Kærlighed til kronen falmer

copyright © Henrik sorensen/BAM. free to use in advetising. godkendt til reklamebrug. HEN00617 . 060102. ...

Den her slags betaling - mønten - er måske ved at gå i glemmebogen. Foto: Henrik Sørensen / Scanpix Denmark

Kærligheden til vores flere hundrede år gamle mønt er skrumpet markant de seneste 10-20 år

”Kort eller kontant?,” spørger kassedamen ofte, når der skal betales i supermarkedet. De fleste vælger at køre det lille firkantede plastickort gennem dankortterminalen, mens færre går rundt med kroner og øre i lommerne.

Kærligheden til vores flere hundrede år gamle mønt er skrumpet markant de seneste 10-20 år, forklarer Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet.

Faktisk kan der for den almindelige dansker gå flere dage, uden at man er i fysisk berøring med penge.

”Den fysiske mønt har spillet en stor rolle og været en vigtig del af folks identitet. Den var et udtryk for, at man havde en national identiet og en national mønt med Dronningens aftryk. Men eftersom elektroniske betalingsformer har taget over, er følelserne, som er forbundet med at have en mønt i hånden, blevet mindre, og danskerne har forliget sig med, at betaling foregår på en anden måde,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han påpeger, at selvom det ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 var et argument fra nej-siden, at danskerne ikke skulle opgive kronen med Dronningens billede på, så betyder mønten her godt 20 år senere efter valget ikke det samme mere. Ikke fordi kærligheden til nationen og kongehuset er dalende, men fordi behovet for et praktisk dagligliv har oversteget identitetsfølelsen.

Uffe Østergaard, professor ved Department for Business and Politics ved Copenhagen Business School, forklarer, at selvom danskerne er ved at sige farvel til mønten, er det ikke ensbetydende med, at vi forkaster den.

”Kronen findes kun oppe i hovedet som et symbol. Men man kan sagtens have den følelsesmæssige forbindelse til det, selvom man ikke lige går rundt og ser på Dronningen,” siger han.

Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at selvom vi i 2000 stemte klart nej til euroen, så kan vores falmende kærlighed til kronen være årsag til et andet udfald, hvis euroafstemningen bliver aktuel igen.

”I øjeblikket er der et stort nejflertal, men det skyldes i lige så høj grad finanskrisen. Hvis økonomien i Europa på et tidspunkt bliver bedre og mere stabil inden for en overskuelig årrække, så kan det meget let ske, at der kommer et flertal for at afskaffe kronen og få euroen. Sker det, kan man ikke forvente, at den nationale identitetsfølelse holder ved.”