyder de ikke-kristne elever ved at forbyde religiøs praksis,” siger han. 

Uffe Østergaard forestiller sig, at forbud mod religion kan blive en tendens i mange andre institutioner, i takt med at flere med anden etnisk herkomst finder vej dertil. Og forbuddene stemmer overens med den almindelige europæiske sekularisme, vurderer han.

”Den stammer fra Frankrig, der har en meget skarp separation mellem stat og kirke i det offentlige rum. Den sjette kirke i Europa kalder jeg den bevægelse, fordi den på mange måder ligner religion. Danmark er anderledes her, fordi det både er et sekulariseret, men nok alligevel meget kristent samfund,” siger han.