Da loven om kirkelig vielse af to personer af samme køn blev vedtaget sidste år, var folkekirkens indre anliggender på alles læber. Mange var nemlig af den opfattelse, at kirkeminister Manu Sareen (R) blandede sig i emner, som var interne kirkespørgsmål, ved at kræve et nyt vielsesritual med en særlig ordlyd.
Nu lægger udvalget til en modernisering af folkekirkens fremtidige styre for første gang i historien op til, at det bliver klart defineret, hvad kirken bestemmer over, og hvad staten bestemmer over.
LÆS OGSÅ: Kan folkekirken ordnes ved lov?
Udvalget opererer med mange forskellige modeller i sit oplæg til debat om folkekirkens styring, som præsenteres i morgen, og som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af et udkast til.
Efter forslaget kan folkekirken i fremtiden få særlige organer, som skal bestemme over indre anliggender som ritualer, bibeloversættelse, salmebog og gudstjenesteordning og økonomi. Disse kan indrettes med mere kirkelig indflydelse på for eksempel prioritering af kirkens pengekasse, fællesfonden og landskirkeskattens størrelse.
Økonomien og de indre anliggender kan hver især få særlige styringsorganer, eller de kan kombineres i et fælles landskirkeråd, som kan udstyres med mere eller mindre vidtgående kompetencer.
Det næste halve års debat, som udvalget lægger op til, vil vise, hvor parate folkekirkemedlemmer og menighedsrådsmedlemmer er til at finde en ny måde at styre folkekirken på.
Det vil være fortvivlende, hvis man definitivt siger, at folkekirkens lægfolk ikke skal have indflydelse på liv, vækst og ånd i kirken, for så risikerer vi bare at få et landsdækkende råd i folkekirkens top uden åndsforpligtelser, siger Margrete Auken (SF).
Hun var i bogen Kirkens mund og mæle fra 1992 med til at starte debatten om et styrende kirkeorgan for eksempel et landsdækkende kirkeråd og er stadig tilhænger af en klarere ledelse af folkekirken.
De indre anliggender skal være med i et eventuelt nationalt kirkeråd. For menighedsrådsmedlemmer og præster skal arbejde sammen om kirkens indre anliggender, så det ikke bliver sådan, at det nationale råd tager sig af økonomien, mens biskopper og præster tager sig af livet og væksten i folkekirken. Sådan har det også været i alle de kirkeforfatninger, der har været fremsat i de seneste år. Så de indre anliggender og økonomien må ikke skilles ad i en eventuel ny styring af folkekirken, siger Margrete Auken.
I dag er det kirkeministeren, som autoriserer for eksempel kirkelige ritualer, bibeloversættelse og salmebog ved kongelig resolution. Men det har været sædvane gennem hele ægteskabet mellem staten og kirken, at det sker efter fælles overenskomst.
Hvordan samarbejdet mellem kirken og staten om de indre anliggender skal udmønte sig, har aldrig været skrevet ned i en lov. Det åbner udvalget nu for kan ske.
Udvalget har tre forslag ud over at bibeholde ordningen, som den er i dag.
Der kan ved lov fastsættes regler for, hvordan de indre anliggender reguleres, i stedet for, at man bruger gammel retssædvane.
Udvalget foreslår også, at der kan oprettes et egentligt folkekirkeråd med repræsentanter for læge og gejstlige samt fra de frie folkekirkelige organisationer og kirkefunktionærerne. Et sådant råd vil beskæftige sig med sager om de indre anliggender, som kirkeministeren forelægger, eller det kan selv tage initiativ. I begge tilfælde ender det med en indstilling til ministeren.
Endelig foreslås et folkekirkeråd med udvidet kompetence, hvor rådet kan foreslå kirkelig lovgivning samt råde over præsteuddannelse og retsforhold for præster. I alle tre tilfælde skal det sikres, at biskopperne bliver hørt.
Udvalget lægger op til, at der kan oprettes nye organer alene til behandling af indre anliggender, organer alene til behandling af kirkens økonomi eller en kombination af de to i et fælles organ.
