”En historiker er en journalist, der er stået for sent op,” skrev en journalist engang. Historikerens privilegium er at se tingene på afstand, så der er tid til at vurdere og undersøge kilder. Journalistens dilemma er at stå midt i aktuelle begivenheder uden mulighed for at vide, om nyheden vil vise sig at blive epokegørende eller glemt. Endnu værre stillet er den, der vil forudsige begivenheder i det kommende kirkeår.
En kirkehistoriker, der spår om fremtiden, er stået for tidligt op. Historien viser jo, hvordan overraskende begivenheder pludselig kan vende op og ned på alle forventninger. Verden er fuld af fejlslagne prognoser: Hvem havde i slutningen af 1988 forestillet sig, at det nye år ville bringe murens fald og et nyt Europa? Ja, hvem havde for blot en måned siden forestillet sig Trump som præsident?
Også på det kirkelige område kan der ske uventede ting. Hvem havde for et år siden forventet, at 2016 skulle blive det år, hvor flere herboende muslimer end nogensinde før har valgt at blive oplært i kristen tro og døbt? Også den ældre historie viser det uventede. For knap 500 år siden slog en ukendt munk i en afsides tysk by et debatoplæg op på latin. Til alles overraskelse førte dette på mindre end ti år til, at Europas gamle enhed var brudt, den danske kong Frederik den Første havde afbrudt forbindelsen til Rom og evangeliet prædikedes på dansk på gader og stræder i Viborg.
Samme Martin Luther vil blive fejret kraftigt i 2017. Det kræver ingen profetiske evner at forudse det, for der er allerede lagt planer og energi i forberedelserne. Til gengæld vil først det nye år vise, hvilken Luther, der vil blive fejret. Luther selv havde som hovedanliggende at finde en nådig Gud. Retfærdiggørelseslæren hedder det i bibelsk sprog. Såvel sagen som ordet ligger så langt fra en moderne medieverden som vel muligt.
Det samme gør andre af Luthers holdninger: Han hævdede, at der kun fandtes én sandhed, hvorfor paven, jøderne og muslimerne var på afveje. Han understregede De Ti Bud som grundlag for børneopdragelsen. Han indskærpede de kristnes pligt til lydighed mod den politiske magt. Han lagde vægt på det nationale (tyske) over for datidens globale magter, kejseren og paven. Der er altså megen politisk ukorrekthed hos Martin Luther. Man kan så vælge anledningen til at lægge afstand til hans middelalderlige holdninger. Men netop i et jubilæumsår vil man nok alligevel vige tilbage fra at fokusere på for eksempel den ældre Luthers ubehagelige skriverier om jøderne. Man vil nok snarere benytte jubilæet til at fejre en Luther, tegnet i vort eget billede: Luther som grundlæggeren af velfærdsstaten. Luther som banebryder for frihed, selvbestemmelse, fred og alt andet, man sætter pris på. Denne vinkel bliver formentlig fremherskende.
Et andet emne, der sikkert vil komme til at optage en del plads i det nye år, er folkekirkens karakter som kristen kirke. Der vil sikkert komme et øget pres på at bruge kirkerne til flere forskellige kulturelle og religiøse formål. Tiden lægger op til mere at tale om religion i almindelighed end om kristendom i særdeleshed. Nogle er imod al religion, fordi man finder islam farlig. Andre vil ikke være islam-kritiske og ser derfor det positive i alle religioner. Den sidste holdning vil nok slå mere igennem og medføre et pres på folkekirken til at være rummelig over for al religion. Hvor nye menighedsrådsmedlemmer mest ser på kirken som en institution i lokalsamfundet, hvorfor så ikke bruge kirken til almene formål? Behøver man at synge salmer om Gud i kirken? Behøver man at tale og bede på specifik kristent og luthersk grundlag? Hvorfor ikke også overlade kirkerne til brug for andre religioner?
Endelig vil en kommende præstemangel sikkert komme højere på dagsorden i det nye år. Praktiske løsningsforsøg vil sikkert blive fremført, men bag præstemangelen ligger nok identitetskrisen. Hvor attraktivt er det at være præst i et sogn, hvor sogn og menighedsråd ønsker en event-mager til kulturinstitutionen, når man i sin uddannelse er oplært til at være en luthersk prædikant?
Den, der lever så længe, skal se. Det er klogt at være forberedt på uventede ting i det nye kirkeår. ”Herren velsigne dig og forbavse dig”, som forstander J. Th. Arnfred på Askov Højskole sagde.
Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus.