Hvert femte kirkesogn har ikke fremlagt regnskaber

En femtedel af sognene har ikke efterlevet Kirkeministeriets løfte om åbenhed om folkekirkens økonomi, viser optælling. Selvom folkekirkens økonomi er mindre professionelt anlagt end andre offentlige institutioners, skal der stadig være styr på den, siger professor

En optælling foretaget af Kirkeministeriet i denne uge viser, at 20 procent af sognene stadig manglede at offentliggøre regnskabet for 2014, det seneste regnskab, mens 5 procent manglede at lægge budgettet for 2016 frem.
En optælling foretaget af Kirkeministeriet i denne uge viser, at 20 procent af sognene stadig manglede at offentliggøre regnskabet for 2014, det seneste regnskab, mens 5 procent manglede at lægge budgettet for 2016 frem. Foto: Christian Lindgren.

Forbrugsfest i folkekirken. PH-lamper og dyre præstekjoler. Folkekirken ødsler med pengene.

Spalterne fyldes jævnligt med beretninger om folkekirkens overforbrug. Så for at imødekomme, hvad kirkeminister Bertel Haarder (V) har betegnet som ”myter og fordomme rundt omkring om, hvad kirken egentlig bruger pengene til”, udsendte Kirkeministeriet for nylig en pressemeddelelse for at fortælle, at der med udgangen af januar 2016 for første gang er ”fuld adgang til at se samtlige cirka 1750 menighedsråds budgetter og regnskaber” via nettet og sogn.dk.

Den udmelding er der dog ikke fuld dækning for. En optælling foretaget af Kirkeministeriet i denne uge viser, at 20 procent af sognene stadig manglede at offentliggøre regnskabet for 2014, det seneste regnskab, mens 5 procent manglede at lægge budgettet for 2016 frem.

Samme billede tegner sig i en stikprøve foretaget af Kristeligt Dagblad. Af 50 tilfældigt udvalgte sognes hjemmesider havde 23 ikke offentliggjort det nyeste regnskab eller budget.

Det efterlader et billede af folkekirken som uorganiseret, mener Bent Meier Sørensen, professor mso i organisationsfilosofi ved Copenhagen Business School.

”Men for folk, der ved noget om folkekirken, vil det ikke overraske så meget, fordi organisationen er en sammenblanding af professionelle og frivillige, og når der så bliver slækket på offentligheden, afspejler det blot, hvilken organsation der er tale om, og at den ikke er topstyret. Der kan være en dødens dal, hvor de ønsker, der kommer ovenfra, eksempelvis fra Kirkeministeriet, ikke nødvendigvis indfries lokalt,” siger Bent Meier Sørensen.

Folkekirkens lokale økonomi udgør samlet set knap 80 procent af hele folkekirkens økonomi. I 2014 udgjorde beløbet cirka 6,24 milliarder kroner, oplyser Kirkeministeriet.

Men selvom en stor del af de samlede midler ligger decentralt, burde det ikke være en undskyldning for utilstrækkelig åbenhed om folkekirkens økonomi, siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der har offentlig forvaltning som forskningsområde.

”Selvom folkekirkens økonomi er mindre professionel end økonomien i det offentlige generelt, skal der stadig være styr på den. Økonomisk er folkekirken en kompliceret størrelse, men derfor bør der være offentlighed og adgang til budgetter og regnskab i sognene, som vi kræver det af øvrige offentlige institutioner. Og man behøver ikke være professor i statskundskab for at se, at det er en god idé med sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør,” siger Peter Munk Christiansen om Kirkeministeriets udmelding om, at der for første gang er fuld adgang til folkekirkens samlede økonomi.

På spørgsmålet om, hvorfor Kirkeministeriet for nylig meddelte, at der er fuld åbenhed om folkekirkens økonomi, når det er ikke tilfældet, skriver kirkeminister Bertel Haarder i et svar:

”Jeg synes, det skal være så gennemskueligt som muligt, hvad kirken bruger sine penge på. Derfor er det også kun godt, at både budgetter og regnskaber bliver let tilgængelige. At vi så ikke på en bestemt dato kan sige, at det gælder i alle sogne fra lige præcis i dag, er helt naturligt. Det er frivillig arbejdskraft, der sidder i menighedsrådene, og det må man selvfølgelig tage hensyn til,” lyder det blandt andet fra Bertel Haarder.

Ministeren forklarer de manglende regnskaber og budgetter med unødigt kirkebøvl og bureaukrati, som han arbejder på at få ryddet ud i.

Spørger man Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, skyldes de manglende budgetter og regnskaber fra sognene ikke, at der er uvilje mod at offentliggøre dem. Han skyder i stedet skylden på bureaukrati.

”Menighedsrådene skal oplyse om sagsbehandlingen via Dataarkivet (database, der indeholder regnskabstal for menighedsråd, red.), og det er for mange stadig relativt nyt. Der kan være nogle, der ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at det skal igennem Dataarkivet, for at det kan offentliggøres på sogn.dk. Det andet er, at regnskaber først kan offentliggøres, når menighedsrådet har behandlet provstiudvalgets bemærkninger, også selvom provstiudvalget ikke har bemærkninger,” siger Søren Abildgaard, som efterlyser forståelse for de tekniske udfordringer.

”Ingen har noget imod offentlighed, men man skal passe på, at man ikke indretter de tekniske systemer og procedurer, så de ikke er hensigtsmæssige,” siger Søren Abildgaard.