--Jeg bryder mig ikke om at svæve frit i luften

Interview: Efter at have meldt sig ud af folkekirken overvejer Jens Rohde nu at melde sig ind i en frimenighed. -- Jeg føler mig ikke som en dårligere kristen, fordi jeg ikke er medlem af foreningen, siger han

-- Når nu kirken synes, at det er i orden at politisere, så har den selv truffet sit valg, siger Jens Rohde, der ellers altid har været imod en adskillelse af kirke og stat. -- Foto: Scanpix.
-- Når nu kirken synes, at det er i orden at politisere, så har den selv truffet sit valg, siger Jens Rohde, der ellers altid har været imod en adskillelse af kirke og stat. -- Foto: Scanpix.

Venstres politiske ordfører Jens Rohde har meldt sig ud af folkekirken.

Anledningen er, at biskopperne ikke har reageret på, at over 200 præster op til jul sagde, at de ville prædike imod regeringens politik på flygtningeområdet.

Han understreger i et interview med Kristeligt Dagblad, at han ikke selv har taget initiativ til, at det er kommet offentligt frem, men han har ikke noget imod det.

Han håber, at det kan føre til en bredere debat om folkekirkens forhold til politik.

Men hvorfor er han ikke blevet i folkekirken og har kæmpet videre, som blandt andre kirkeminister Bertel Haarder (V) og formanden for Folketingets kirkeudvalg, Birthe Rønn Hornbech (V), har efterlyst?

– Hver eneste gang, jeg har åbnet munden i kirkepolitiske spørgsmål, er jeg af min egen folketingsgruppe blevet bedt om at holde min mund, fordi jeg ikke skal gøre det til partipolitik. Hver eneste gang, jeg har åbnet min mund, har biskopperne sagt, at det var indblanding i kirkens indre anliggender. Fint, så kan jeg ikke rejse en diskussion om kirkens forhold som Venstres politiske ordfører, men jeg kan gøre det via mit eget personlige medlemskab og dermed tage konsekvensen af, at jeg ikke kan få lov at ytre mig om kirken. Jeg er virkelig meget, meget imod, at kirken politiserer.

– Jeg synes jo, at de tre b'er, Bertel, Birthe og biskopperne skulle lade være med at diskutere Jens Rohde, men i stedet diskutere kirken. Jeg håber, at efter forargelsen, så kommer eftertanken, og den skulle gerne bruges til at diskutere, hvilken folkekirke vi gerne vil have. Biskopperne slipper for let om ved at pakke det ind i noget: "Jaaamen, det kan vi ikke rigtig gøre noget ved", hver gang der er en konflikt. Her skulle de være trådt i karakter. Det har betydning for, om vi skal have en politiserende statskirke eller ej. Det har betydning for, hvem af os der vil være medlemmer af den danske folkekirke.

Hvad skulle de have gjort?

– De skulle have trådt i karakter og klart sagt, at kirken som institution ikke under nogen omstændigheder billiger det præsteinitiativ. Men det gjorde de ikke.

Er det biskoppernes opgave? I siger jo normalt, at vi har en folkekirke og ikke en bispekirke?

– Ja, men det skulle man ellers nok tro, dengang Tove Fergo (V) var kirkeminister.

Gør det folkekirken til en politisk kirke eller et politisk parti, at 250 ud af 2000 præster måske holder en politisk prædiken?

–Ja, hvis det er sådan, at man billiger det, for hvad bliver det næste, der skal diskuteres? Er det regeringens socialpolitik eller skattepolitik? Altså, skal vi have den svenske kirkemodel, hvor kirken er løsrevet fra staten og kan udtale sig politisk?

– Det er i orden, hvis man synes, at kirken også skal kunne bruges til at diskutere politiske spørgsmål, eller at evangeliet skal kunne sættes ind i en politisk kontekst. Det er helt i orden, men man skal bare vide, at det har nogle konsekvenser. Jeg prøver jo ikke at pådutte folkekirken, at den ikke må det ene eller det andet, jeg drager bare min personlige konsekvens.

Er der ikke en risiko for, at der politiseres endnu mere, hvis mange andre følger dit eksempel og melder sig ud?

–Jo, og jeg har altid argumenteret imod adskillelse af stat og kirke. Hele min generation og dem, der er yngre, argumenterer hårdt for, at man skal adskille stat og kirke. Det gør de i Venstre hver gang, de får en mulighed for det. Jeg er næsten den eneste, der siger "Nej, vi skal ikke adskille stat og kirke, for så får vi en politiseret kirke, og det ønsker jeg ikke". Men når nu kirken synes, at det er i orden at politisere, så har den selv truffet sit valg. Men jeg erkender da blankt, at det er et paradoks.

Er pointen ikke, at vi alle sammen er kirken? Har I ikke altid sagt, at ingen kan tale på folkekirkens vegne?

–Jo, men der skal jo være nogle rammer. Biskopperne kan ikke bare sige, at det vil de ikke forholde sig til. Det bliver de nødt til at forholde sig til. Det er ikke, fordi jeg har det nemt med at melde mig ud af folkekirken. Det er ikke nogen god oplevelse at skrive under på den blanket. Det vil jeg gerne sige.

Hvad vil du gøre som kristen? Kan man være kristen uden at være medlem af et trossamfund?

–Ja, det kan man, men jeg overvejer da, om jeg skal melde mig ind i en frimenighed af en eller anden art. Det er jeg ikke færdig med at overveje. Jeg håber jo, at kirken kan finde ud af at tage en diskussion. At dette her medvirker til, at der om nogle dage kommer en diskussion om kirken og ikke om Jens Rohdes medlemskab. Jeg føler mig ikke som en dårligere kristen, fordi jeg ikke er medlem af foreningen. Men for mig har mit tilhørsforhold til folkekirken altid betydet noget. Derfor bryder jeg mig ikke om at hænge sådan frit svævende ud i det bare ingenting i forhold til dette her.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

www

uLæs også temaerne "Stat og Kirke" samt "Religion og politik" på www.kristeligt-dagblad.dk.