Kritik af kristen organisation: Kan man overhovedet måle kristenforfølgelser?

Den internationale kristne organisation Åbne Døre er med til at skabe fokus på kristenforfølgelser, men møder også kritik for at være interessebaseret og uvidenskabelig

Koptiske kristne protesterer mod drab på kristne under et sammenstød med egyptisk militærpoliti i 2011. Det kristne mindretal i Egypten har de senere år været udsat for flere attentater og massakrer.
Koptiske kristne protesterer mod drab på kristne under et sammenstød med egyptisk militærpoliti i 2011. Det kristne mindretal i Egypten har de senere år været udsat for flere attentater og massakrer. Foto: REUTERS/David McNew.

De færreste er i tvivl om, at forfølgelse af kristne er blandt de alvorligste problemer i verden i dag. Med udgivelsen af en top-50 over de lande, hvor flest kristne bliver forfulgt, og talrige publikationer er den kristne organisation Åbne Døre med til at sætte fokus på kristenforfølgelser. Men organisationen møder også kritik for en uvidenskabelig metode, som er med til at skævvride debatten og flytte fokus fra forfølgelse af andre mindretal, påpeger flere.

”Åbne Døres tal er som regel usikre, blandt andet fordi de udelukkende er optaget af kristnes forhold,” siger Andreas Bandak, adjunkt ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

”Det vil sige, at man ikke ud fra tallene kan sige, om kristne skulle have det værre end andre i det specifikke land, der undersøges. Er der med andre ord tale om Nordkorea, hvor alle, der stikker ud, har det hårdt, så er det ikke nødvendigvis gavnligt udelukkende at se på forhold under etiketten 'kristenforfølgelse',” siger han.

Andreas Bandak anerkender, at Åbne Døre er med til at skabe fokus om et vigtigt emne, men peger samtidig på, at organisationen bør være mere åben om sin interessebaserede og konfessionelle tilgang til kristenforfølgelser. Den indbyggede skævhed i Åbne Døres tilgang afholder mange forskere fra at gøre brug af organisationens tal, siger han.

”En ting er ønsket om at ville hjælpe sine kristne brødre og søstre, hvilket jo er helt legitimt. Men noget andet er ambitionen om at sætte dagsordenen og påvirke den politiske proces. Her er det afgørende tydeligt at gøre opmærksom på, hvornår man taler til menigheden, og hvornår man kommunikerer til offentligheden og beslutningstagere. Og ikke foregive at bedrive videnskab, når man rent faktisk er en interesseorganisation med ét bestemt fokus,” siger Andreas Bandak.

Også Marie Juul Petersen, der er forsker på institut for menneskerettigheder, peger på det grundlæggende problematiske ved at kvantificere noget så svært definerbart som religiøse forfølgelser.

”Det er notorisk vanskeligt at definere, hvornår en forfølgelse er religiøst begrundet, og hvornår den også er betinget af andre faktorer. Langt de fleste forfølgelser af individer og grupper er jo et resultat af nogle meget komplekse konflikter, der sjældent udelukkende er religiøse, men i større eller mindre grad også involverer økonomiske, politiske, geografiske, sociale og kulturelle faktorer. Og der kan være ganske særlige interesser i at definere en konflikt som religiøs frem for for eksempel politisk eller økonomisk,” siger Marie Juul Petersen.

Hun understreger, at det ikke i sig selv er diskvalificerende, at Åbne Døre er en kristen, missionerende organisation, så længe den er åben omkring sit ståsted.

”Det er jo ikke pr. definition sådan, at fordi en organisation er kristen eller missionerende, så kan den ikke producere videnskabeligt holdbart materiale. Man kan altid kritisere landeindekser og lister for at være forenklende, men også organisationer som Transparency International og Freedom House bruger landeindekser til at skabe fokus om et bestemt område,” siger Marie Juul Petersen.

Selv afviser Åbne Døre, at det specifikke fokus på kristenforfølgelser skulle være partisk eller utroværdigt, siger Steffen Færch, kommunikationsansvarlig i Åbne Døre Danmark.

Han fortæller, at organisationen i 2013 foretog en større gennemgang af sin metode for at sikre, at undersøgelserne lever op til videnskabelige og objektive kriterier. Siden har de fået metode og landeindeks godkendt og valideret af organisationen International Institute for Religious Freedom.

”Vi har valgt et specifikt og afgrænset fokus på kristenforfølgelser for at kunne prioritere vores indsats og kræfter. Ligesom Kattens Værn fokuserer på katte og ikke hunde, og Mission Afrika ikke fokuserer på Vietnam, så er det et aktivt og bevidst afgrænset fokus fra vores side. Det betyder ikke, at vi er blinde for, at andre også bliver forfulgt,” siger Steffen Færch.

Er I som kristen organisation mere forpligtet til at hjælpe forfulgte kristne end andre, der er forfulgt?

”Personligt mener jeg ikke, at kristne fortjener mere hjælp end andre. Vores værd har vi, i kraft af at vi er mennesker, ikke baseret på vores tro. Som kristen hjælper man det menneske, man møder, som har behov for hjælp. Men som organisation er vi med til at sætte fokus på kristenforfølgelser, fordi vi mener, det er et omfattende problem, som det er nødvendigt at gøre noget ved. Vi rådgiver ikke politikere eller hjælpeorganisationer til kun at hjælpe kristne, men gør simpelthen opmærksom på, i hvilket omfang kristenforfølgelser finder sted,” siger Steffen Færch.

Men når I definerer forfølgelse som ”enhver fjendtlighed oplevet som resultat af ens identificering med Kristus”, bør I så ikke være åbne om, at I udelukkende har fokus på jeres kristne trosfæller og ikke bedriver objektiv videnskab, som kritikere påpeger?

”Vi lægger ikke skjul på, at vi er en kristen organisation, og vores definition af forfølgelse har en tydelig kristen profil. Men jeg mener ikke, at det i sig selv gør vores metode og undersøgelser utroværdige. Objektivitet sikres først og fremmest ved hjælp af god metode. Vi bidrager med vores perspektiv på den forfølgelse, der finder sted i verden, mens andre aktører og undersøgelser lægger vægt på andre forhold,” siger Steffen Færch.