Man bør ikke male fanden på væggen forud for et pavebesøg, men mange er bekymrede for, at Benedikt XVI's rejse til Skotland og England den 16.-19. september skal drukne i kontroverser. Den offentlige debat har ikke været blid ved den katolske kirke i det forløbne år, og skrækscenariet er, at det, der skulle være et historisk besøg, bliver noget, de færreste har lyst til at mindes. Misbrugsskandalen kaster sine lange skygger, men dertil kommer som omtalt her i avisen forleden, at PR-bevidste ateister, homoseksuelle aktivister og fortalere for kvindelige præster har brugt optakten til besøget til at skabe opmærksomhed om deres mærkesager og været med til at give begivenheden en i bedste fald problematisk omtale i den britiske offentlighed.
Men måske ændrer det sig altsammen i løbet af de næste par dage. Benedikt XVI er inviteret af den britiske regering, og når han torsdag lander i Edinburgh og et par timer senere hilser på dronning Elizabeth på Hollyrood House, er det som indledning på det første pavelige statsbesøg til de britiske øer nogensinde. Han kommer naturligvis også for at besøge kongerigets 5,3 millioner katolikker, men i udgangspunktet handler det om at styrke forbindelserne mellem Storbritannien og pavestolen.
Til det formål har den britiske regering en klar interesse i, at besøget bliver en succes, og den har sat politikeren, problemknuseren og den nuværende kansler for Oxford University, Chris Patten, til at koordinere den diplomatiske side af opholdet. Patten er selv katolik, men har understreget, at regeringens interesse i paven mest bunder i ønsket om et tættere samarbejde med katolske nødhjælpsorganisationer og pavelige institutioner i spørgsmål om fattigdomsbekæmpelse, udvikling og miljø.
Det er sådanne spørgmål, som premierminister David Cameron og oppositionens leder, Harriet Harman, vil tage op med paven, når de mødes med ham på besøgets tredie dag, og hvem kan have noget imod det?
Et andet aspekt af besøget udspiller sig på det symbolske plan. Det kan godt være, at England er multikulturelt, men den anglikanske kirke er stadig statskirke, og det er som en kristen monark og overhoved for kirken, at dronning Elizabeth står over for pave Benedikt. Paven skal også flere gange mødes med sit gejstlige anglikanske modstykke, ærkebiskoppen af Canterbury, og når de to på fredag knæler sammen i bøn foran Edward Bekenderens helgenskrin i Westminster Abbey – han er den eneste helgenkårede engelske konge – er det en understregning af den fælles kristne arv og en engelsk selvforståelse, der mere end noget andet bunder i kristendommen.
Blandt de messer, andagter og møder, der udgør den katolske del af programmet, er højdepunktet pave Benedikts saligkåring af kardinal John Henry Newman på søndag i Birmingham. Newman var en intellektuel gigant i det vikorianske England og hyldes fra mange sider som datidens største teolog og litterat. Newman konverterede ganske vist fra den anglikanske til den katolske kirke, men en vigtig del af hans produktion stammer fra hans anglikanske periode, og hele hans personlighed er så britisk, at også den anglikanske kirke i dag anser ham for en af sine egne. Paven er personligt meget optaget af Newman og har sat kardinalens motto – "Hjerte taler til hjerte" – som motto for sin rejse.
Men har medierne ikke allerede afgjort, at pave Benedikt har et kommunikationsproblem, der omvendt giver dem næsten fuldstændighed frihed til at fortolke ham, som de vil? Og kan man ikke risikere, at rejsen alle gode hensigter til trods bliver kogt ned til et par saftige overskrifter?
Det er den frygt, der lurer mange steder i det katolske miljø, og som har ført til oprettelsen af det private medieberedskab "Catholic Voices" som et supplement til den katolske kirkes officielle talsmænd. Her har man samlet 20 katolske talenter af vidt forskellig baggrund, givet dem en professionel medietræning og sendt dem ind i tv-studierne, på radiostationerne og avisredaktionerne for ikke at overlade hele scenen til farverige pavekritiske aktivister. Om det får nogen effekt, er endnu for tidligt at sige, men der er ingen tvivl om, at initiativet følges med interesse alle steder, hvor biskopperne har det svært med at forstå mediernes logik.
Omvendt kan man også have en mistanke om, at stemningen er småhysterisk på begge sider af hegnet. For noget tyder på, at avisernes heftige debat ikke afspejler stemningen generelt. En undersøgelse foretaget af opinionsinstituttet Ipsos MORI for et par uger siden viste overraskende, at to trediedele af briterne forholder sig neutralt til pavebesøget, mens 25 procent er enten positive eller meget positive. Modstanderne udgør 11 procent.
Se pavens program på
@K.dk henvisning:k.dk/paven-og-vatikanet
"Paven er personligt meget optaget af Newman og har sat kardinalens motto – "Hjerte taler til hjerte" – som motto for sin rejse".
Stemningen er småhysterisk på begge sider af hegnet
Se pavens program på
k.dk/paven-og-vatikanet