Antallet af indvandrere med kristen baggrund, der kommer til Danmark for at arbejde eller for at blive sammenført med familien, har aldrig været større. Mange af de nye medborgere kommer til landet med baggrund i et aktivt kirkeliv, og det vil de gerne føre videre i deres egne migrantmenigheder. Men der er mangel på egnede lokaler til de nye menigheder.
SE TEMA: Kirkelukninger
Det oplyser Hans Henrik Lund, der er daglig leder i Kirkernes Integrationstjeneste, som arbejder tæt sammen med de efterhånden 230 kristne migrantmenigheder, som findes spredt ud over Danmark og har fundet husly på forskellig måde.
Naturligt vokser koncentrationen af de største menigheder i København, og ifølge Hans Henrik Lund er flere af menighederne i stand til at betale, hvad det koster i årlige driftsudgifter eller at købe en lukket sognekirke.
"Mange må begynde med at leje sig ind på skoler eller i medborgerhuse og får dermed aldrig mulighed for at opbygge et stabilt kirke- og menighedsliv, som vi kender det fra folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke," siger Hans Henrik Lund, som anslår, at der er mellem fem og 10 migrantmenigheder, som kan bruge egnede lokale her og nu i København.
I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at Københavns Kommune ser muligheder i at indrette børnehaver eller kulturhuse for unge i eventuelt lukkede sognekirker. Som et led i besparelser på grund af medlemsnedgang diskuteres der i folkekirken i København, om der skal tages kirker ud af sognekirkelig drift, eller om nogle skal sælges.
Studerende, emigranter, aupair-piger og ansatte i store internationale virksomheder som Novo, Mærsk og på ambassaderne er blevet flere i de senere år. I Kristuskirken på Nørrebro i København har First International Baptist Church, som er engelsksproget, fået husly hos den danske søsterkirke. Men det har tre andre migrantmenigheder også, ligesom to danske holder gudstjeneste der.
"Vi er 140 til gudstjeneste og har kontakt med omkring 200, så vi er simpelthen vokset ud af de nuværende lokaler," siger den internationale baptistmenigheds præst, Niels Erik Nielsen.
Da menigheden blev stiftet som en selvstændig menighed, var der 12 fuldgyldige medlemmer og 30 til gudstjeneste.
I Jesus Centre på Amager kommer der hver søndag over 200 mennesker til gudstjeneste i menigheden, der er udsprunget af moderkirken Redeemed Christian Church of God i Nigeria.
"Vi har købt et kælderlokale på Amager, men det er blevet for lille. Derfor er vi interesserede i at få en aftale om at låne en sognekirke eller helst købe en kirke. Problemet er, at vi ønsker at holde gudstjeneste hver søndag, og vi har brug for lokaler til aktiviteter for menigheden ugen igennem," siger Adeboye Olushola, der er øverste leder for kirkens menigheder i Skandinavien og præst og missionær.
I øjeblikket låner eller lejer omkring 50 migrantmenigheder lokaler i København, heraf har de 17 indgået en aftale med en sognekirke. Fredens Kirke på Nørrebro var den første, som udlejede lokalerne til en anden menighed, International Christian Community.
"Der er ikke mange, der har været så heldige som os, og jeg vil håbe for de mange hjemløse menigheder, at de kan opnå en lignende aftale," siger kirkens præst og bestyrelsesformand Ravi Chandran, som glæder sig over, at man ikke længere behøver at flytte lokaler hele tiden.