Når bryllupsplanerne lægges, er det kun hvert femte homoseksuelle par, der ender med at vælge kirken.
Ud af samlet 363 vielser af homoseksuelle par foregik kun de 77 i kirken, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at hver femte homoseksuelle vielse er kirkelig, mod hver tredje vielse mellem mand og kvinde.
Den ophedede debat om de homoseksuelle vielser forrige sommer kan være en del af forklaringen på, at langt de fleste homoseksuelle par stadig går på rådhuset. Men ikke hele forklaringen, mener Peter B. Andersen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet.
Man skal huske, at de homoseksuelle vielser blev til, fordi der var nogle, der gerne ville have det. For mig virker det, som om der ikke har været et ophobet behov for at komme hen i kirken, og det havde jeg egentlig forventet, at der var. Så jeg er lidt overrasket over, at antallet er så markant lavt, siger han.
Thomas R. Kristensen, Redaktør for det homoseksuelle magasin Out & About, er selv forlovet, men vil ikke vælge kirken, når brylluppet skal stå. Han meldte sig ud af folkekirken efter debatten om registrerede partnerskaber sidst i 1980erne.
LÆS OGSÅ: Flere lesbiske end bøsser vies i kirken
I mange år har den del af folkekirken, som er mere skeptisk eller direkte imod homoseksualitet, ladet deres stemme lyde højest, og selvom tonen har ændret sig, tror mange homoseksuelle stadig, at de ikke er velkomne i kirken. Den dag man skal giftes med sin kæreste, vil man jo gerne være i helt trygge hænder.
Og så tror jeg, det måske kan skyldes, at en del homoseksuelle ikke længere tror på Gud. Nogle har formentlig frigjort sig fra den kristne tro, da de fandt ud af, at de var homoseksuelle, fordi de var bange for, at de ikke ville være velkomne i kirken.
Den forklaring køber religionssociolog Peter B. Andersen ikke.
Jeg tror ikke, man opgiver tro, fordi der er nogle, der fordømmer en. Det kan sagtens skabe en fremmedgørelse over for den institution, man henvender sig til. Men man holder ikke bare op med at tro.
Sognepræst i Vallensbæk Kim Fischer Nielsen har foretaget to vielser det seneste år af mandlige par. Begge havde et helt naturligt forhold til kirken.
Man bliver konfirmeret, døbt og begravet. Når kirken har været en del af hele livet, skulle man selvfølgelig også giftes der, siger han
For ham har de to vielser sat fokus på vielsesritualets eksistentielle betydning.
Jeg har været nødt til at gennemtænke min vielsesliturgi. Det har tvunget mig som præst til for alvor at tage stilling til, hvad det er, vi vier til. Vi vier ikke, fordi man skal have børn og formere sig, men man vier, fordi vi elsker hinanden. Det har betydet, at jeg stiller skarpt på kærligheden som centrum i vielsen på en anden måde også når jeg har et heteroseksuelt par foran mig.