Terrorangrebet i Paris og islam har intet med hinanden at gøre. Sådan har det lydt på både sociale medier og blandt venstreorienterede politikere efter terrorangrebet i Paris i weekenden. Men muslimske teologer i Danmark har for længe misset at slå netop denne pointe fast, siger Safet Betkovic, der er forfatter, forsker og muslim.
Han mener, at muslimske teologer, imamer og prædikanter skal være meget bedre til at formidle islam på en måde, hvor der ikke er nogen tvivl om, at islam ikke tillader terror og forbrydelser i Guds eller en andens navn.
”Det nytter ikke bare at sige, at terror ikke har noget med islam at gøre. Jeg mener ikke, at muslimske teologer og imamer og generelt dem, der underviser i islam og prædiker den, gør nok for at forklare og formidle islam som en religion af fred og retfærdighed. Så gentænkning og nytænkning af islam i forhold til forebyggelse af dens misbrug, herunder radikalisering, er en vigtig opgave, vurderer Safet Betkovic, der dog mener, at hovedforklaringen på terror begået i islams og radikaliseringen af muslimer ikke skal findes i islamisk teologi.
”I hvert fald ikke i de etablerede tolkningstraditioner, men snarere i nogle sociopolitiske forhold samt dyrkelsen af stereotyperne og fordommene om Vesten. Der er dog eksempler, hvor man prøver at retfærdiggøre terror ved henvisning til hellige tekster og traditioner, hvilket må ses som en selektiv og manipulerende læsning, og som tjener af et bestemt politisk mål.”
Biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard har også efterspurgt et værn mod terror i den muslimske teologiske tradition. Efter weekendens terrorangreb behandlede han netop dette emne i et indlæg på hans personlige blog på internettet.
”Der er i høj grad brug for et svar, så terroristerne også kan få et teologisk modspil” skrev biskoppen.
Thomas Hoffmann, professor med islam og Koranen som forskningsområder ved Københavns Universitet, er ikke enig i, at der mangler et muslimsk teologisk værn mod terror og radikalisering. Han nævner fremtrædende muslimske debattører som Fatih Alev og Tarek Hussein som personer, der offentligt indtager et synspunkt imod radikalisering.
”Det er forholdsvis intellektuelle debattører og måske prædiker de i høj grad for de omvendte, men jeg mener også, at der er klangbund i dem hos muslimer generelt,” siger Thomas Hoffmann, som også påpeger den debat, der foregår i moskéerne.
”Det er selvfølgelig enormt vanskeligt at kvantificere, men mit klare indtryk er, at man italesætter teologiske problemer ved terror og radikalisering i moskéerne. Derudover er der forskellige former for muslimske foreninger, der tager kampen op og prøver at promovere fredelig islam,” siger han.