Her kan du høre Folketingets åbningsgudstjeneste

Regeringen og Folketingets medlemmer mødes i dag til gudstjeneste i Christiansborgs Slotskirke som indledning til politikernes nye arbejdsår. Hør gudstjenesten her

Folketingets åbning markeres hvert år i denne kirke, som ligger i forlængelse af Christiansborg. Flere kongelige er siden kirkens indvielse i 1742 viet og døbt i kirken, senest prins Christian i 2006. Slotskirken, som er skabt af den kongelige arkitekt Nicolai Eigtved, regnes blandt de fineste rokokobygninger i dansk arkitektur.
Folketingets åbning markeres hvert år i denne kirke, som ligger i forlængelse af Christiansborg. Flere kongelige er siden kirkens indvielse i 1742 viet og døbt i kirken, senest prins Christian i 2006. Slotskirken, som er skabt af den kongelige arkitekt Nicolai Eigtved, regnes blandt de fineste rokokobygninger i dansk arkitektur. Foto: Leif Tuxen.

I dag begynder Folketinget igen efter sommerpausen. Og en af de faste traditioner lyder, at politikerne på den første arbejdsdag samles til en fælles gudstjeneste i Christiansborgs Slotskirke.

Her er Folketingets og regeringens medlemmer og deres ledsagere inviteret til gudstjeneste, hvor kirkeministeren har udpeget prædikanten. I år er det formanden for Den danske Præsteforening Per Bucholdt Andreasen, der skal prædike.

LÆS OGSÅ: Problemknuser prædiker for politikere

Gudstjenesten er åben for offentligheden og transmitteres direkte på DR's radio-kanal P1.

Hør udsendelsen fra DR's arkiv her.

Foto: Leif Tuxen