”Jødernes historie i Danmark er unik, netop hér har de kunnet leve i sikkerhed, og likvideringen af en jøde på åben gade føles som et angreb på en vigtig del af mange danskeres selvopfattelse.”
Sådan skrev journalist Martin Krasnik i går i Weekendavisen om sikkerheden for danske jøder efter angrebet for en uge siden i København.
”Faktum er, at myndighederne ikke tog ansvaret i lørdags, selvom de vidste, at nogen samme eftermiddag havde angrebet Krudttønden på Østerbro og stadig var på fri fod. Kunne man have forhindret, at Dan Uzan blev skudt? Eller rettere: Har myndighederne beskyttet Det Jødiske Samfund i Danmark? Det, der skete - eller ikke skete - i Krystalgade, skal ses som den triste kulmination på flere års nøleri og skuldertræk fra myndighedernes side,” skrev han videre.
Også fra European Jewish Association lyder der et ønske om mere beskyttelse af jøder. Rabbiner Menachem Margolin, som er leder af sammenslutningen, understreger, at der ikke er nogen specifik standard, alle lande kan følge. Men udtaler også:
”Det skulle være klart for alle, at de seneste år har vist, at jødiske institutioner er mål.”
På den baggrund siger han, at det må være op til de enkelte landes myndigheder at sikre, at alle jødiske institutioner er sikret hele døgnet ugen rundt.
Professor Jytte Klausen fra Brandeis University i Massachusetts, USA, siger, at det er et vurderingsspørgsmål fra politiet og myndighedernes side, om der skal indsættes bevæbnede politibetjente foran synagogen i København.
”Men det har været kutyme i andre lande, og der er helt klart meget stærke antisemitiske følelser blandt mange militante islamister, også i Danmark,” siger Jytte Klausen, der mener, at synagoger og jødiske skoler skal beskyttes, da det er terrormål.
”Det er dog vigtigt ikke at se med tunnelsyn på beskyttelsen af jøder. Jødiske steder er sårbare, men det er andet også, og Danmark kan omvendt ikke give politibeskyttelse til det halve København. For trusselsbilledet har ændret sig meget de seneste år,” siger hun og uddyber, at målene ikke længere kun er eksempelvis tog og metro, men også politiet, jøder og andre muslimer, som er vantro, fordi de ifølge islamisterne har forbrudt sig mod den rette version af troen.
Jakob Egholm Feldt, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i antisemitisme og jødisk historie, mener, at man i diskussionen om beskyttelse til danske jøder må huske på både situationen før og efter sidste weekend.
”Der er først og fremmest noget lorent ved præmissen for debatten lige nu, hvor vi diskuterer kontrafaktisk. For det er først nu, at der reelt har vist sig et problem. Lige nu i debatten tager særligt politikerne det aktuelle som udgangspunkt for, at det skulle have været sådan hele tiden og siger, at det også var, fordi der ikke var mere sikkerhed, at Dan Uzan blev dræbt. Men vi kan jo ikke sige, hvad der ville være sket, hvis der havde været en tyk mur af bevæbnede betjente ude foran synagogen,” siger han og fortsætter:
”Det er nemt og billigt at sige nu, at det handler om, at der har været et for lavt sikkerhedsniveau. Sådan kan man ikke stille det op. Man kan eksempelvis kaste et blik på et land som Frankrig, der har et meget højt sikkerhedsniveau, men også et helt uhørt højt antal antisemitiske angreb.”
Jakob Egholm Feldt peger på, at der i Danmark har været ganske få større angreb mod danske jøder. Hvor man i en række andre europæiske lande har oplevet større og hyppige angreb på jødiske grupper, har det voldsomste hidtil i Danmark været bombeangrebet på den københavnske synagoge i 1985, hvor syv mennesker blev kvæstet.
”I jødisk-europæisk historie har jøderne i Danmark været forskånet for voldsom antisemitisme og overgreb. Selvfølgelig har og er der også i dag antisemitisme i Danmark, men det har i forhold til mange andre lande været lidt, og det har på ingen måde manifesteret sig i stærke strømninger eller politiske bevægelser imod jøderne,” siger han og tilføjer:
”Derfor kan man også overveje, som mange i det jødiske samfund velsagtens gør nu, om det er en god idé at pakke jøderne ind i politibetjente, pigtråd og skudsikre veste. At gøre det vil kunne marginalisere og afsondre jøderne i det danske samfund. Balancen mellem at undgå en sådan situation og at sikre den nødvendige sikkerhed bliver afgørende fremover. Begivenheden har for nuværende skabt sin egen logik, og man kan ikke slutte fra den og til, at vi skulle have haft en helt anderledes sikkerheds-situation hele tiden,” siger han.