Fem kendte svarer: Hvorfor tro på en gud?

I to uger har en busreklame fra Ateistisk Selskab spurgt aarhusianerne, hvorfor man tror på en gud. Kristeligt Dagblad har stillet spørgsmålet videre til fem kendte danskere

Hvorfor tro på Gud? Det svarer fra venstre Katrine Marie Guldager, Poul Pilgaard Johnsen, Margrete Auken (SF), Peter Bastian og Michael Hviid Jacobsen på. Fotokreditering (fra venstre): Leif Tuxen, Scanpix, Scanpix, Morten Jerichau, Scanpix
Hvorfor tro på Gud? Det svarer fra venstre Katrine Marie Guldager, Poul Pilgaard Johnsen, Margrete Auken (SF), Peter Bastian og Michael Hviid Jacobsen på. Fotokreditering (fra venstre): Leif Tuxen, Scanpix, Scanpix, Morten Jerichau, Scanpix.

Peter Bastian, musiker og forfatter

”Jeg er fra et socialistisk barndomshjem og har en baggrund som fysiker, så mit standardsvar på, om jeg troede på en gud, var i mange år et nej. Indtil jeg en dag fandt på at stille mig selv det modsatte spørgsmål, nemlig om jeg troede på, at der ikke er nogen gud.

Da jeg gjorde det, fandt jeg til min egen overraskelse et andet svar. Jeg har lavet en snes enmandsekspeditioner i Grønlands og Laplands vilde natur, og det gik op for mig, at hvis jeg havde været overbevist om, at der ikke var nogen gud, så ville min oplevelse af de ture være radikalt anderledes, end de var.”

”På samtlige ture havde jeg oplevelsen af, at jeg aldrig var alene. Der var en meddybde, som på en og samme gang var overvældende og det mest lige ud ad landevejen i forhold til mig selv. Men jeg havde ikke opdaget det før, for det er så tæt på mig selv, at det er meget svært at få øje på. Det kan slet ikke lade sig gøre at se Gud på afstand, for det ville kræve, at Gud var noget, man kunne adskille sig fra. Men Gud er en dybde inde i dig, som er helt overvældende. Da jeg fik kontakt med den, blev jeg nødt til at bruge det største af alle ord, og det er Gud.”

”Når man sidder med filosofiske problemstillinger, tror jeg ofte, det er en god ide at vende spørgsmålet om. I stedet for at spørge, hvad det vil sige at tro på en gud, kan man spørge, hvad det vil sige ikke at tro på en gud. For mig satte det et helt andet lys på spørgsmålet.”

Katrine Marie Guldager, forfatter

”Gudstroen er vigtig for mennesker, fordi den lærer os at acceptere, at vi også er små og afhængige mennesker. Den lærer os at bøje os under loven og at holde storhedsvanviddet stangen, så vi ikke ophøjer os selv til Gud eller gør os til dommere over hinanden.

Gudstroen lærer også mennesket, at vi ikke har ansvar for alt, der sker i vores liv. Hvis vi troede det, ville vores tilværelse blive ulidelig, og derfor tror jeg, det er vigtigt at kunne sige, at der er kræfter på spil, vi ikke kan kontrollere.

”Derudover tror jeg, Gud spiller en central rolle for at forstå verdens mysterium, det at vi overhovedet er her. Hans eksistens giver en forklaring på, hvordan alt er blevet skabt, og den giver også et svar på, hvorfor vi skal dø. Helt grundlæggende er det jo meningsløst, at vores liv er så korte, og at vi bruger så lang tid på at lære selv de mest simple ting, og lige når vi er nået op i omdrejninger, så er det slut. På den måde kan jeg godt forstå, at nogen har opfundet paradiset.”

”Jeg tror ikke selv på en gud, hvilket skyldes, at jeg ikke har nogen religiøs følelse. Det er ikke, fordi jeg modsætter mig det. Jeg har bare ikke den følelse. Men jeg synes, der ligger en masse visdom i troen på en gud og kristendommen om, hvordan man skal leve her på jorden. Selvom man ikke tror på en gud, kan det være godt at bøje sig for den visdom, der ligger i gudstroen. Gudstroen har mange gode funktioner, der gør menneskelivet, ja, menneskeligt, havde jeg nær sagt.”

Margrete Auken (SF), præst og politiker

”Ens liv bliver åndelig talt lidt fattigt og snævert, hvis man ikke har det religiøse med, og hvis man ikke har plads til andet i sit liv end det, der kan måles, tælles og vejes. For alt, hvad der har med respekt, beundring, følelser og kunst at gøre, kan heller ikke tælles, måles og vejes. Der er et citat, jeg elsker, som stammer fra 1600-tallets store danske videnskabsmand Steen Steensen, Steno, der lyder:

’Skønt er det, vi ser – skønnere er det, vi indser – skønnest af alt er det, vi ikke fatter.’ Det er alt det, der hedder liv og ånd, der rækker ud over at tælle, måle og veje, som er det, du ikke kan se, og du kan heller ikke gribe det, men du kan alligevel se, at det er der. Det er alt det, der gør livet rigt og spændende.”

”Jeg synes, det at tro på en gud giver en meget større rigdom i ens liv. Jeg synes så, at kristendommen giver langt de rigeste svar på det, vi ikke ved, og svar, der inddrager både hjerte og hjerne. Trøsten og håbet betyder rigtig meget for mig, og troen giver overskud i de udfordringer, man står over for. Det giver samtidig noget storslåethed til ens liv og betyder noget at have evighedsperspektivet med sig.

Man kan sige, at det giver mere mening at plante egetræer, hvis man har et evighedsperspektiv på sit liv. Politisk spiller det også en meget stor rolle for mig, for eksempel i forhold til, hvorfor man orker at tage klimakampen op. Har man kun sig selv at bygge på, bliver det alt for let en overanstrengelse.”

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet

”Fordi livet fra start til slut er uforudsigeligt, og fordi troen på en Gud eller på noget, der er større end det enkelte dødelige menneske, kan hjælpe med at give mening både i livets stjernestunder og i de mørkeste perioder, hvor man oplever sorg, sygdom, fortvivlelse og frygt. Og alle menneskeliv rummer, omend i forskellige mængder, både sådanne stjernestunder og de mørkeste øjeblikke. Her kan man søge trøst, rådgivning, styrke og lindring i troen på, at der er en mening med det hele.”

”Hvis Guds eksistens var beviselig, så var der slet ingen grund til at tro på Gud. Tro handler netop ikke om dokumentation eller bevisførelse, men om at transformere tvivl og tilfældighed til en forestilling om noget godt og meningsfuldt i tilværelsen.

Vi tror jo almindeligvis heller ikke på, om solen går op og ned hver dag, eller på, om tyngdekraften virker eller ej – tro giver kun mening, når det handler om noget, der ikke bare er, men hvor det i princippet også kunne være anderledes.”

”Jeg er selv troende, men jeg har ikke en fast eller konventionel formel for, hvordan denne tro skal defineres eller kategoriseres. Men jeg tror på, at troen – uanset hvordan den formuleres – udgør en vigtig kilde til at skabe mening i et liv, der ellers ofte for det enkelte menneske kan forekomme både absurd, tilfældigt og uden retning.”

Poul Pilgaard Johnsen, journalist og forfatter

”Tro er pr. definition ikke noget, man rationelt kan argumentere for, og derfor er spørgsmålet egentlig misvisende. Min tro går i øvrigt altid hånd i hånd med tvivlen, men min erfaring er, at både når jeg har været meget bange og meget lykkelig, har jeg instinktivt henvendt mig til Gud.”

”På samme måde drages jeg instinktivt mod gudstjenesten. Her føler jeg mig som et led i en kæde, der rækker meget langt tilbage, og som en del af en tradition, der giver min egen eksistens mening, vægt og fylde. Jeg går fra gudstjenesten, salmerne og ritualerne med et løftet sind, der får mig til at se andre mennesker tydeligere. Ingen tekst ejer så stor og dyb en indsigt i mennesket og dets vilkår som Det Nye Testamente, og derfor kan man fint kalde den guddommelig.”

”Hvis jeg endelig skulle argumentere mere fornuftsmæssigt for troen på Gud, ville jeg sige, at den både sætter mig fri i livet og holder mig i ave, og det er et godt balancepunkt.”