Høstgudstjeneste på sønderjysk: Jesus var ikke pichesur, han var maule

Det trækker fuldt hus, når der en sjælden gang imellem bliver prædiket på sønderjysk i Notmark Kirke på Als. Kristeligt Dagblad har besøgt landsognet, der denne søndag fejrede høstgudstjeneste

Der sidder tæt på 250 mennesker på bænkene i den 800 år gamle kirke, - mere end dobbelt så mange som en gennemsnitssøndag. For det er høsttid. Og høsttid er højtid i Notmark på Als.
Der sidder tæt på 250 mennesker på bænkene i den 800 år gamle kirke, - mere end dobbelt så mange som en gennemsnitssøndag. For det er høsttid. Og høsttid er højtid i Notmark på Als. Foto: Palle Peter Skov.

”Æ natur den lærer vos at sej tak.”

Taknemmelighed er temaet for gudstjenesten denne søndag i høsttiden i Vor Frue Kirke i Notmark, 17 kilometer øst for Sønderborg. Og selvom vi befinder os midt på Als, så er det ikke hver søndag, der bliver talt så klingende sønderjysk fra prædikestolen , som der gør i dag. Men det er også en særlig lejlighed.

Der sidder tæt på 250 mennesker på bænkene i den 800 år gamle kirke - mere end dobbelt så mange som en gennemsnitssøndag. For det er høsttid. Og høsttid er højtid i et landsogn som dette. Så folk er mødt op for at fejre høstgudstjeneste og for at høre en af sognepræst Malene Freskens sjældne prædikener på det lokale tungemål. En lille hyldest til de lokale traditioner.

En, der er meget begejstret for den idé, er Hilde List-Jensen. Hun bor i Sønderborg, men kommer herud til Notmark til højtiderne: jul og høst. Hun er selv aktiv ved sammenkomster, hvor man mødes, synger og snakker på alsisk og på den måde holder liv i dialekten.

”Malene er jo vidunderlig - hun holder prædiken på alsisk, og så slår hun over i sådan et smukt rigsdansk lige bagefter. Med sådan en inderlighed. Det er meget specielt. Det alsiske er jo ved at forsvinde, desværre. Måske er det væk om en generations tid, så vi kæmper jo virkelig meget for at bevare det,” siger hun.

Men som en anden kirkegænger, Margrete Hell, der også er opvokset på Als, påpeger, så skal det gøres ordentligt, for at det bliver hyggeligt.

”Ellers er det nok bedst, at det foregår på rigsdansk,” siger hun.

Stemningen udvikler sig undervejs i prædikenen fra generel fornøjethed til mild latter, da Malene Freksen snakker videre om Jesus, der i søndagens prædiketekst helbreder ti spedalske, men kun oplever, at der er én, som vender tilbage og siger tak.

Høstgudstjenetste i Notmark Kirke, præsten Malene prædiker på Alsisk. Prædikestol ©2015 Palle Peter Skov
Høstgudstjenetste i Notmark Kirke, præsten Malene prædiker på Alsisk. Prædikestol ©2015 Palle Peter Skov Foto: Palle Peter Skov

”Jesus var ikke 'pichesur' (pigesur, red.),” lyder det fra prædikestolen, mens en let latter går gennem forsamlingen. ”Han var maule' (gal, red.).”

Notmark ligger 17 kilometer øst for Sønderborg. Den lille by er opkaldt efter de knudrede marker, der omgiver den 800 år gamle Vor Frue Kirke, og i et landsogn som dette er høsten noget, der når alle ind på livet.

Foran alteret i kirken har kirketjeneren stillet tre fede kornsække til pynt. Solsikker vajer i alle vaser langs bænkerækkerne, og i våbenhuset bugner det med græskar og andre afgrøder. Efter gudstjenesten vil der være plantebytteri i forpagterboligen ved præsteboligen.

Malene Fresken forklarer, at det nok er de fleste her i byen, der har oplevet en eller anden forbindelse med høsten.

Hvis ikke man selv har været ude, så har man nok siddet fast i trafikken bag en mejetærsker inden for de seneste par uger.

”Så det giver virkelig mening at gøre noget ud af høsten,” siger hun.

Idéen til at prædike på alsisk ved præst Malene Fresken ikke helt, hvor kommer fra. Hun blev foreslået det på et tidspunkt, mener hun, og har så prøvet sig lidt frem for at få det til at fungere.

Høstgudstjenetste i Notmark Kirke, præsten Malene prædiker på Alsisk. ©2015 Palle Peter Skov
Høstgudstjenetste i Notmark Kirke, præsten Malene prædiker på Alsisk. ©2015 Palle Peter Skov Foto: Palle Peter Skov

”I en prædiken er det intime anliggender, der bliver lagt frem for ens menighed, og jeg tror, der er noget ved ens modersmål, som indgyder til fortrolighed. Men der skal heller ikke smøres for tykt på med det sønderjyske. For det skal være den samme prædiken, lige meget om den er på sønderjysk eller rigsdansk,” siger hun.

Det har da nok også betydning for søndagens fremmøde, at der bliver prædiket på lokalsproget, mener Inger Schulz, der er formand for menighedsrådet og er vokset op på egnen.

”Vi er nok mere grundfæstede hernede end i resten af Danmark. Vi har jo vores historie. Så en prædiken på alsisk kan nok trække lidt flere folk til,” lyder det fra Inger Schulz.