Hverdagens kampe bliver til samtale

Hvert år i uge 44 er der festival for kristendom og kultur i Silkeborg. Som optakt til ugen var der inviteret til sokratisk dialog om begrebet ”kamp”, der er årets tema

Kamp var emnet for en filosofisk samtale i Silkeborg Medborgerhus. Mange kampe viste sig for deltagerne at være mindre dramatiske end de to hjorte, der her støder sammen i deres brunstperiode, som netop er i denne tid.
Kamp var emnet for en filosofisk samtale i Silkeborg Medborgerhus. Mange kampe viste sig for deltagerne at være mindre dramatiske end de to hjorte, der her støder sammen i deres brunstperiode, som netop er i denne tid. . Foto: Lydie Gigerichova/AGE/Scanpix.

12 mennesker har sat sig rundt om et langt bord i et mødelokale på Silkeborg Medborgerhus. De er hver især dukket op for at være med i en fælles samtale om, hvad det egentlig betyder, når vi siger ”God kamp!”. For hvad er en god kamp? Hvad er i virkeligheden værd at kæmpe for? Og passer det, at der skal en kamp til, for at livet kan gro, som der står i Kaalunds sang ”Jeg elsker den brogede verden”.

De 12 mennesker kender ikke hinanden på forhånd. Men de er blevet nysgerrige efter at prøve en filosofisk samtale, som er et af de arrangementer, der tilbydes ved dette års festival for kristendom og kultur KK44 i Silkeborg Kommune.

Festivalen har 15-årsjubilæum i år og består af en lang række arrangementer, der går på tværs af kirke, kultur og skole. Og helt fra festivalens begyndelse har det handlet om at skabe rum for samtaler om eksistentielle emner, der optager os alle. I år er temaet ”kamp”.

”I løbet af de næste par timer skal vi i fællesskab prøve at have en sokratisk dialog. Det vil sige, at I er med i en fælles samtale, hvor alle er frie til at sige, hvad man vil, men der skal helst være en sammenhæng til det, de andre har sagt. Så det handler også om at lytte. Jeg er leder af samtalen i dag, men jeg ved lige så lidt som jer, hvordan dialogen kommer til at være. Og allerførst vil jeg bede jer om hver især at tænke over en episode i jeres liv, som I vil kalde en kamp. Der skal være et før og et efter - og I skal helst være afklarede med kampen i dag, for erfaringen skal bruges til at filosofere over, ikke til terapi.”

Sognepræst i Kragelund Kirke Kresten Thue Andersen har sammen med Lise Søelund, der er husfilosof ved Silkeborg Bibliotekerne, forberedt to runder med samtalefilosofi. Dette er den første. Nu deler de små stykker papir rundt, og deltagerne forsøger hver især at fokusere på noget i deres erfaringsbagage, de vil karakterisere som en kamp - og som de vil dele med de andre

”Det er lidt grænseoverskridende. For det bliver jo hurtigt meget personligt,” siger en af dem, inden hun tager fat i blyanten og skriver en af sine kampe ned på papiret.

Men da deltagerne kort efter bliver sat til at dele deres erfaringer med sidemanden, er der lynhurtigt åbnet for samtaler om både parforhold, det at miste og at overskride egne grænser.

Lasse Jensen er med sine 37 år en af de yngste, der er dukket op for at prøve samtalefilosofien. Hans eget eksempel er en cykeltur ned gennem Europa til Gibraltar, som han tog på alene for nogle år siden.

”Det var en kamp, fordi det var et forsøg på at tvinge mig selv ud af min komfortzone. Og det gik helt fint, de tre-fire dage jeg stadig var i Danmark, men jeg kunne mærke utrygheden, så snart jeg krydsede grænsen til Tyskland,” fortæller han.

Efter at have fortalt hinanden om personlige erfaringer skal deltagerne reflektere over, hvor kampen foregik. Og det bliver hurtigt tydeligt, at der er i hvert fald to plan - en ydre og en indre.

”Som I kan se, er vi stadig på det konkrete plan, nemlig i vores erfaringer. Men vi er også i stand til at skelne mellem de forskellige dimensioner i vores virkelighed. Og nu begynder vi så at bevæge os mere over i det almene og det abstrakte, for nu skal I gå sammen igen og finde ud af, hvilke andre spørgsmål jeres eksempler fører med sig,” forklarer sognepræst Kresten Thue Andersen.

Lasse Jensen sidder sammen med Ingrid Mejer Jensen. Hendes kamperfaring handler om, dengang hun som barn hver dag skulle cykle otte kilometer for at komme i skole, uanset om det var mørkt, regnede eller blæste. Hun var ofte bange og ved at give op, men tvang sig selv til at fortsætte.

”Man kunne jo spørge, hvor vi får motivationen fra til at kæmpe. Og kæmper vi for at vinde eller for ikke at tabe?”.

Deltagerne tænker sammen, men er også optaget af at nærme sig en fælles form for forståelse. Og da Kresten Thue Andersen til sidst beder de 12 fremmødte om at fuldende sætningen ”En god kamp betyder, at...”, er der derfor også mange bud, der går i retning af, at begge parter i en kamp skal have fået noget ud af kampen, ikke nødvendigvis en sejr, men læring eller erkendelse.

”Jeg synes, det har været utroligt spændende at prøve den her form, hvor man filosoferer i fællesskab. Det er dejligt at møde andre mennesker, der også er optaget af forskellige indgangsvinkler til den eksistens, vi jo er fælles om at forholde os til,” siger Lasse Jensen, da de to timers samtale er slut.

Og flere langs bordet rækker da også hånden op, da Kresten Thue Andersen og Lise Søelund spørger, om der er nogle af dem, der kunne tænke sig at dukke op til næste runde af den sokratiske dialog, der foregår i næste uge, når festivalen KK44 for alvor er gået i gang.