Man kan ikke sige julefor-tællinger for børn uden at nævne den svenske forfatter Selma Lagerlöfs bog
"Kristuslegender" i samme åndedrag.
Den over 100 år gamle bog om Jesu fødsel og barndom indeholder historier, der kan bringe julestemningen til selv de mest ugudelige hjem. Og selvom Selma Lagerlöf har givet legenderne sit eget poetiske og naive præg, så stammer de fra ældgamle skrifter, som udgør en del af den kirkelige tradition som fortællinger om Jesu tidlige barndom.
Selma Lagerlöf beskriver i legenden om Betlehems børn, hvordan en morderisk og stålsat romersk soldat forvandler sig til et godt menneske i mødet med
Kristus. Soldaten, der har modtaget kejserens dekret om at dræbe alle jødiske drengebørn, bliver så betaget af det lille Jesusbarn, der leger blandt liljerne på marken, at han glemmer sine
ordrer, lader Jomfru Maria forlade byen med barnet og ender som pilgrim i Jesu fodspor.
– Det er Jesusbarnet som billede på, at barnets fantasi kan udrette mirakler i verden. En beskrivelse, der bygger på en romantisk forestilling om det guddommelige barns umiddelbare tilgang til verden og evne til at forandre den, siger Henrik Wivel, kulturredaktør på Weekendavisen og forfatter til bogen "Snedronningen" om Selma Lagerlöfs forfatterskab.
Det positive og romantiske portræt af en fantasifuld og helt igennem god dreng, som kendetegner det lille
Jesusbarn i Selma Lagerlöfs "Kristuslegender" fra 1904, står i modsætning til flere af de portrætter, der tegnes i de såkaldte apokryfe skrifter.
Disse skrifter tæller blandt andre Jakobs Forevangelium og Thomas' Barndomsfortælling, der på grund af deres tvivlsomme oprindelse ikke er blevet optaget i Bibelen, men alligevel har fået betydning – især i den katolske kirke.
– Jeg anser historierne fra de apokryfe skrifter som legendarisk stof, der forsøger at udfylde det tomrum, som evangelierne efterlader sig. Men det er klart, at Jakobs Forevangelium har spillet en stor rolle i den katolske kirke, som har været meget optaget af det ubesmittede billede af Jomfru Maria, siger Helge Kjær Nielsen, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet, og som har været med til at oversætte de
nytestamentlige apokryfer til dansk.
Det er blandt andet her, Selma Lagerlöf har fundet inspiration til sin legende om Kristusbarnet, der giver liv og farve til en lerdue og dermed allerede som barn vækker Judas' misundelse.
– Det er netop barnets ukontrollable følelser, som er styrende for Jesusbarnet i de apokryfe skrifter, fortæller Helge Kjær Nielsen.
Men det portræt, der tegnes i de apokryfe barndomsevangelier, er langt fra den Kristus-skikkelse, man kender fra Bibelen.
– Det er et mærkeligt utiltalende menneske, som ingen forbindelse har til den Jesus, vi kender fra evangelierne, fortæller Helge Kjær Nielsen og giver et eksempel på, hvad der står om Jesus i Thomas' Barndomsfortælling. Her kan man blandt
andet læse den rystende historie om en dreng med usædvanlige evner, der slår sin legekammerat ihjel, for-di han med en pilegren prikker hul på den lille dam,
hvori Jesusbarnet leger med vand.
Det er legender som denne, der normalt gemmes væk i de "skjulte" skrifter, og som kirkegængere for det meste bliver sparet for, når de til julegudstjenesten juleaftensdag hører om Jesu
fødsel, som det fortælles i
juleevangeliet i Bibelen.
Barndoms-evangelier
De apokryfe barndomsevangelier er betegnelsen for en række nytestamentlige apokryfer fra det 2. og 3. århundrede, der handler om Jesu fødsel eller barndom.
Ordet apokryf betyder skjult og blev den officielle kirkes betegnelse for skrifter, som på grund af deres manglende troværdighed ikke blev optaget i Bibelen.
De væsentligste apokryfe barndomsevangelier er Jakobs Forevangelium, Thomas' Barndomsfortæl-ling, Det Uægte Matthæus-evangelium og Det Arabiske Barndomsevangelium.
Kirkens jul
Op til jul skriver Kristeligt Dagblad om skikke, aktiviteter og traditioner, som hører julen og kirken til. Læs mere om julens traditioner på www.kristendom.dk.