Præst i folkekirken Annette Berg er kommet i modvind efter udtalelser om, at reinkarnation sagtens kan forenes med kristendommens opstandelsestanke.
Det vil sige, at hun ligesom andre kristne tror, at vi engang skal opstå som samme person og forenes med Gud – men at hun også på lige fod med hinduister og buddhister tror, at sjælen kan leve videre i en anden krop, når vi dør.
Præsten repræsenterer egentlig bare en betydelig del af den danske befolkning. 17 procent af befolkningen svarede i 2008, at de tror på reinkarnation, viser den store danske værdiundersøgelse. I 1981 var der kun tale om 11 procent. Troen på reinkarnation er altså øget, og samtidig har undersøgelser de seneste år peget på, at danskernes kirkegang er vokset.
Så hvorfor er det et problem, at præster lufter deres tro på reinkarnation? Kunne man ikke forestille sig en kristendom, der også rummer tanken om, at vores sjæl lever videre i en anden krop, når vi dør?
Svaret på det sidste spørgsmål er, at det kan vi ikke udelukke, fortæller Bo Kristian Holm, teologilektor og ph.d. ved Aarhus Universitet med speciale i dogmer og trosbekendelser.
”Kristendom er en fortolknings-religion, så man skal passe på med at sætte for skarpe grænser op. Tilværelsen forandrer sig, og det samme gør tolkninger af kristendommen,” siger Bo Kristian Holm.
Reinkarnationstanken i vestlig udgave er allerede blevet filtreret og farvet af den kristne tankegang, mener han, og derfor fremstår den mere sympatisk og positiv end den østerlandske udgave.
Alligevel er han meget skeptisk over for tanken om, at kristendom kan rumme reinkarnation.
”Hvis man tænker reinkarnation til ende og ikke blot ser den som en sød tanke, så handler den om, at ens næste liv er afhængigt af ens væremåde og indsats i dette liv, og mennesket overlades dermed til sig selv, hvor kristendommens budskab er, at Gud frelser mennesket blandt andet fra evig selvinteresse. Det er en afgørende forskel.”
Samme skepsis lyder fra Svend Andersen, hjælpepræst og professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Mens reinkarnation lægger vægt på sjælens vandring gennem mange kroppe, ser kristendommen menneskets krop og sjæl som en enhed, siger han og betoner, at man i kirken bekender sin tro på "kødets opstandelse og det evige liv".
”Jeg indrømmer gerne, at det er en meget vanskelig tanke, men kødets opstandelse må betyde, at jeg opstår fra døden som det samme menneske, jeg er nu. Modsat må reinkarnation betyde, at identiteten kun sidder i sjælen, og at jeg derfor stadig er mig selv, selvom jeg skulle rende rundt som et egern i det næste liv. Den forestilling strider imod den kristne tanke, at vi både er krop og sjæl – en tanke, som er gennemgående i hele Bibelen lige fra menneskets skabelse, hvor Gud blæser ånd ind i en krop.”
Men det er ikke ensbetydende med, at teologer bare kan løfte pegefingeren over for en præst, der tror på reinkarnation, og sige, at tanken strider imod trosbekendelsen og præsteløftet, som var de facitlister, mener Svend Andersen.
”Vi bliver nødt til at erkende, at kirken har problemer med store dele af den kristne trosbekendelse, og at det for eksempel er ret vanskeligt at forstå, hvad der egentlig menes med ’kødets opstandelse’.”
Præster forpligter sig ifølge præsteløftet til "at forkynde Guds ord rent og purt" og i overensstemmelse med Bibelen og trosbekendelserne. Men må præster ikke gerne tro på eksempelvis reinkarnation, så længe de i kirken forkynder evangeliet?
Nej, mener Bo Kristian Holm.
”Forkyndelsen handler ikke kun om, hvad præsten siger fra prædikestolen, det er den måde, præsten i det hele taget formidler kristendommens budskab på. En politiker kan heller ikke være kommunist i sin fritid og konservativ, når vedkommende er på Christiansborg.”
Præstens personlige tro er ikke så vigtig, og kirken skal ikke dyrke sindelagskontrol, tilføjer Svend Andersen. Men når en præst offentligt giver udtryk for noget, der strider imod den kristne tro, undergraver det kirkens troværdighed.
”At folkekirken er folkets kirke skal ikke forstås sådan, at folkekirken godtager alt, hvad et vist antal danskere tror på. Vi lever i et livsanskuelsernes supermarked, og der er formentlig mange, der både er medlem af folkekirken og tror på reinkarnation. At folkekirken er folkets kirke betyder, at den skal forkynde sit budskab, så danskere kan forstå det, og der har kirken en oplysningsopgave,” siger Svend Andersen.
Men tiden blev jo også moden til, at folkekirken på et tidspunkt indførte kvindelige præster og vielse af homoseksuelle. Kunne tiden så ikke også blive moden til, at man favner reinkarnation?
”Vi må skelne mellem, hvad der er kernen i den kristne tro, og hvad der er tidsbetingede forestillinger, og der regner jeg afvisning af kvindelige præster og homoseksualitet som tidsbetingede fordomme, som kristne mennesker har haft," siger Svend Andersen og tilføjer:
"Vi bekender heller ikke under gudstjenesten, at vi ikke ønsker kvindelige præster, eller at vi tager afstand fra homoseksualitet. Men vi siger i den oldkirkelige trosbekendelse, at vi tror på kødets opstandelse. Det er en del af kristendommens kerne – at kristendommen har noget at sige om den store gåde, som døden er.”