Når man kommer ind på kontoret hos chefeksorcisten i Vatikanet, Gabriele Amorth, ligner det mest af alt et undersøgelsesrum på et hospital med hvide kakler på væggene og en stålhåndvask ved væggen. Det er ikke tilfældigt, at denne præsts kontor i San Paolo-kommunitetet i Rom minder om et besøg hos lægen, for det er her, at åndeligt syge mennesker søger hjælp.
Der er foregået lidt af hvert i lænestolen med grønne hynder, hvor patienterne tager plads, når Amorth beder over dem. Det er ikke ualmindeligt, fortæller han, at en besat person kan kaste skarpe genstande som glasskår og metalstykker op eller begynder at svæve flere centimeter over stolen. Andre taler med stemmer, der ikke er deres egne og på sprog, de aldrig har lært.
Den 88-årige Gabriele Amorth, der også er formand for International Association of Exorcists, har udført flere end 70.000 eksorcismer. Han er en mand, der til trods for, hvad han dagligt ser af uhyggelige optrin, ikke virker spor bange. Tværtimod besidder han en stor sikkerhed, som kommer af hans urokkelige tro på Guds godhed og hans store erfaring. Hvad han ved om den åndelige verden, er ikke noget, han har læst i en bog, men noget, han har set med egne øjne. På spørgsmålet om, hvad der overbeviser ham mest om, at Djævelen faktisk findes, svarer han:
Fakta, fakta og fakta. Djævelen er et åndeligt væsen. Han materialiserer sig aldrig. Selv når han taler, gør han det altid gennem et menneskes krop. Man får aldrig Djævelen at se, men jeg ser konsekvenserne af hans handlinger. Husk på, at du sidder over for en eksorcist, som har talt med Djævelen i over 27 år.
Kristeligt Dagblad har mødt Gabriele Amorth for at høre hans bud på, om den åndelige virkelighed, som han kender til, har nogen indflydelse på den bredere vestlige kultur i dag. Har øget selvdestruktiv adfærd især blandt unge, som for eksempel afhængighedssyndromer, underholdningsindustriens fokus på det okkulte, finanskrisen og de mange skilsmisser mon med destruktive åndelige kræfter at gøre?
Gabriele Amorth ser en klar sammenhæng:
At eksorcister ser flere og flere besættelser og psykologiske problemer, der har med det åndelige at gøre i disse år, skyldes det generelle tab af tro. Der er mange onder i vores samfund, men det største onde af dem alle, er manglen på tro på Gud. Når en person mister troen på Gud, begynder han at smuldre, og det samme gør også familien og samfundet. I dag er mange selvdestruktive og tror ikke rigtigt på noget. Familierne er splittede, økonomien, bankerne og de politiske strukturer er i opløsning. Uden Gud kollapser et samfund.
LÆS OGSÅ:"Så far da ud i Jesu Kristi navn!"
Og et samfund uden Gud bliver ikke bare gudløst. Det åbner efter teologens mening også for ondskabens udbredelse.
Vi lever i en tid, hvor Gud er glemt. Hvis Gud er fraværende, hersker Djævelen. Selvom mennesker altid har skullet kæmpe mod Djævelen, er der ingen tvivl om, at Satan i visse perioder af historien har haft mere magt end andre. Især hvis syndigheden får frit løb i et samfund. Et eksempel er dekadencen i Det Romerske Rige, før det faldt. Jeg er ser mange paralleller til i dag, hvor den samme moralske opløsning finder sted på grund af forbrugerisme, selviskhed og ødelagte familier, som alt sammen har forgiftet vores samfund, siger Gabriele Amorth.
Men hvad får Gabriele Amorth til at tro, at det er Djævelen, som står bag problemerne i vores tid, og ikke blot kulturelle faktorer? Han peger på to grundmetoder, som Djævelen bruger, når han angriber mennesker og forsøger at lede dem til selvdestruktion:
For det første benægter Satan altid, hvad Gud har sagt. Da han fristede Eva, bildte han hende ind, at det ikke var rigtigt, at hun skulle dø, hvis hun spiste æblet, som Gud havde sagt. Gud er en løgner, sagde han. Satans første handling var altså at benægte Guds ord. Det er det stadig. Den anden metode, Satan bruger, er at få mennesker til at tro, at de vil opnå en masse fordele ved at vende det døve øre til Gud. Djævelen lovede Eva, at hun ville blive som Gud, hvis hun spiste af træet. Men Satan holder aldrig, hvad han lover folk. Satan er mester i at få noget ondt til at se ud som noget godt.
Ifølge Gabriele Amorth er det naivt at tro, at man ikke behøver at vogte sig for Djævelen, fordi man ikke er besat:
Satan taler til os alle gennem vores samvittighed. Vi er frie til enten at afvise eller følge hans forslag og fristelser. Men fordi ingen længere tror på Djævelens eksistens, forestiller heller ingen sig, at visse idéer og tanker kan komme fra ham. Moderne mennesker mener, at de er autonome, og at alle tanker alene kommer fra dem selv. Derfor er der fri bane for Satan. En ung person får for eksempel den idé, at han vil prøve at tage stoffer. Han har ingen anelse om, at idéen kommer fra Djævelen, men tror, at den enten kommer fra ham selv eller fra hans venners eksempel. En person, som ikke tror på Djævelens eksistens, bliver i realiteten en slave af Satan.
Gabriele Amorth er klar over, at mange opfatter ham som kontroversiel, og at selv mange katolske biskopper anser eksorcisme for det rene nonsens. Hans modsvar er:
Læs evangeliet. Jesus udførte hele tiden eksorcismer. En kristologi, som afviser Satans eksistens, er intet værd og vil aldrig forstå storheden i Kristi offergerning.
Iben Thranholm bor for tiden på Det Danske Akademi i Rom på et to måneders stipendium for at arbejde med forholdet mellem dæmoni og moderne kultur.