I Georg Brandes erindringer beskriver han sin barnlige undren over betydningen af ordet jøde. Som lille spørger han sin mor, om han mon vil få sådan én at se engang. Til svar løfter hun sin lille dreng op til spejlet, så han kan se sit eget ansigt. Georg bliver så forskrækket derved, at hun fortryder sin handling.
Fortællingen om den danske forfatter blev læst højt i går, da danske jøder fejrede 200-året for jødernes frihedsbrev i synagogen i Krystalgade i København. Spejlingen af det jødiske i det danske var ikke bare en historie fra Georg Brandes barndom, men et tema der gik igen hele eftermiddagen.
Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, Finn Schwarz sagde, at friheden betyder, at jødisk identitet skal prioriteres.
Udnyt ligeberettigelsen og forbliv jødiske, så vi også fremadrettet har et jødisk samfund i Danmark, sagde han i sin velkomst.
LÆS OGSÅ: Nye bøger markerer 200-året for jøders frihed
Han talte også om det dilemma, at jøder i Danmark aldrig har ønsket at blive kaldt en minoritet, men at den betegnelse i det aktuelle debatklima netop kan blive en mulighed for at få den frihed, jøder ønsker i dag også.
Synagogens sædvanlige regel om, at kvinder sidder ovenpå og mænd nedenunder, gjaldt ikke i dagens anledning. Var man først kommet forbi sikkerhedsvagten foran døren, var der ikke så mange restriktioner. Der var ingen kønsopdeling og masser af småsnak og latter i synagogens imponerende rum.
Mange ikke-jødiske gæster var også mødt op til fejringen, blandt andre 23-årige Mikael Andersen, der beskrev sig som kristen.
Vi er i her i dag, fordi det er vigtigt at kæmpe for åndsfriheden, sagde han.
Mikael Andersen mente, at det er vigtigt at anerkende, at jøder, allerede, før vi fik den danske grundlov, fik lov til at være jøder.
Også 60-årige Malgorzata Hajman Hansen, der er født i Polen og har boet i Israel og Danmark, så dagen som en markering af noget, der har betydning for både danskere og jøder rundt om i Europa:
Jøder i Europa har ikke været til besvær, men tværtimod bidraget til samfundene, sagde hun og berørte derved det samme tema, som Finn Schwarz gjorde i sin velkomst. Formanden understregede desuden, at dansk- jødiske personligheder de seneste 200 år har præget både dansk kultur- og erhvervsliv.
Hans ord blev illustreret ved, at der mellem højtidelighedens skiftende indlæg blev læst små stykker af den danske litteratur, der har beskrevet det at være jøde og bo i Danmark. Her var blandt andet uddrag af Johanne Luise Heibergs dagbøger og det dansk-jødiske dramastykke, Henri Nathansens Inden for murene, ligesom altså Georg Brandes spejling blev gengivet.
Som det er tradition blev tora-skabet åbnet af rabbineren. Denne gang var det den senest tilkomne, Jair Mel-chior, som er udpeget til at blive enerabbiner, når overrabbiner Bent Lexner går på pension senere på året. Jair Melchior sang en bøn for det danske monarki og for det gode forhold mellem jøder og monark.
Endnu en gang blev dagen forankret i det nationale, da økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) talte. Hun sagde også, at alle danskere kan være stolte af frihedsbrevet.
Det er i sandhed en festdag i dag, sagde hun og kom ikke ind på den polemik om regeringens forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse og De Radikales ønske om forbud mod omskæring af drengebørn, som har været årsag til, at netop valget af hende som festtaler har givet debat blandt danske jøder.
De mange taler blev afløst af musikerne Ralph Levitan, og Erann Drori, der også indledte eftermiddagen med at synge fredsbønnen Oseh shalom. Synagogens gæster klappede og sang med, og der blev også hujet fra enkelte rækker. Som Alf Isachsen, der kiggede med fra de øverste rækker, hvor kvinderne normalt sidder, sagde det:
Vi vil gerne fejre vores frihed. Her i Danmark har vi det godt.
