Islam vokser hurtigere end kristendom

Ifølge en ny undersøgelse fra det anerkendte analyseinstitut Pew Research vil kristendom og islam vil være næsten lige store i 2050. Det skyldes ikke mindst, at muslimer får flest børn

I 2050 får Indien verdens største islamiske befolkning. Her ses en lille indisk dreng under en mindehøjtidelighed sidste år.
I 2050 får Indien verdens største islamiske befolkning. Her ses en lille indisk dreng under en mindehøjtidelighed sidste år.

En tredjedel af verdens befolkning. Cirka så stor vil både islam og kristendom være i 2050 ifølge det uafhængige amerikanske analyseinstitut, Pew Research Center, der lige har udsendt en stor prognose for verdens religiøse sammensætning de næste 35 år.

Hvor 23,2 procent af verdens befolkning i 2010 var muslimer, vil det antal i 2050 være 29,7 procent. Det er tæt på de 31,4 procent af verdens befolkning, der er kristne - en andel, der ligger stabilt fra 2010 til 2050. Og i 2070 vil islam have overhalet kristendommen som verdens største religion.

Tallene fra Pew Research Center baserer sig på omfattende analyser af befolkningsvækster, migration og en antagelse om, at de nuværende mønstre vil fortsætte frem mod 2050.

Marcin Stonawski er viceprojektleder ved verdensbefolkningsprogrammet på det østrigske analyseinstitut IIASA, og han har været med til at lave fremskrivningen for Pew Research Center. Ifølge ham er der ikke nødvendigvis tale om en global muslimsk vækkelse, men derimod en naturlig forklaring på, hvorfor islam vokser hurtigere end nogen anden religion i verden.

”De to største grunde til, at islam forventes at vokse hurtigere end nogen anden religiøs gruppe globalt, er, at muslimske kvinder i gennemsnit føder flere børn end andre religiøse grupper, og at muslimer også har den yngste gennemsnitsalder blandt religionerne,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.

At islam i 2050 på verdensplan vil være næsten lige så stor en religion som kristendommen, kommer ikke bag på Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet.

”Det har vi jo vidst et stykke tid. Men hvad det kommer til at betyde, afhænger meget af, hvad det er for en slags islam, der vil vokse. Vil den slå ind på en reformkurs, eller vil den fastholde en fundamentalistisk kurs med varianter? Det er det afgørende,” siger han.

Viggo Mortensen forklarer, at islam i disse år gennemgår en reformation på linje med den, kristendommen gennemgik for 500 år siden. Han mener, at man glemmer, hvor langt kristendommens reformation strakte sig, og at man derfor måske ikke engang er ”færdig” med islams reformation i 2050. Men uanset hvordan islam reformeres, vil verden se anderledes ud med to lige store religioner.

”Hvis to religioner er lige store, vil deres indflydelse også være lige stor, og det vil betyde, at der bliver kamp om indflydelsen,” forklarer han.

Artiklen fortsætter under grafikken

”I gamle dage kunne man sige, at folk i Arabien var muslimer, og danskerne var kristne. Sådan vil man ikke kunne dele det op i fremtiden. I dag kan Mai Mercado (folketingsmedlem for De Konservative, red.) ikke engang sige, at kristendommen er det bedste for danskerne uden at få på puklen. Vi kan ikke komme tilbage til den adskillelse, som bragte fred i gamle dage, så vi bliver nødt til at finde en ny model for at leve fredeligt sammen,” siger Viggo Mortensen.

For Ole Wæver, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skal man dog ikke forvente, at verden kommer til at se revolutionært anderledes ud af den grund.

”Det er klart, at med mine briller ser man altid først på, om forskydninger af den slags kan give konflikter. Men i og med at vi ikke stemmer om ting på globalt plan, er det mere væsentligt at undersøge, hvilke konsekvenser forskydninger har lokalt og regionalt, altså de steder, hvor man kan mærke ændringerne konkret,” siger han og nævner Nigeria som et aktuelt eksempel på et sted, hvor gnidninger mellem store religioner, kristendom og islam, giver konflikt.

”Derudover kan man sige, at forskydningerne kan betyde et ændret selvbillede for en religion, der pludselig er verdens største. Det kan betyde prestige og en større indflydelse, men selve tallene og procentdelen skal nok først og fremmest ses som symbolske,” siger han.

Ifølge Pew vil det globale muslimske befolkningstal vokse fra 1,6 milliarder i 2010 til 2,7 milliarder i 2050, hvor der vil være 9,5 milliarder mennesker i verden.