Halshugninger drives af idéen om det nye kalifat

En genetablering af det muslimske kalifat er det afgørende nybrud, som udløser de brutale henrettelser af ”vantro”, som Islamisk Stat har gjort til uhyggelig hverdag, siger anerkendte islamkendere

Dette billede er taget fra en video, som Islamisk Stat har lagt på nettet. Billedet viser en bøddel.
Dette billede er taget fra en video, som Islamisk Stat har lagt på nettet. Billedet viser en bøddel. Foto: EPA/Islamic State video/Hand out.

Uge efter uge ser vi billederne og hører historierne. Om nedslagtninger, henrettelser, vold og forfølgelse fra Islamisk Stat i Syrien og Nordirak, fra al-Shabaab i Kenya og fra Boko Haram i Nigeria. Virkeligheden overhaler forestillingsevnen indenom.

Senest stoppede en gruppe militante islamister en bus i det nordlige Kenya, beordrede alle 60 passagerer ud, adskilte muslimer og ikke-muslimer ved at kræve af dem, at de reciterede fra Koranen og henrettede 28 personer. Lignende episoder indgår i islamistisk propaganda fra Boko Haram i Nigeria og Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Beretningernes brutalitet er overvældende og vanskelige at begribe, og måske er det på tide at træde et skridt til siden. Både for bedre at kunne zoome ind på, hvad der faktisk foregår. Hvad får mennesker til at handle så ubeskriveligt voldeligt og brutalt? Men også for at sætte begivenhederne ind i en historisk og politisk ramme, hvor det bliver muligt at forstå dem i en større sammenhæng end nyhedsstrømmens dækning dag-til-dag.

En af Danmarks mest anerkendte forskere i islamisme og radikalisering er professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari. Han udgav sidste år bogen ”Islamisme. En orientalsk totalitarisme”, hvor han redegør for islamismen som en totalitær ideologi på linje med det 20. århundredes nazisme, kommunisme og fascisme.

I bogen definerer han islamismen som en ”religiøst baseret ideologi, som rummer en totalitær tolkning af islam, hvis endemål er erobringen af verden med alle midler”.

Det afgørende nye i den aktuelle situation er ifølge Mozaffari Islamisk Stats (IS) aktuelle forsøg på at genetablere den oprindelige islamiske statsdannelse, kalifatet, med IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi som kalif.

”Genetableringen af kalifatet har en psykologisk betydning, som man ikke skal undervurdere. Indtil videre er det mest blevet latterliggjort i vestlige medier, men det er ikke historisk tilfældigt, og det er udtryk for ønsket om et etablere en egentlig islamisk metropol,” påpeger Mozaffari.

Det er ifølge ham en væsentlig del af baggrunden for at forstå den aktuelle brutalitet blandt de militante islamistiske grupperinger. For på samme måde som den vestlige verden har Washington, kineserne har Beijing og den kommunistiske centralkomité, og katolikkerne har Vatikanet, så har den moderne islamisme savnet et tilsvarende samlende magtsymbol siden kalifatets fald, fortæller Mozaffari.

Kalifatet blev oprindeligt etableret i 632 efter Muhammeds død og først endeligt opløst, da den sidste osmanniske kalif blev afsat under Kemal Atatürk i Tyrkiet i 1924. Siden dengang har det ifølge Mozaffari været den moderne islamismes egentlige bestræbelse igen at etablere en samlende metropol.

”Allerede med oprettelsen af det Muslimske Broderskab i 1928 var en genetablering af kalifatet på dagsordenen, men det lykkedes bare ikke. Vendepunktet sker med den islamiske revolution i Iran i 1979”, fortæller Mozaffari.

Det er på samme tidspunkt, at den islamistisk baserede vold ændrer karakter fra op gennem det 20. århundrede at være rettet mod politiske nøglepersoner i den arabiske verden til nu også at være rettet mod ikke-muslimer, mod de vantro, som det hedder i islamismens terminologi.

”Da de første selvmordsaktioner finder sted i Beirut (Libanons hovedstad, red.) i 1983, er det med inspiration fra de shia-muslimske islamister fra den iranske revolution. Og siden det tidspunkt har vi oplevet en gradvis eskalering af volden,” siger han.

Selvom nybruddet i moderne tid finder sted med den iranske revolution i 1979, så understreger Mozaffari samtidig, at den ekstreme vold har rødder i islamisk historie.

”Da Muhammed i 622 overtog magten i Medina, blev mellem 400 og 900 medlemmer af den jødiske stamme Banu Qurayza henrettet og slagtet. På én dag fik op mod 600 mennesker skåret halsen over og blev begravet i en massegrav uden for byen. Beretninger som disse findes i Koranen og de islamiske grundtekster, og de islamistiske grupper refererer til dem. Den ekstreme vold var der fra første færd”, siger Mozaffari.

At den ekstreme vold har historiske rødder i islam er islamekspert og seniorforsker ved Hudson Institute Naser Khader enig i. Han peger også på, at bestræbelsen på at genetablere kalifatet er nøglen til at forstå brutaliteten i de aktuelle begivenheder.

”Med kalifatstanken er det lykkedes al-Baghdadi at skabe en helt anden og langt mere religiøst baseret dagsorden end al-Qaeda. De aktuelle konflikter iscenesættes som de sidste tider, som den store kamp mellem de gode og de onde. Al-Baghdadis teologiske udlægninger af Koranen, og hele den religiøse ramme for Islamisk Stat, tiltrækker mange unge jihadister på en helt anden måde end al-Qaeda,” siger Naser Khader.

Med kalifatet er det samtidig lykkedes Islamisk Stat at få monopol på jihadismen ved at samle de mange forskellige islamistiske grupperinger fra salafismen og wahabismen til vestlige jihadister, påpeger han.

”Aktuelt forsøger de mange islamistiske grupper at overgå hinanden i brutalitet, for det er sådan, de opnår anerkendelse hos Islamisk Stat. Derfor ser vi den ene ekstreme voldshandling efter den anden,” siger Khader.

Selvom Islamisk Stat endnu ikke udgør en egentlig militær og politisk trussel mod Vesten, så er det afgørende ikke at undervurdere potentialet i de aktuelle bestræbelser, påpeger Khader.

”For salafisterne og Islamisk Stat er den vestlige verden årsag til alle dårligdomme. Kalifatet er derfor heller ikke et mål i sig selv, men et middel til at bekæmpe Vesten. Hvis de får magt, som de har agt blandt islamistiske grupper lige nu, udgør de en trussel, som skal tages meget alvorligt,” siger han.

Men én ting er den politiske og historiske baggrund for de aktuelle begivenheder i Mellemøsten og Afrika. En anden er, hvad der på det rent menneskelige plan gør det muligt for personer at begå så brutale overgreb.

Den anerkendte amerikanske socialpsykolog Ervin Staub har udgivet flere bøger om de psykologiske aspekter i forbindelse med folkemord og ekstremt voldelige konflikter.

Ifølge Staub er tre ting særligt afgørende for, at ekstrem vold kan udvikle sig: svære levevilkår, gruppedynamikker og bestemte kulturelle og samfundsmæssige træk.

Ervin Staub hævder, at udviklingen hen imod folkedrab og ekstrem vold sker gradvist og ofte finder sted samtidig med, at en bestemt gruppe ændrer verdenssyn og udvikler en ideologi, som kan give håb om en lysere fremtid uden ”de andre”. Gradvist ændrer gruppen sin opfattelse af verden og af, hvad der er rigtigt og forkert, siger han.

Der er ikke tilstrækkelig opmærksomhed på psykologiske aspekter ved ekstrem vold, som ellers er helt afgørende, for at den kan finde sted, fortæller Staub.

”Psykologiske faktorer kan følge af sociale forhold, men de udgør den mest umiddelbare og direkte indflydelse på folks handlinger. I tilfældet med Islamisk Stat er gruppeaspektet afgørende, og det forstærkes af den ideologisk baserede tro på, at du kæmper for et højere formål, for islam, for din gruppe, for skabelsen af noget som beskytter og gavner din gruppe,” siger Ervin Staub.