Tidligere medlemmer af Jehovas Vidner er som en dødsensfarlig virus. De er slanger og skal behandles som giftig jord, der ikke må blandes med ren jord.
Så kraftige har advarslerne lydt fra talerstolen under Jehovas Vidners store sommerstævner i Silkeborg og Herlufmagle, som har fundet sted de seneste uger. Advarslerne i prædikenerne er rettet mod såkaldte frafaldne, der er afhoppede medlemmer af Jehovas Vidner.
DOKUMENTATION: Læs transskription af talerne ved Jehovas Vidners sommerstævne (pdf-fil)
Retorikken mod de frafaldne er så grov, at Jehovas Vidner risikerer at komme på kant med straffelovens racismeparagraf. Det vurderer Niels-Erik Hansen, jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination, efter at have læst udskrift af prædikenerne.
Talerne går klart over stregen. Når man sammenligner en anden gruppe med dødbringende sygdomme og slanger, er vi ovre i kerne-området for racismeparagraffen, siger han.
Racismeparagraffen er det populære navn for paragraf 266b i straffeloven. Der står, at man ikke offentligt må true, forhåne eller nedværdige andre offentligt på grund af blandt andet deres race eller tro.
Talerne er den samme slags retorik, som man hørte mod jøderne i Europa i 1930erne. Det er præcis det, som racismeparagraffen er sat i verden for at dæmme op for, siger Niels-Erik Hansen.
LÆS OGSÅ: Jehovas Vidner har fremmet kirurgi uden brug af blod
Han mener dog, at det er uklart, hvorvidt paragraffen kun dækker troende, eller om den også kan beskytte grupper som tidligere medlemmer, der er defineret ved ikke længere at være troende Jehovas Vidner.
Det mener lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach dog godt, at paragraffen kan. Hun vil ikke forholde sig til, hvorvidt den konkrete sag er en overtrædelse af straffeloven, men siger:
Når man bruger en grov sygdomsmetaforik, er udgangspunktet, at det bliver anset for at være nedværdigende og dermed omfattet af racismeparagraffen. Det har vi adskillige domme, der viser. Men det kommer an på sammenhængen. Det skal ikke bare kunne blive opfattet nedværdigende, men også være egnet til at være nedværdigende. Det vil sige, at det er noget, vi alle vil sige er fornærmende og nedværdigende.
Jehovas Vidner er kendt for at have en skarp holdning til de personer, der vælger at træde ud af bevægelsen. Blandt andet oplever mange afhoppere, at eksisterende medlemmer nægter at have kontakt til dem.
LÆS OGSÅ: Vi vil ikke have noget med dem at gøre. Så enkelt er det
Alligevel er sprogbrugen ved sommerstævnet en skærpelse af deres retorik, mener Poul Dal, formand for Støttegruppen for Tidligere Jehovas Vidner.
Retorikken er strammet de senere år, hvor de er begyndt at bruge ord som mentalt syge og Satans medarbejdere om tidligere medlemmer, der nu er imod trossamfundet. Hvis man indsatte ord som muslimer eller jøder, er det tydeligt for enhver, at der er tale om racisme, siger han.
Poul Dal oplever prædikenerne som både nedværdigende og fordømmende og siger, at støtteforeningen nu overvejer at politianmelde Jehovas Vidner for brud på racismeparagraffen.
Annika Hvithamar er religionssociolog ved Syddansk Universitet, og hun ser prædikenerne som klassisk Jehovas Vidner-dogmatik.
De er en lukket gruppe med et skarpt skel mellem os og dem. Alligevel lever de integreret i majoritetssamfundet. De går i normale skoler og har almindelige job. Fordi de har så meget kontakt med resten af verden, som de mener er ond, kræver det en hård retorik at opretholde det skarpe skel, forklarer hun.
Hos Jehovas Vidner afviser talsperson Carit Stypinsky, at sommerstævnernes prædikener og udfald mod tidligere medlemmer bryder med dansk lovgivning.
Bibelen omtaler dem som en gift og derfor siger vi, at medlemmer ikke skal have noget med frafaldne at gøre, siger han.