Ete Forchhammer beskriver en episode i Marmorkirken, hvor en ung kvinde af en kirketjener bliver bedt om at forlade kirken under et bryllup, da hun ikke hører til brudeparrets følge. Er det en udlægning, som du er enig i?
Ete Forchhammers udlægning vil jeg kalde både forvrænget og groft misforstået. Ingen bliver ”smidt ud” af Marmorkirken. Hold nu op! Men med mellem 700 og 1000 daglige turister i vintersæsonen og omkring 4000 hver eneste dag i perioden maj til september er der altså ingen mulighed for at have turister i kirken under en kirkelig handling. Så ville alt blive kaos. Den dag var der ikke én, men 20-30 turister, som blev informeret om, at der nu var vielse, og at kirken derfor først ville være åben for sightseeing efter vielsen. En enkelt tilskuer var der således ikke tale om, og havde det været en eller to, ville vi ikke drømme om at bede dem om at gå.
Niels Jørgen Langkilde fortæller, at han har oplevet at blive afvist ved indgangen til Marmorkirken med en begrundelse om, at der var tale om et privat arrangement. Er du enig i den udlægning?
Ordet ”privat arrangement” må stå for Langkildes egen regning. Men Langkilde skal som alle andre respektere reglerne, og reglerne for sightseeing er meget klare. Stiftets jurister har netop bekræftet dem for os i en e-mail fra den 6. marts: Bestemmelsen om, at gudstjenester er offentlige, ”omfatter ikke kirkelige handlinger”, skriver stiftet. Og videre: ”Det er stiftets klare opfattelse, at det ligger inden for præstens kompetence at henvise de besøgende til at afvente afslutningen af gudstjenesten/den kirkelige handling, hvorefter de kan gives adgang til kirkerummet.” Det er præcis den praksis, vi opretholder. Eller skulle vi måske lukke 3-400 eller om sommeren op til 1000 turister ind til en vielse? Jeg har endnu til gode at møde det brudepar, som synes, det ville være en rigtig god idé.
Af Marmorkirkens hjemmeside fremgår det, at ”Under kirkelige handlinger er kirken kun tilgængelig for deltagere i den pågældende handling”. Hvornår er man ifølge denne definition deltager i den kirkelige handling?
Bemærkningen på hjemmesiden skyldes som sagt, at vi umuligt kan lukke alle ind til en kirkelig handling, som ønsker det, og samtidig opretholde gudstjenesten som et sted med ro og nærvær for menigheden. Man er deltager, hvis man ønsker at deltage i hele handlingen.
Tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier mener, at gudstjenester først og fremmest principielt betragtes som offentlige, og da en kirkelig vielse også er en gudstjeneste, er også vielsen åben for offentligheden. Er du enig i den udlægning af kirkens åbenhed?
Jeg går ud fra, at Eberhard Harbsmeier er enig med mig i, at det nok ikke er specielt hensynsfuldt over for en menighed at lukke 4-5-600 turister ind under en vielse eller en bisættelse. Og lad mig lige understrege, at enhver, der ønsker at deltage i gudstjenesten, naturligvis bliver budt velkommen. Det benytter en del turister sig af hver søndag. Dem har vi foldere til på hovedsprogene, så jeg tror faktisk, de føler sig ganske godt modtaget.
Vil I ændre noget i jeres praksis for adgang?
Så ville jeg få både vores menighed og menighedsråd på nakken. Rådet har ved sit møde den 4. marts bakket 100 procent op om den nuværende praksis.
Risikerer I ikke, at kirken bliver lukket, hvis der er begrænsninger for, hvem der må komme til gudstjenester?
Jeg tror, at de fleste godt kan se, at hensynet til menigheden ved en vielse eller en bisættelse står over hensynet til dem, der vil ind og kigge på.