Patienter på Herlev Hospital får snart nye rum til fordybelse. Uanset om de er ateister eller troende. Hospitalet har allerede et rum, der kan benyttes af alle, men en ny selvstændig bygning på omkring 300 kvadratmeter skal tilgodese kristne, muslimer og ikke-troende.
Søren Rohde, hospitalsdirektør på Herlev Hospital, forklarer, at opførelsen af Center for Fordybelse og Tro sker efter ønske fra hospitalets præster, og det er nu blevet godkendt af Regionsrådet i Region Hovedstaden.
Hospitalspræsterne har rådgivet os, og som et led i vores ønske om at opfylde de ønsker og behov, der er på hospitalet, har vi valgt at bygge både et kirkerum, et muslimsk rum og et rum til ro og fordybelse, som også er for ikke-troende, siger Søren Rohde om rummene, der vil stå færdige inden udgangen af 2015.
LÆS OGSÅ: Biskopper vil betale for hospitalskirker
Sognepræst Flemming Pless (S), næstformand for Sundhedsudvalget i Regionsrådet i Region Hovedstaden, er meget positiv over for beslutningen om byggeriet til otte millioner kroner, som betales af fondsmidler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
En måde at løse situationen på er et ikkereligiøst rum, som alle kan bruge. Sådan gøres det på nogle hospitaler. Men her har man ønsket at skabe et område, hvor alle bliver tilgodeset uden at gå i vejen for hinanden, for alle rum indbyder til fordybelse, siger han og tilføjer:
Fonden er noget af det mest ærkedanske og kvalitetssøgende, vi har. Vi kan derfor være helt sikre på, at der er blevet tænkt grundigt over indretningen.
Hos Dansk Folkeparti er man dog imod prioriteringen og har nu søgt om aktindsigt i beslutningen for at undersøge begrundelsen for de tre rum nærmere.
Medlem af Regionsrådet for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth kalder beslutningen uacceptabel.
I Dansk Folkeparti har vi ikke noget imod, hvis der laves et kristent rum og et rum for alle andre religiøse og ikke-religiøse. Så havde vi ikke råbt vagt i gevær. Men problemet i denne sag er, at vi får et kristent kirkerum og et muslimsk bederum, som er næsten lige store. Herlev Hospital er en offentlig enhed, og her må den evangelisk-lutherske kirke have forrang, i stedet for at byggeriet ligestiller islam, siger han.
Flemming Pless betegner det som et smalsporet syn på religiøsitet.
Som sognepræst og politiker hilser jeg tanken om flerhed i vores land velkommen. Vi skal være forandringsvillige uden at give køb på traditionen. Og her giver vi netop ikke køb på traditionen. Hvis der ikke kom et kristent rum, havde det været et problem. I stedet giver vi plads til åbenhed, men det er ikke det samme som en laden stå hen, siger han.
Til spørgsmålet om, hvorfor der lige netop indrettes et kristent og et muslimsk rum, og ikke eksempelvis et lokale til brug for jøder, svarer Flemming Pless:
Der er bestemt plads til jøderne i byggeriet, for de kan bruge det neutrale rum. Der er ikke tradition for, at de ønsker et rum med en torarulle, og rabbinerne kommer allerede nu på sygehuset og gør de ting, de skal gøre.