Hvis det teologiske fakultet på Aarhus Universitet som planlagt lægges sammen med en række andre institutter for at fremme tværfaglighed, hvad sker der så med fødekæden af præster til den danske folkekirke?
Det spørgsmål stiller biskop i Viborg Stift – og medlem af fakultetets eksterne råd – Karsten Nissen blandt andet i dagens kronik i Kristeligt Dagblad.
"Vi har en ideel situation nu, hvor cand.theol.?er efter en videreuddannelse på Pastoralseminariet kan gå direkte ind i en præsteansættelse i den danske folkekirke. Og jeg stiller så det spørgsmål, om den situation kan fortsætte, hvis fakultetet lægges sammen i et stort tværfagligt fakultet," siger biskoppen.
Han tilføjer, at folkekirken og biskopperne må vurdere, hvad omlægningen betyder for ansættelsesloven. Den siger, at præst i den danske folkekirke kan man kun blive med en kandidatgrad fra et af de teologiske fakulteter.
Dr.theol. Svend Andersen deler bekymringen. Han sidder i det teologiske fakultets akademiske råd, som har udfærdiget sit eget forslag. Det går ud på, at teologi beholder religionsvidenskab og arabisk-studierne og så lægges sammen med for eksempel de klassiske sprogfag. Rådet holder møde igen i morgen.
"Men jeg mener, at teologi har en særstatus i forhold til alle andre fag. Dels i forhold til ansættelsesloven, dels i forhold til Grundloven, hvor det hedder at folkekirken understøttes af staten."
Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk mener ikke, at man umiddelbart kan oversætte Grundloven på den måde, da fortolkningen af netop den paragraf siger, at støtten både kan være moralsk og økonomisk.
"Men der kan blive et problem med ansættelsesloven. Det kan måske klares via studieordninger, hvor der kræves, at en kandidat har haft alle de klassiske teologiske fag for at opnå ansættelse i folkekirken," siger han.
Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen på Menighedsfakultetet, der er et af den kirkelige højrefløjs uddannelsessteder, så derimod gerne, at markedet blev givet mere frit. I dag kan Menighedsfakultetet kun tilbyde en bachelor i teologi, mens kandidatgraden skal erhverves på universitetet.
"På et tidspunkt skal der ske en fornyelse af teologiuddannelsen. Grundstammen skal stadig være de klassiske fag, men der skal også gøres plads til fornyelse i form af for eksempel uddannelse i ledelse og kommunikation," siger han.
Ingolf Henoch Pedersen så gerne, at overbygningen blev givet fri, så en kandidat kunne tage overbygningen udenlands.
"En bredere uddannelse vil også give menighedsrådene et større udbud af forskellige kvalifikationer,"mener han.
Karsten Nissen har skrevet fire spørgsmål i kronikken til det teologiske fakultets ledelse. Dem håber han at have svar på inden universitetets bestyrelse mødes om sammenlægningerne den 17. juni.
Det var i går ikke muligt at træffe hverken dekan for det teologiske faktultet i Århus, Carsten Riis eller prodekan Troels Nørager.