Tillykke med posten som kirkeminister, Marianne Jelved. Din forgænger, Manu Sareen (R), er blevet kritiseret mange gange for at overskride grænserne mellem stat og kirke. Vil du fortsætte hans linje?
"Jeg lægger altid min egen linje. Der er ikke nogen kulturministre, der er magen til hinanden. Det gælder også kirkeministre. Man kan ikke bare overtage andres linjer. Det ville være uklogt."
Manu Sareen kaldte sig folkekirkens chef. Tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) kaldte sig folkekirkens pedel. Bliver du pedel eller chef for kirken?
LÆS OGSÅ: Minister for Gud og Grundtvig
"Jeg opfatter mig klart som folkekirkens tjener. Sådan set er det logisk nok. Minister betyder tjener, og nu er jeg kirkeminister, altså er jeg tjener for kirken."
Hvad er dit vigtigste mål som kirkeminister?
"Nu har jeg ikke engang i et døgn vidst, at jeg skulle være kirkeminister. Jeg fik det først at vide i går aftes (søndag aften, red.). Men jeg har i sinde at følge det styrelsesarbejde op, som Manu Sareen har sat i gang. Det er jo regeringens politik. Jeg vil bestræbe mig på, at det arbejde bliver færdigt, inden der bliver folketingsvalg."
Det er en del af regeringsgrundlaget at tage forholdet mellem stat og kirke op til revision. Hvordan bør dette ændres?
"Det har været en diskussion gennem hele De Radikales historie. Det, vi har besluttet, er at implementere paragraf 66 i Grundloven. Dér står De Radikale i dag."
"Mit eget standpunkt vil jeg ikke sige, hvad er. Der er sat en proces i gang, der inddrager mange mennesker. Så skal jeg ikke sige nu, hvad den proces skal ende med."
Hvad er folkekirkens største styrke?
"Det er en fælles kulturel institution, der beskæftiger sig med både de små og de største spørgsmål i livet. Styrken er, at den er fælles, og at den er en del af vores kultur, som beskæftiger sig med menneskers forståelse af sig selv i fællesskabet. Det kan være spørgsmål om liv og død. For eksempel at mennesker, som man elsker, og som ikke burde dø nu, dør."
Hvad er folkekirkens største problem i dag?
"At medlemstallet falder."
Hvorfor?
"Ligesom jeg synes, at mine børn skulle gå i folkeskolen, synes jeg også, at danskerne skal holde fast i den kulturelle institution, som de har."
"Men det står enhver frit for at vælge en helt anden vej. Vi bliver flere forskellige danskere, som kommer fra hele verden. Derfor kan det være naturligt nok, at medlemstallet falder."
"Jeg synes alligevel, at man skal være opmærksom på faldet. Den enkelte folkekirke må spørge sig selv, hvis medlemstallet falder hos dem, hvad man skal gøre ved det. Der kan være mange grunde til det, for eksempel den demografiske udvikling i området. Det kan være, at der bor mange mennesker fra andre religioner. Der er ikke et entydigt svar."
Hvad mener du, man kan gøre ved medlemsfaldet?
"Det er menighedsrådene bedst til at finde ud af, for de kender deres lokale kirker og lokalsamfund. De ved, hvad de kan gøre for at komme til at spille en rolle i lokalsamfundet og for de familier, som bor der."
Hvad er dit eget forhold til folkekirken?
"Folkekirken er en central institution igennem det meste af vores historie i nyere tid. Det er en meget vigtig kulturinstitution, som har det særkende at være til for ethvert søgende menneske. Man kan både være søgende efter en tro, et svar eller mening med livet. Men det er det at være søgende, som den kulturinstitution særligt er til for."
Er du selv søgende?
"Jeg har selv været søgende i perioder af mit liv. Da jeg var 12 år, gik jeg rundt til kirker, en kirke hver søndag, for at høre, om den præst, der stod på prædikenstolen, kunne sige noget, jeg kunne tænke over. Da jeg fortalte min mor det dengang hun endnu levede blev hun simpelthen så ked af det over, at de ikke havde opdaget, jeg gik rundt med den slags tanker. For hun mente, at de som forældre skulle have taget sig af dem."
Hvad er det for et hjem, du kommer fra, i religiøs henseende?
"På et tidspunkt meldte mine forældre sig ud af folkekirken. Jeg spurgte dem ikke hvorfor. Men det har ikke påvirket mig. Jeg har faktisk interesseret mig for religion i mange år, også i mit voksenliv."
"Jeg har endog hjulpet præsten i Jyllinge (på Sjælland, red.) med konfirmationsforberedelsen, mens jeg var lærer. Han havde så mange hold, for det var en stor skole."
Går du i kirke?
"Lige i disse år er jeg mest lejlighedskirkegænger. Jeg holder faktisk rigtig meget af ritualerne i kirken. Men nu er vi flyttet, og det er også et spørgsmål om, at man får et tilhørsforhold til det sted, man er flyttet hen. Vi boede tre år i Lyngby, og et helt menneskeliv i Jyllinge, hvor jeg kom mere i kirken."