Den ene dramatiske begivenhed efter den anden må have fundet sted lige omkring og efter Jesu fødsel for 2000 år siden. I hvert fald har de sparsomme bibelske beretninger givet anledning til talrige blomstrende, folkelige overleveringer og videnskabelige forsøg på at bevise, at fænomenet betlehemsstjernen er virkeligt. Beretningerne lever i bedste velgående den dag i dag, og de tre hellige konger, som kom til at spille en helt central rolle i dramaet, har stadig deres egen mærkedag, i dag den 6. januar.
Tidligere sognepræst Hartvig Wagner er en af de teologer, der tror på virkeligheden i teksten fra Matthæusevangeliet, som beskriver de hellige tre kongers ankomst til Det Hellige Land og stjernen over Betlehem. Han har skrevet om sine iagttagelser i tidsskriftet Tel, der udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi, og han har selv forfattet et lille hæfte, Stjernen over Betlehem, som forholder sig til stjernen som et videnskabeligt fænomen.
– Den bibelske grundtekst taler om, at de vise mænd var "magere". Det vil sige, de var meget kyndige astronomer, som havde tjek på planeternes bevægelser. I en gammel planetkalender fra få år før Jesu fødsel, som man har fundet, omtales netop, at der på det tidspunkt vil indtræde et iøjnefaldende, astronomisk fænomen. En såkaldt konjunktion, hvor de to planeter Saturn og Jupiter kom helt tæt på hinanden og lyste kraftigt som den samme stjerne. Matthæus? beretning er således en særdeles nøgtern og troværdig beskrivelse af, hvad der rent historisk faktisk skete, siger Hartvig Wagner.
At der stadig er delte meninger om, hvorvidt Jesus er født i december eller august og om det præcise fødselsår og dato, er så en anden ting: Det centrale er for ham er, at der er vidnesbyrd om, at det faktisk skete.
Men de tre vise mænd blev i hvert fald senere omdøbt til konger efter en profeti i Det Gamle Testamentes Esajas? Bog. At de netop var tre er afledt af, at de kom med gaverne "guld, røgelse og myrra". Deres rolle blev ret betydningsfuld for de senere begivenheder. Herodes beordrer dem nemlig med lumske bagtanker til at finde Jesusbarnet og fortælle ham, hvor det befinder sig. Men de vise mænd får en åbenbaring om ikke at gøre det, og de tog i stedet en helt anden vej hjem.
De hellige tre konger, som ikke var jøder, fik senere i den folkelige overlevering navnene Caspar, Melchior og Balthazar, og de fik tre forskellige hudfarver for at markere, at resten af verden også havde brug for at blive ven med frelseren Jesus.
Deres hovedrolle i dramaet om at finde frem til Frelseren på hele verdens vegne og samtidig trodse en af verdens mægtigste herskere gav dem en naturlig plads blandt den katolske kirkes store højtider og de folkelige fester med optog, udklædning og mad og drikke. Med Reformationen gled festlighederne ud, indtil dagen også blev sløjfet som helligdag. I dag er der kun en håndfuld kirker landet over, som holder en gudstjeneste helligtrekongersaften eller markerer dem dagen efter.
I Nyord Kirke på Møn har man genoplivet traditionen med en gudstjeneste. Det er først og fremmest menighedsrådet, der har været i spidsen i den sag, fordi opfattelsen på den lille ø er, at julen først slutter med helligtrekonger. Sognepræst Kathrine Brorsen er helt med på ideen.
– Det er en højtidsdag, som er gået helt i glemmebogen, og der er i hvert fald ingen konfirmander, der kender den. Det er ikke, fordi danskerne ikke er fortrolige med hele fortællingen, men det bliver alt sammen lagt over til juleaftens begivenheder. I manges opfattelse er det den aften, Jesus bliver fundet. Men rent kronologisk finder de tre vise mænd faktisk først frem til Jesus nogle dage senere, siger Kathrine Brorsen.
For hende må dagen gerne vinde mere kirkelig udbredelse, men hun tror ikke, det vil ske på samme måde, som det er sket med for eksempel allehelgensgudstjenesterne i de senere år.
I Nyord Kirke blev der i går aftes læst fra Bibelen om de tre vise mænd, og den helt centrale helligtrekongerssalme, "Dejlig er den himmel blå", blev sunget. Den tror de fleste vist er skrevet til juleaften.
Derefter blev der stille i kirken, mens menigheden så lysene på juletræet brænde ned. Og så var den jul forbi.