Hvad kan et kirkerum?

Grundtvigskirken i København fyldte i september 75 år, og jubilæumsåret bruges til at tage kirkens eksistens op til debat. Derfor blev der for nylig holdt et miniseminar om kirken som helligt rum, og hvordan det kommer til udtryk i et sekulært samfund. Foto: Thomas Sjørup / Scanpix Denmark

Uanset om man tror på Gud eller ej, bør kirken være et fristed for mennesker i en støjende verden, hvor man kan være tættere på sin sjæl og have en god oplevelse
Anna Maria Indrio

Gudstjeneste skaber et anderledes livsrum, mener præst i Grundtvigskirken i København. Kirken fejrer i år jubilæum

Klik, klik. Besøgende i Grundtvigskirken i København måber og lægger billeder af den imponerende bygning på billeddelingstjenesten Instagram. Der findes flere end 1600 billeder af kirken.

Kirken er til for at kunne møde Jesus Kristus, men det glemmer man sommetider i vores travle tid. Det mener sognepræst i Grundtvigskirken Palle Kongsgaard.

”I gudstjenesten kommer vi ind i en art kraftfelt, hvor der skabes et anderledes livsrum. Det er højaktuelt i en tid, hvor mobiltelefoner og hurtigt skiftende mediebilleder udsætter os for et konstant bombardement. Værdier bliver til hurtige data og billeder på en skærm. Og vi mister fornemmelsen for kroppen og det fysiske rum,” siger han.

Kirken fyldte i september 75 år, og jubilæumsåret bruges til at tage kirkens eksistens op til debat. Derfor blev der for nylig holdt et miniseminar om kirken som helligt rum, og hvordan det kommer til udtryk i et sekulært samfund.

Det er en diskussion, som Palle Kongsgaard mener er vigtig at tage. Han forstår godt, at Grundtvigskirken er berømt på de sociale medier, for kirken er imponerende med sin 22 meter høje kirkeskibsvælving og ramme, som er bygget af flere end fem millioner mursten. Men man skal huske, at det er et kirkeligt rum.

”Kirken er jo formet af det kristne budskab. Der er ånd i stenene. Liturgien skaber sit eget rum, der giver plads til vores kroppe. Som i dåben, hvor et barn inddrages i Guds kraftfelt. Det er ikke et tal eller en profil på de sociale medier, der kan 'likes' med et klik. Det er et menneske i verden, og liturgien og arkitekturen organiserer dette rum, som giver os plads til at være her som mennesker,” siger han.

At arkitekturen er en tiltrækningskraft på dem, der besøger kirken, kan Anna Maria Indrio godt forstå. Hun er arkitekt og har blandt andet tegnet Nørrevangskirken i Slagelse. Af og til protesteres der over nysgerrige turister i kirkerummet. Men hun ser intet problem i, at ikke-religiøse besøgende i eksempelvis Grundtvigskirken går ind, beundrer arkitekturen, tager et billede og går ud igen.

”Uanset om man tror på Gud eller ej, bør kirken være et fristed for mennesker i en støjende verden, hvor man kan være tættere på sin sjæl og have en god oplevelse. Kirkens arkitektur er med til at forstærke det,” siger hun.

”Grundtvigskirken har en kraftig religiøs betoning i sin arkitektur og er en imponerende bygning. Folk har jo bevæget sig langt for at se Grundtvigskirken, så det er da fint, at folk tager billeder. Det kan være en ny måde at se et religiøst sted på,” siger hun.

Palle Kongsgaard håber, at oplevelsen vil være med til at lægge den digitale travlhed væk for et øjeblik.

”De unge generationer kan have godt af at lægge mobilen og alle mediemaskinerne væk, når de kommer ind i kirken, og øve sig i at være i rummet og fællesskabet,” siger han.