Hellige rum er blevet kampplads for religionskritik

Spanish cardinal and archbishop of Madrid Antonio Maria Rouco Varela (R) reacts as Spanish bare-breasted ...

Protestaktioner i kirker, moskéer og andre religiøse rum er kommet for at blive, mener forsker. Her føres den spanske kardinal og ærkebiskop i Madrid, Antonio María Rouco Varela (th.), væk den 2. februar i år i forbindelse med parlamentets behandling af den spanske abortlov, mens topløse medlemmer fra feministgruppen Femen demonstrerer imod den katolske kirkes opbakning til en stramning af loven. – Foto: Curto de La Torre/AFP/. / Scanpix

Protestaktioner i kirker, moskéer og andre religiøse rum er kommet for at blive. Globalisering har fremmet en aggressiv religionskritik, mener lektor

Torsdagsmessen i den katolske domkirke i Stockholm begyndte, som den plejer. Men efter tyve minutter tog messen en uventet drejning, da tre kvinder kom løbende ind, tog tøjet af og gav sig til at råbe. Kvinderne, som er med i feministgruppen Femen, havde på deres nøgne overkroppe skrevet spanske og engelske ord med versaler: Abort er hellig og Min krop mit valg.

Aktionen var feministernes bidrag til at støtte retten til lovlig abort i Spanien. Det fortæller grundlæggeren af Femens svenske afdeling, Jenny Wenhammar, der arrangerede episoden i den katolske domkirke for nylig.

Kvinder skal ikke acceptere, at patriarkalske religioner roder med deres liv og organer. Femen, Pussy Riot og andre organisationer er imod, at disse mandsdominerede religioner skal påvirke lande og deres ledere med deres enorme dumhed, forklarer Jenny Wenhammar, der mener, at kirker vil blive brugt betydeligt mere i fremtiden til denne slags aktioner.

I sommer var hun medarrangør af en lignende protest-aktion i en moské i den svenske hovedstad. Slagordene på kvindernes overkroppe handlede i det tilfælde om sharia-lovgivningen i Egypten. Hos Islamisk Trossamfund i Danmark kalder man protesterne uciviliserede.

LÆS OGSÅ: Tv-værts kors skaber voldsom debat i Norge
Især når moskeen er åben for folk med anden trosretning allerede, siger talsmand Imran Shah.

Det er vigtigt ikke at være tilfældig og følelsesladet i sin argumentation over for rettigheder eller mangel på samme. Eksempelvis er der i Danmark en stiltiende accept af handel med kvinder, og det er i høj grad en sag, hvor vi mangler at få feministerne på banen, siger han og tilføjer, at aspekterne af kvinderettigheder ikke begrænser sig til én religiøs fællesnævner.

Det vil dog ikke være sidste gang, at feministgrupper bruger religiøse rum til at markere sig politisk, bekræfter Chris Holmsted Larsen, som forsker i protestbevægelser ved Roskilde Universitet. Hændelsen i Sverige kunne lige så godt have fundet sted i København, mener han.

Feministerne er ikke længere nødvendigvis venstreorienterede, som det i højere grad var tilfældet i 1960erne og 1970erne. De ligger ikke fastlåst på den politiske højre-venstre-skala længere. Men de fokuserer selvfølgelig stadig på kvinders rettigheder. Og der spiller religion ofte en stor rolle, siger han.

Jenny Wenhammar erkender, at det kan virke underligt at protestere i Sverige, hvor abort og sharia ikke er på dagsordenen. Men Femen-feministen fastslår, at symbolikken i moskéen og domkirken er vigtig:

De to religioner følger hver især den samme ideologi over hele verden. Når vi protesterer imod statsformer baseret på religioner, gør vi det derfor i kirker. Det kan sammenlignes med, når folk forsamler sig og demonstrerer ved ambassader.

Hun tilføjer, at det ikke er frygt, der hindrer feministerne i at gå ind i moskéer i Mellemøsten.

Når religion påvirker kvinders liv, kroppe og frihed, protesterer vi. Men det er også et spørgsmål om økonomi. Det kræver mange penge at lande en helikopter på Kaabaen (den islamiske centralhelligdom midt i den store moskés gård i Mekka, red.).

Ifølge Dorthe Enger, lektor i religion og engelsk ved Hasseris Gymnasium, som sidste år udgav bogen Religionskritik, kan man dele kritik af religion og livsanskuelser ind i to hovedgrupper: En udforskende kritik præget af dialog. Og det, hun kalder en reaktiv og bekæmpende kritik.

Her udgør det fremmede synspunkt en trussel, som skal bekæmpes, siger hun og nævner, at aktionen i Sverige helt klart er en bekæmpende tilgang.

Dorthe Enger mener, at den form for religionskritik har været i vækst i takt med globaliseringen og fortsat vil vokse.

Det skyldes blandt andet, at vi i højere grad udsættes for andres holdninger, fordi der er mere kontakt. Individer og mindre grupper har også langt større mulighed for at ytre deres kritik.

Inddragelse af religiøse bygninger har ifølge hende altid indgået i de livsanskuelsesmæssige magtkampe.

Der er en strategisk pointe i at ødelægge, indtage eller provokere i et rum, der udgør en værdi for dem, man vil bekæmpe, og/eller som kan give stor medieopmærksomhed, siger Dorthe Enger.

Hun nævner, at en kvinde blev placeret i Notre-Dame i Paris under Den Franske Revolution for at forestille fornuftens gudinde ifølge Dorthe Enger var det for at markere oplysningsfilosofiens sejr over kristendommen. I 2013 blev Notre-Dame igen centrum for en religiøs protestaktion, da en fransk modstander af loven om ægteskab for homoseksuelle, Dominique Venner, skød sig selv for øjnene af besøgende.

Advokat Tyge Trier, der er ekspert i menneskerettigheder og ytringsfrihed, antager, at en lignende protestaktion i Danmark ville medføre en bødestraf for aktivisterne. Han henviser til Straffelovens paragraf 137, der handler om, at larm og uorden, som forstyrrer en kirkelig handling, kan straffes.

Hvis formålet er at skabe debat, taler det for en lavere straf. Problemet med protestgruppen Pussy Riot er derfor ikke straffen i sig selv, men den uforholdsmæssigt hårde straf.

Biskoppen for den katolske domkirke i Stockholm, Anders Arborelius, vil gerne diskutere med feministerne, oplyser han. Bare uden slagord og nøgne overkroppe:

Hvis Sverige skal fungere som et trygt samfund, også for sine religiøse minoriteter, må vi behandle hinanden på en civiliseret måde.