Juletræerne står stadig i Trinitatis Kirke nær Strøget i det indre København. De er pyntet med lys og har hver en stjerne i toppen. For i kirken varer julen helt til helligtrekonger den 6. januar.
Selvom julepynten udenfor på gågaden er fjernet til fordel for gule udsalgsskilte, vil kirken gerne markere højtiden.
STORT TEMA: Helligtrekonger
Det har man i Trinitatis Kirke i samarbejde med Helligåndskirken gjort de seneste fire år ved at opføre et middelalderligt julespil med de tre vise mænd og ledestjernen i hovedrollerne.
Mikkel Vale, der er præst ved Helligåndskirken og har været med til at sætte stykket op, fortæller, at kirkerne ønsker at forlænge julen ved at tydeliggøre helligtrekonger.
"Jo mere massiv man kan gøre julen fra kirkens side, des større sandsynlighed er der for, at det skrøbelige og glædelige brænder igennem," siger Mikkel Vale.
For de tre vise mænd er stjernen central. Og den spiller da også en stor rolle i opførelsen i Trinitatis Kirke. Lysende og fra en snor på en stang bæres stjernen ind af en engel i en procession sammen med resten af holdet af skuespillere til lyden af orgelmusik, trommer og gregoriansk sang.
Stykket er bygget op om beretningen fra Matthæusevangeliet, og de hellige tre konger, der følger stjernen og ad omveje forbi Jerusalem og Kong Herodes når frem til Jesus i Betlehem.
"Det er det interessante ved helligtrekonger. De vise mænd bliver ikke ført til Gud ved en højmesse, men ved at følge en stjerne. Det er da sælsomt," siger Mikkel Vale og tilføjer, at det også er positivt, at det ikke kun er præsten, der står som formidler i kirken. Omkring 40 sangglade mennesker fra menigheden udgør nemlig de syngende skuespillere i stykket.
"Som almindelig kirkegænger bruger man ørerne rigtig meget. Og det er ikke altid, at folk selv får lov til at fortælle julens budskab," siger han.
Over hele landet er der et ønske om at tydeliggøre helligtrekonger. Det gøres blandt andet ved fakkeloptog, krybbespil, udklædninger og stjernemesser.
Ifølge Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, vinder de mindre højtider som kyndelmisse, Mariæ bebudelsesdag og helligtrekonger frem i kirken.
Men det er ikke slået igennem i det folkelige Danmark. For når en kirkelig højtid ikke berører folks hverdag, mister den brede befolkning naturligt forbindelsen til den.
"Den brede befolkning har mistet viden om de gamle kristne traditioner. I det her tilfælde er der også en banal forklaring, der går på, at vinterferien kom til i 1970?erne. Det betød, at skolernes juleferie sluttede lige efter nytår og ikke mere omfattede tiden hen over helligtrekonger," forklarer hun.
Det er Carsten Lingren, der er forfatter til flere bøger om højtider og årstidsbestemte fester i Danmark, enig i:
"Et er, at kirken markerer dagen, men hvis den folkelige del ikke er med, bliver traditionen noget begrænset. Skal man fastholde traditionen, skal man for eksempel se på Frankrig, der har såkaldte helligtrekongerkager. På den måde knytter man traditionen til noget folkeligt, og det skal til, for at den overlever," siger Carsten Lingren.
Else Marie Wiberg Pedersen ønsker dog at tilføje endnu et led:
"Det gør det ikke til noget religiøst, at man kan købe en kage, men det gør, at folk har noget at binde det op på, og det vil skabe spørgsmålet: Hvorfor er det nu, at vi fejrer helligtrekonger? Og på den måde får kirken en anledning til at forklare traditionen," siger hun.
En af dem, der har fundet vej til Trinitatis Kirke, er Karen Nielsen.
"Jeg synes, det er en rigtig hyggelig tradition. Vi skal forlænge julen og freden, for det er synd, at julen for så mange slutter så hurtigt," siger hun i døren på vej ud til butiksgaden, hvor julen varer, indtil nytåret kommer, og udsalget starter.
