Menighedsrådsmedlem: Hver gang jeg har haft en fristund, har jeg kigget på valget

Det seneste år har Himmelev Sogn kæmpet for at finde opstillere til efterårets menighedsrådsvalg

Eigil Waagstein, menighedsrådsmedlem i Himmelev, har brugt megen energi på at finde kandidater til menighedsrådsvalget i september. – Foto fra sognets hjemmeside.
Eigil Waagstein, menighedsrådsmedlem i Himmelev, har brugt megen energi på at finde kandidater til menighedsrådsvalget i september. – Foto fra sognets hjemmeside.

Tanken slog nok for alvor Eigil Waagstein kort inden sommerferien i år: Hvad hvis vi ikke kan stille et fuldt menighedsråd – hvad gør vi så?

En lang hvervekampagne var i gang i Himmelev Sogn ved Roskilde, hvor man ligesom mange andre steder i landet har svært ved at finde nok kandidater til menighedsrådsvalget i september.

Fem medlemmer og flere suppleanter manglede til det 14 mand store menighedsråd, og lokale var blandt andet blevet spurgt ved sognearrangementer, gudstjenester og på møder for konfirmandforældre.

Flere var efterfølgende blevet ringet op af menighedsrådsmedlem Eigil Waagstein, som havde et regneark på computeren med alle de mulige kandidater. Ud fra flere af navnene stod der kommentarer som ”Måske”, ”Overvejer” og ”Skal kontaktes igen”.

”Jeg vidste ikke engang, om alle de mulige kandidater, der havde sagt ja, ville være med, så der var stadig meget usikkerhed. På det tidspunkt havde jeg derfor virkelig en følelse af, at det kunne gå begge veje – måske lykkes det, måske lykkes det ikke,” siger Eigil Waagstein.

Vi spoler tiden tilbage til efteråret 2015. Her havde Eigil Waagstein de første møder med menighedsrådets valgbestyrelse, som han er formand for.

”Vi holdt tre-fire møder, hvor vi talte om at finde kandidater. Spørgsmålet var hvordan. Vi ville ikke stille os op til informationsmøder rundt omkring, men tanken var, at vi hver især prøvede at finde nogle, vi kunne spørge. Det handlede om at kende nogen, der kendte nogen,” siger han.

Det burde egentlig ikke være så svært. Sognet har mange børnefamilier, mange unge tilflyttere og mange dåb årligt. Men folk melder sig sjældent af sig selv, og efter nytår kunne Eigil Waagstein konkludere, at der endnu ikke var sket så meget på kandidatsiden. Han trøstede sig med, at valget stadig lå for langt væk til, at folk kunne forholde sig til det, og fra foråret blev der så skruet op for hverveindsatsen.

På menighedsråds-, forretningsudvalgs- og valgbestyrelsesmøder blev det understreget gang på gang, at der skulle skaffes kandidater alle steder muligt. Nogle blev fundet via præsten efter salmesangs- aftener og andre i alt fra strikke- til svømmeklubber.

De mulige kandidater, der dukkede op, sørgede Eigil Waagstein for at kontakte hurtigst muligt pr. telefon og mail for at høre, om deres interesse var reel. Nuværende medlemmer blev også ringet op flere gange for at sikre, at de fortsat ville stille op.

”Jeg har forsøgt ikke at presse nogen, men har holdt mig til korte telefonsamtaler og nogle personlige møder. Men det har fyldt meget. Hver gang jeg har haft en fristund, har jeg sat mig ned og kigget på valget.”

Efter sommerferien begyndte der endelig at være håb. Menighedsrådet havde succes med at invitere mulige kandidater med til menighedsrådsmøder, hvilket fik flere til at bekræfte deres kandidatur. Derfor har Eigil Waagstein i denne uge meddelt menighedsrådet, at han tror, det nok skal gå.

”Jeg har ikke testet dem alle sammen, men nogle har kunnet sige ja med det samme, og andre har åbnet for muligheden for at være suppleant. Så det betyder, at vi er ved at være der, hvor vi har en liste. Jeg betragter ikke noget som sikkert, for man kan ikke vide, om en enkelt eller to springer fra i sidste øjeblik. Men jeg er optimistisk i dag.”