Irske synderinder

Op gennem 1900-tallet forviste det strengt katolske irske samfund såkaldte »faldne kvinder« til indespærring i religiøse institutioner som straf for deres synder.

Omkring 30.000 piger og unge kvinder blev spærret inde på Magdalene-hjemmene, der var opkaldt efter Maria Magdalene - den bibelske skøge, der opnåede frelse og fik tilgivet sine synder ved at vaske Jesu fødder. Også de irske kvinder skulle opnå tilgivelse ved at vaske - ikke fødder - men beskidt tøj. Bag klostermurene udførte kvinderne tvangsarbejde op til 10 timer om dagen hele året.

Mange af de unge kvinder var ugifte mødre, men også forældreløse og oprørske teenagere blev indsat i klostrene. Hvis kvinderne var gravide, fødte de deres børn i klostret. Derefter blev børnene enten bortadopteret eller sat i pleje. Mange endte imidlertid på børnehjem. Når børnehjemspigerne nærmede sig voksenalderen, blev mange betragtet som »moralsk udsatte« og overflyttet direkte fra børnehjemmet til et Magdalene-hjem. På den måde kom klostrenes vaskerier aldrig til at mangle gratis arbejdskraft.

Martha, Phyllis, Brigid og Christina har alle ufrivilligt tilbragt år på Magdalene-hjem i 1940'erne og 1960'erne. Christina Mulcahy var nærmest selvskreven, fordi hun fik et barn uden for ægteskab, men ellers var kriterierne for indespærringen mildest talt uigennemskuelige. Martha Cooney blev gemt væk på et Magdalene-hjem af sin egen familie, fordi en fætter havde gjort tilnærmelser. Phyllis Valentine voksede op på et børnehjem og blev sendt direkte videre til et Magdalene-hjem, fordi hun var for køn og anset for at være en moralsk fare for sig selv og andre.

Nonnerne på Magdalene-hjemmene var ofte både korrupte og sadistiske. Alle fire kvinder taler om hårdt arbejde, mishandling og seksuelle overgreb. Det lykkedes de fire kvinder at undslippe, men ikke uden dybe ar på sjælen. Martha giftede sig aldrig, fordi ingen nogensinde skulle få magt over hende igen, mens Brigid havde fået så forkvaklet et forhold til sin seksualitet, at det ødelagde hendes ægteskab. Christina kom sig aldrig over tabet af sin spæde søn.

Irland havde omkring 10 Magdalene-hjem indtil 1970'erne, hvor forbrugersamfundet slog igennem, og antallet af vaskemaskiner i private hjem steg, samtidig med at Vatikanet slækkede lidt på moralen. Med færre vaskeopgaver og færre syndere lukkede Magdalene-hjemmene et efter et. Det sidste Magdalene-hjem lukkede i 1996.

Steve Humphries' dokumentarprogram gjorde så stort indtryk på skuespilleren og instruktøren Peter Mullan, at han ville lave en spillefilm om emnet. På filmfestivalen i Venedig i fjor modtog Peter Mullan »Den gyldne Løve« for filmen »Magdalene-Søstrene«.

DR 1 onsdag kl. 20.00