Iagttagere: Ramsdal-sagen savner en ordentlig afslutning

Klare meldinger fra Københavns Stift efterlyses i debatten om præsten Per Ramsdal og hans syn på opstandelsen

Per Ramsdal har ikke offentliggjort noget afrundende om sit mentorforløb ud over et par linjer på Facebook. Her ses den omstridte præst under et tidligere arrangement med musikerne Sys Bjerre og Pede B.
Per Ramsdal har ikke offentliggjort noget afrundende om sit mentorforløb ud over et par linjer på Facebook. Her ses den omstridte præst under et tidligere arrangement med musikerne Sys Bjerre og Pede B. Foto: Michael Bothager/Scanpix.

Er Ramsdal-sagen slut?

Sognepræsten Per Ramsdal fra Sydhavn Sogn, der for omkring 10 måneder siden udløste en debat om opstandelsen, har i hvert fald afsluttet sit mentorforløb, men debatten er fortsat.

En af dem, der savner en klar afslutning på processen, er Peter Lodberg, teologilektor på Aarhus Universitets institut for kultur og samfund.

Han mener, at sagen juridisk blev afgjort i januar, hvor Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, meddelte, at der ikke ville blive indledt en afskedigelsessag mod Per Ramsdal. Samtidig bragte biskoppen ifølge Peter Lodberg en helt ny instans ind i folkekirken, et mentorforløb, og skabte derved et frirum, hvor præst og biskop kunne komme frem til den nødvendige teologiske afklaring.

Men han synes, at sagen på den baggrund er endt ”mudret” og ”uværdigt”.

”Jeg savner ganske enkelt en fælles pressemeddelelse fra præsten og biskoppen, hvor de sammen slutter sagen på en ordentlig måde,” siger Peter Lodberg og uddyber:

”I januar udsendte præst og biskop en pressemeddelelse, som derved gjorde sagen offentlig. Siden har der været stor og positiv interesse, som har vist, at kirke og kristendom stadig kan diskuteres i vide kredse. Derfor ville det også have været positivt, hvis biskoppen offentligt havde tilkendegivet, at nu har der været en teologisk samtale, og at det er endt tilfredsstillende. Det ville også være en tydelig offentlig opbakning fra ledelsen til præsten, som skal fortsætte sit arbejde. Det synes jeg vi mangler, og det er ærgerligt, for jeg mener, at biskoppen ellers hele vejen har håndteret sagen flot,” siger Peter Lodberg.

Professor i dogmatik på Aarhus Universitet Anders-Christian Jacobsen er også kritisk over for sagens drejning.

”Så længe biskoppen og domprovsten i København ikke giver klare meldinger, kan de ikke forvente, at sagen afsluttes, og den vil fortsætte med at være betændt. Den er ikke ovre, når folk fortsat stiller spørgsmål,” siger han og henviser til, at domprovst Anders Gadegaard i Morgenavisen Jyllands-Posten har givet et interview, hvor han blandt andet giver udtryk for, at han og andre har forsøgt at forklare Per Ramsdal, at det interessante ikke er at fortælle folk, hvad han ikke tror på, men hvad han tror på.

”Det giver nogle svar, men samtidig synes jeg ikke, Anders Gadegaard selv får fortalt, hvad opstandelsen er, hvis den ikke er fysisk,” siger han og fortsætter:

”Så nu er man i tvivl om, hvad Per Ramsdal mener. Man kan blive i tvivl om, hvad domprovsten mener, og jeg savner, at biskoppen klart forholder sig til det mentorforløb, som Per Ramsdal har gennemgået.”

Biskoppen har tidligere sagt, at sagen blev afklaret i januar efter Ramsdals tjenstlige samtale med ham. Men Anders-Christian Jacobsen mener, at netop mentorforløbet viser, at sagen ikke var afsluttet:

”Det er ikke nok at kunne sige, at Per Ramsdal ikke skal fyres. Den teologiske samtale om opstandelsen er fortsat efter januar. Det, der fremover vil kunne lukke sagen, kan være, at de implicerede offentliggør noget skriftligt, som forklarer, hvordan de forstår opstandelsen. Det behøver ikke være en bekendelse til den fysiske opstandelse, men de skal forklare, hvad de så mener. Lige nu efterlades der et hul i folkekirkens teologi og lære, for opstandelsen er omdrejningspunktet for kristendommen.”

Retsteolog Kristine Garde mener ikke, at resultatet af mentorforløbet har været givet på forhånd.

”Når biskoppen som sognepræstens tilsynsmyndighed sætter et teologisk, afklarende forløb i gang, kan det ende både i enighed og i præsteretten. Når biskoppen ikke klart melder ud, hvad det teologiske resultat af samtalerne er blevet, svigter han sin pligt som tilsynsmyndighed. Når der foreligger en skriftlig, teologisk redegørelse fra sognepræsten, kan man også forlange et offentligt udsagn fra biskoppen om, hvorvidt dette ligger inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Ellers kan andre præster i en tilsvarende situation bare beklage deres betændte udtalelser og gennemgå et mentorforløb uden nogen reel risiko for senere sanktioner, herunder en læresag i præsteretten,” siger Kristine Garde.

Professor, dr.theol. Theodor Jørgensen, der har stået for Per Ramsdals mentorforløb, mener, at sagen allerede i januar blev lukket.

”Der blev ganske enkelt sat punktum for, om han skulle fyres i januar. Det blev han ikke. Han fortsatte som præst, og med mentorforløbet har han fået mulighed for i samtalen med et andet menneske at gennemtænke nogle ting,” siger han.

Om forløbet siger han:

”Det var en række samtaler om centrale dogmatiske emner, som jeg plejer at føre dem med studerende og ph.d.-studerende. Jeg oplevede dem som en fornuftig meningsudveksling. Vi drøftede også nogle af hans prædikener og et par begravelsestaler. Vi havde det sidste møde i sidste uge, hvor han fremlagde et foredrag, han havde skrevet på min opfordring, og det havde vi en frugtbar drøftelse af. Jeg kunne ikke andet end godkende det, han havde skrevet,” siger han uden at ville uddybe nærmere.

Forelagt kritikken på e-mail har hverken domprovst Anders Gadegaard, biskop Peter Skov-Jakobsen eller sognepræst Per Ramsdal yderligere at tilføje, oplyser Københavns Stift.