Religion for udviklingshæmmede er en balancegang. Enten falder man i en grøft, hvor det bliver et åndeligt overgreb mod den udviklingshæmmede, fordi man pådutter ham eller hende en bestemt religiøs opfattelse. Eller også bliver det et omsorgssvigt, fordi man er for fokuseret på ikke at begå et overgreb mod den udviklingshæmmede og derfor ikke taler om tro eller livssyn med personen.
Skismaet er stillet op af biskop over Viborg Stift Karsten Nissen, der selv gennem flere år har arbejdet med udviklingshæmmede i kirken. Han peger på, at Danmark kan gøre mere for at hjælpe både de udviklingshæmmede og dem, der står over for at skulle tale om tro med de udviklingshæmmede.
"Jeg mener, at man i Danmark mangler at have det syn, at tro er en rettighed for de udviklingshæmmede," siger Karsten Nissen.
Det er der ifølge flere handicaporganisationer også brug for.
"I vores samfund er vi bange for at tvinge noget ned over nogen, for det har der været nok af før i tiden. Men jeg mener, at vi er gået så langt ud af frygt for, at det er et overgreb, at der sker et omsorgssvigt. Det skal der være lige så meget opmærksomhed omkring. For her er der nogle rettigheder, hvor vi har et ansvar," siger landssekretær i Kristelig Handicapforening Ellen Hessellund Mikkelsen, der dog understreger, at der er sket fremskridt for de udviklingshæmmede, men at der kan gøres meget mere.
Ellen Hessellund Mikkelsen bakkes op af Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV, der repræsenterer landets omkring 36.000 udviklingshæmmede. Her mener man, at kun ved at tale åbent om tilgangen til de udviklingshæmmede kan man mindske risikoen for at begå enten et overgreb eller et omsorgssvigt.
Det ønske har landets biskopper hørt. De vil nu efter norsk eksempel se på, hvad der kan hjælpe danske udviklingshæmmede. Fra politisk side har det norske social- og sundhedsministerium med et cirkulære i 2009 tydeliggjort, at udviklingshæmmede har en grundlovssikret ret til at udøve deres religi-on.
Danske handicapforeninger mødtes tilbage i maj 2010 med biskop Karsten Nissen for på baggrund af de norske erfaringer at drøfte, hvad der kan gøres i Danmark for at sikre de udviklingshæmmedes ret til religion. I januar 2011 skal landets biskopper på et møde videre diskutere, hvad de vil gøre.
"Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer en politisk beslutning ligesom den, der kom i Norge. Især når vi får afdækket behovet. Så kan det være nødvendigt at få det markeret politisk," siger biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard.
Det er dog vigtigt, at retten ikke kun er tilknyttet en enkelt religion.
"Når Grundloven og menneskerettighederne nævner retten til religionsudøvelse, taler man ikke om, at det skal være religion på en bestemt måde eller inden for en bestemt religiøs opfattelse. Men man taler om, at hvert enkelt menneske har retten til at udøve sin religion. Derfor er det et fælles anliggende for alle trossamfund," siger Karsten Nissen.
Med en politisk udtalelse som den i Norge vil det være nemmere at balancere i gråzonen mellem omsorgssvigt og overgreb.
"Der kan være nogle, for hvem det er grænseoverskridende at skulle gå ind i et andet menneskes liv på et så personligt område, som religion er. For andre vil det være ligetil, og netop derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er en rettighed," siger Ellen Hessellund Mikkelsen.
Ifølge Leise Christensen, der er lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, og har arbejdet med udviklingshæmmede i kirken, er der altid en fare for et overgreb mod den udviklingshæmmede.
"Alting kan blive et overgreb. Men det vil helt sikkert være en hjælp for dem, der gerne vil hjælpe udviklingshæmmede til at få et forhold til deres tro. Sådan et troscirkulære vil derfor være til gavn for alle udviklingshæmmede uanset religiøst ståsted," siger hun.
Diskussionen handler for Center for Ligebehandling af Handicappede også om, at udviklingshæmmede skal sidestilles med befolkningen i almindelighed.
"Der er ikke noget forgjort ved at tilrettelægge kirkelige handlinger, sådan at de også passer til mennesker med udviklingshæmning. Det er tværtimod tilrådeligt. For mennesker med udviklingshæmning har ret til at have og udøve en religion på lige fod med alle andre," siger centerleder Ane Esbensen.
Hos Præsteforeningen hilser man det velkomment, at der nu skal fokus på de udviklingshæmmedes behov. Foreningen varetager inter-esserne blandt folkekirkens præster, der blandt andet er dem, der i det daglige skal sikre de udviklingshæmmedes behov i kirken.
"Mange sogne varetager allerede opgaven godt. Men ved at have mere opmærksomhed omkring det kan man få et erfaringsgrundlag at trække på, og jo lettere vil det også være for præster at gå ind i det," siger formanden for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen.