Hospicer afviser hver anden døende

Døende bliver afvist på landets hospicer, og det går langsomt med at oprette flere hospicepladser

Hver mandag ringer mellem 10 og 15 patienter og deres pårørende til Lisbet Due Madsen, der er leder af Sankt Lukas Hospice i Hellerup nord for København. De ønsker at dø på hospice, men Lisbet Due Madsen må sige nej, nej og nej.

- I fjor fik vi 730 henvendelser, men havde kun plads til mellem 100 og 150, der døde hos os. Nogle uger må jeg sige nej til 25, og det gør ondt at afvise så mange, siger Lisbet Due Madsen.

Danmarks fem hospicer, der ligger spredt i landet, har forskellige regler for at håndtere henvendelserne, og derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne tallene. Men overalt er det halvdelen eller mere, der bliver afvist på grund af pladsmangel.

- Vi afviser 60 procent. Nogle opfylder ikke betingelsen for at komme på hos-pice, nogle får plads et andet sted, og andre når at dø, før vi får plads. Vi har langt flere henvendelser, end vi kan imødekomme, og søgningen er øget det seneste år, siger Helle Tingrup, konstitueret hospiceleder på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg ved København.

Hun mener, at det er den øgede fokus på hospicer i pressen samt en øget bevidsthed hos hospitalspersonalet om, at hospice er en mulighed, der er årsag til de mange henvendelser. Samtidig peger hun på, at presset på de almindelige sygehuse også smitter af på hospicerne. Hospitalerne vil gerne af med patienterne.

- Men hospicer begynder også at være en del af folks bevidsthed. Man har kendt nogle, der var på hospice, og tænker så på muligheden, når man selv kommer i situationen, siger Helle Ting-rup.

Kirsten Kopp, der er leder af Sankt Maria Hospice i Vejle, afviste i fjor godt halvdelen af dem, der søgte om en plads, og hun siger:

- Lad os få et hospice i hvert amt. Det er der brug for. Men vi må indse, at selv det ikke vil gøre det muligt at imødekomme alles ønske om at dø på hospice. Det er illusorisk at tro, at vi kan bygge os ud af problemet. Derfor må vi gå ad to spor og sørge for at uddanne hjemmesygeplejerskerne og de praktiserende læger, så de, der dør hjemme, kan få en god og lindrende pleje, siger Kirsten Kopp.

Penge til hospicer

Ved finanslovsforliget i november blev der afsat 20 millioner kroner til nye hos-picer, men de står stadig på finansministerens konto. Regeringen skal sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti afgøre, hvordan pengene bedst muligt bliver brugt.

- Vi skal have gang i noget hurtigst muligt, og jeg regner med, at vi skal mødes med regeringen i denne eller næste måned. Hvor mange pladser, det kan blive til, afhænger af, om pengene udelukkende skal gå til drift, eller om der også skal købes bygninger, siger Birthe Skaarup (DF).

Fakta

Hospicer i Danmark

Der findes i øjeblikket fem hospicer i Danmark med tilsammen 60 sengepladser.

Udover de eksisterende fem hospicer, er der over hele landet lokale støttegrupper, som arbejder for oprettelsen af nye hospicer. Det vurderes, at det samlede behov på landsplan er 250 sengepladser, næsten fem gange mere end i dag.

Sankt Lukas Hospice i Hellerup, Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg og Sct. Maria Hospice Center i Vejle er omfattet af sygehuslovens fritvalgsregler, og er derfor åbne for patienter fra hele landet. KamilianerGaarden Hospice i Aalborg og Søholm Hospice i Århus er ikke omfattet af sygehuslovens fritvalgsregler, og er primært rettet mod lokale patienter fra henholdsvis Nordjyllands Amt og Århus Amt.

60.000 danskere dør hvert år. Halvdelen på sygehus, en fjerdedel på plejehjem og en fjerdedel i eget hjem. Endelig dør 600-700 på hospice.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 14