Japanerne bøjer sig for naturens kræfter

I japanernes religiøse syn er en tsunami et af naturens uundgåelige onder. En atomkraftulykke derimod er menneskeskabt -- og dermed langt mere alvorlig

En buddhastatue står blandt murbrokker og rester af japanske hjem i et område tæt på havet i Miyagi-området, som blev lagt i ruiner af den voldsomme tsunami, der fulgte efter jordskælvet.
En buddhastatue står blandt murbrokker og rester af japanske hjem i et område tæt på havet i Miyagi-området, som blev lagt i ruiner af den voldsomme tsunami, der fulgte efter jordskælvet. Foto: Toru Yamanaka.

I fredags pløjede jordskælv og tsunamier enorme befolkningsområder på den japanske østkyst øde og dræbte tusinder. I øjeblikket truer stærkt beskadigede reaktorer og uranstænger på Fukushima-atomkraftværket med at gøre ondt værre.

To typer katastrofer, som japanerne opfatter vidt forskelligt. For hvor japanerne accepterer naturkatastroferne som et udtryk for naturens voldsomme kræfter, vil de efter en mulig dødbringende ulykke på atomkraftværket kræve placering af skyld og deraf følgende konsekvenser.

Disse tankemønstre hænger uløseligt sammen med japanernes forhold til religion, forklarer Marie Roes- gaard, lektor ved japanstudier på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Solstrålehistorie fra Japan

"Den oprindelige japanske shinto-religion ærer naturens kræfter og tillægger naturen næsten guddommelige egenskaber. Hvilket er forståeligt i en situation som den her. Derfor er der en forståelse af, at man ikke kan stoppe jordskælv og tsunamier. Derimod forventer japanerne, at man kan sætte ind over for atomkatastrofer, så hvis atomkraftværket ender med at tage liv, er det rigtig slemt."

Af Japans omtrent 127 millioner indbyggere bekender cirka 117 millioner sig til shinto, som er en japansk mere end 1000 år gammel spirituel tilgang til livet, hvor man forsøger at skabe balance mellem det traditionelle og moderniteten. Samtidig tilslutter omkring 90 millioner sig buddhismen, og på den måde har mange japanere flere religiøse kasketter. Kristne udgør under to millioner.

Men selvom japanerne har tydelige religiøse tilhørsforhold, kommer verdenssamfundet ikke til at se en gentagelse af den religiøse festival, der fandt sted ved San José-minen i Chile, da 33 minearbejdere var fanget under jorden i mere end to måneder.

LÆS OGSÅ: Japans kejser beder for folket

"Japan er et ret sekulariseret samfund, men for den enkelte japaner kan religion betyde meget. Under den nuværende katastrofe har jeg set både hjælpearbejdere og pårørende bede en lille bøn, når de finder døde. Det gør både shintoisterne og buddhisterne af respekt for de døde," siger Marie Roes- gaard.

gehlert@k.dk