”Kristus er opstanden,” råber ærkebiskoppen fra alteret i den katolske kirke i Rosenkranssøstrenes kloster i Jerusalem. Først på arabisk, så på græsk og så på engelsk lyder budskabet og bliver besvaret med et jubelbrøl fra menigheden: ”Sandelig! Han er opstanden.”
Glædesudbruddet lyder særlig kraftigt i kirken i disse dage. Her sitrer luften af glæde og stolthed over, at pave Frans i morgen vil helgenkåre to palæstinensiske nonner.
En af nonnerne, Marie-Alphonsine Danil Ghattas, stiftede Rosenkranssøstrenes orden og ligger begravet i kirken under et stort marmor-alter. Hver aften i denne uge har forskellige kirkeretninger skiftedes til at holde festgudstjeneste i kirken. Denne aften er det den melkitiske kirke, der med røgelse og snoede arabiske sange fejrer de kommende lokale helgener.
Det er første gang i nyere tid, at paven i Rom ophøjer en palæstinensiskfødt person til helgen. Og helgenkåringen kommer som en håndsrækning til det kristne palæstinensiske mindretal, der ellers ikke har haft meget at fejre de senere år.
”Det sker på et meget vigtigt tidspunkt. Jeg er oprigtigt imponeret,” siger Joseph Jules Zerey, melkitisk ærkebiskop og apostolisk vikar over Jerusalem.
Kristne udgør mindre end to procentdele af befolkningen i Israel og de palæstinensiske territorier. Selvom kristne palæstinensere ikke lider under samme forfølgelser som kristne andre steder i Mellemøsten, oplever de samme tilbagegang som resten af regionens kristne samfund.
Kristne palæstinensere forlader blandt andet landet på grund af konflikten med israelerne og forsøger at finde bedre fremtidsudsigter i udlandet.
”Vi har virkelig behov for fred. Vi lider under den her situation og har brug for, at lederne sætter sig ned og finder en løsning. Nu har vi helgenerne, som vi beder om at gå i forbøn for os og bede Gud om at skabe fred. Men det tager åbenbart tid,” siger ærkebiskoppen.
Artiklen fortsætter under billedet.
De to nonner, der begge er født i 1900-tallet, bliver også de første arabisktalende personer, den katolske kirke anerkender som helgener. Kåringen er derfor blevet set som endnu et forsøg fra pave Frans på at sætte fokus på kristnes alvorlige situation i Mellemøsten.
Kåringen sender desuden et vigtigt budskab fra Det Hellige Land, siger søster Amale fra Rosenkransklosteret i Jerusalem.
”Den giver et andet syn på det land, som kristendommen udspringer fra. Den viser, at alt her ikke handler om krig, men at landet stadig rummer en religiøs dybde,” siger hun.
Helgenkåringen har ikke kun en religiøs betydning for palæstinenserne, men sender også et vigtigt politisk signal, siger Hanna Amireh, leder af Den Palæstinensiske Præsidentskomité for Kirkelige Anliggender:
”Det er vigtigt for hele vores nation, da det er med til at understrege palæstinensernes nationale rettigheder og betydning.”
Helgenkåringen sker blot få dage efter, at Vatikanet bekræfter, at man nu anerkender Palæstina som en selvstændig stat. Hanna Amireh mener, det svært at se anerkendelsen adskilt fra helgenkåringen:
”Begivenhederne er måske ikke formelt set forbundet, men de sender det samme budskab,” siger han.
Israel har været tilbageholdende med at reagere både på helgenkåringen og statsanerkendelsen.
En talsperson for udenrigsministeren udtalte dog tidligere på ugen, at man har modtaget nyheden om anerkendelsen med skuffelse. Helgenkåringen finder sted på Peterspladsen i Vatikanet i morgen, blandt andet med deltagelse af den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.
Se et glimt fra den melkitiske festgudstjeneste for den kommende helgen i Rosenkranssøstrenes kirke i Jerusalem: