EU-Kommissionens forsøg på at bekæmpe opfordring til had og vold på internettet risikerer at ende i censur, frygter en række civilsamfundsorganisationer.
Visse hjemmesider har spillet en betydelig rolle i rekrutteringen af terrorister og jihadister til Islamisk Stat, og siden sidste efterår har EU-Kommissionen forhandlet med de store internetselskaber om, hvordan de kan håndtere tekster med voldeligt indhold.
Nu er Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft blevet enige med Kommissionen om et sæt frivillige retningslinjer.
Men europæiske civilsamfundsorganisationer er langtfra lige så glade for aftalen som EU-Kommissionen og de fire selskaber, der med retskommissær Vera Jourovas ord hilste aftalen velkommen som ”et vigtigt skridt for at sikre frie og demokratiske ytringer på internettet”.
”Der eksisterer i forvejen en uformel form for censur på internettet, hvor for eksempel islamkritiske kommentarer slettes,” lyder reaktionen fra den britiske organisation Barnabas Fund, der støtter forfulgte kristne verden over.
”Vi frygter, at det med denne aftale vil blive endnu sværere at forsvare kristne minoriteter, der udsættes for forfølgelse,” siger organisationens talsmand, Martin Parsons.
De fire internetselskaber forpligter sig til at etablere klare procedurer for håndtering af klager over indhold på deres platforme, så de kan fjerne lovstridigt indhold inden for 24 timer. De lover også at informere deres brugere om, hvad der er lovligt indhold.
”Eftersom internetselskaberne vil reagere på klager, er aftalen et nyt instrument i hænderne på for eksempel organisationer, der kalder enhver form for islamkritik for islamofobi. Definitionen af hadefuld tale er vag og uklar. Enhver analyse af årsagerne til kristenforfølgelse kan blive ramt af beskyldninger om islamofobi, hvis vi nævner, at islamiske grupper står bag problemerne, eller hvis vi bare forsøger at beskrive religiøse årsager til forfølgelse af kristne minoriteter i Mellemøsten,” siger Martin Parsons.
Hadefuld tale er defineret i EU’s rammebeslutning om racisme og fremmedhad fra 2008, som de enkelte lande er forpligtet til at omsætte i national lovgivning.
Men ifølge de nye retningslinjer skal internetselskaberne især bekæmpe ”vold og hadefuld adfærd”, og ikke de handlinger, der er defineret som illegale i de enkelte landes lovgivninger.
Det betyder, at internetselskaberne egne interne regler bliver blandet sammen med retligt bindende lovgivning, påpeger Maryant Fernadez Perez fra EDRI, en interesseorganisation, der blandt andet arbejder for at bevare udstrakt ytringsfrihed på internet.
”Virksomhederne forpligter sig ikke til at anmelde indhold, der overtræder loven, men kun til at slette det, helt uden om retsvæsenet. Men det er ikke virksomheder, der skal afgøre, om noget er ulovligt eller ej. Dette vil føre til, at indhold bliver slettet, og det vil ske langt hurtigere end hidtil,” siger Maryant Fernadez Perez.
EDRI har sammen med en af sine medlemsorganisationer, Access Now International, valgt at forlade den platform for dialog med EU-Kommissionen, som blev oprettet for at give civilsamfundsorganisationerne adgang til at deltage i arbejdet. I praksis er civilsamfundsorganisationerne blevet holdt uden for forhandlingerne mellem Kommissionen og de fire store internetselskaber.
”Vi mener, at dette er en politisk aftale, som vil være fuldstændig ineffektiv i forhold til bekæmpelse af jihadistisk propaganda,” siger EDRI’s talsperson.