Efterårets kirkelige verdensbegivenhed på den anden side af sundet trækker fulde huse. Pave Frans og præsidenten for Det Lutherske Verdensforbund, den jordanske biskop Munib Younan, mødes den 31. oktober i Lund Domkirke for at markere 500-året for Reformationen sammen med 800 indbudte gæster. Flere end 10.000 interesserede vil samtidig deltage i højtideligheden fra tilskuerpladserne i Malmø Arena.
Begivenheden er historisk, for det er første gang, at den lutherske og den katolske kirke på globalt niveau markerer Reformationen sammen. Og samtidig er det første gang i knap 30 år, at en pave besøger Skandinavien.
”De seneste paver har gjort meget ud af at besøge alle verdensdele, men især Asien og Afrika, hvor den kristne tro breder sig mest. At Pave Frans nu kommer til Sverige viser, at han også tager Skandinavien alvorligt som en vigtig del af den kristne katolske verden”, siger professor emeritus ved Roskilde Universitet, Brian Patrick McGuire, der følger katolske forhold.
Det historiske møde mellem katolikker og lutheranere på højeste niveau finder sted i en venskabelig atmosfære. De to kirkesamfund har haft deres sammenstød og konflikter siden deres skilsmisse som følge af Reformationen. Men det er efterhånden længe siden, at der har været virkelig strid, vurderer sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Birger Nygaard.
”Der er vilje hos både katolikker og lutheranere til at gå videre på vejen mod fælleskabet om nadver, dåb og embede, selvom dialogen i de senere år har stået lidt stille, og de meget forskellige udviklinger i traditioner, egenart og kultur i de to kirkesamfund gør det svært at se, hvordan den fælleskirkelige fremtid vil tegne sig, og om den katolske kirke med tiden vil anerkende andre kirker som rigtige kirker”, siger Birger Nygaard.
Han forventer, at Pave Frans i Lund Domkirke vil tale mere om den fælles tjeneste og de konkrete opgaver i et sekulariseret Europa, som lutheranere og katolikker kan arbejde sammen om, end han vil tale om dogmer som nadver og embede, der lige nu er sværere at opnå enighed omkring. Især det faktum, at den katolske kirke ikke vil modtage andre kristne ved deres alterbord er en torn i øjet på mange økumenikere.
Generalsekretær i Dansk Missionsråd, Jonas Adelin Jørgensen, ser ikke kirkeanerkendelsen som en mulighed for paven at imødekomme i Lund. Men derfor kan paven alligevel godt åbne døren lidt mere på klem for fremtidens katolsk-lutherske dialog, mener han.
”Jeg synes, det vil være flot af pave Frans at invitere alle kristne til nadverbordet i en katolsk kirke en gang om måneden. Ikke som et udtryk for teologisk enighed, for den er der ikke endnu mellem de to kirker, men som en reformationsgave og et udtryk for gæstfrihed mellem kristne. Jeg tror, at hverken paven selv eller nogen anden forventer, at lutheranerne nogensinde vil anerkende pavedømmet, og når det ikke sker, vil katolikkerne heller ikke kalde de lutherske kirker for rigtige kirker. Men jeg tror, at paven, i Lund, vil gøre sig umage med at tale om det frugtbare og praktiske samarbejde; om for eksempel nødhjælp, som lutheranere og katolikker stadig kan være fælles om”, siger Jonas Adelin Jørgensen.
Heller ikke Brian Patrick McGuire tror på, at en egentlig fælles moderkirke, som i middelalderen via forbrødring mellem den katolske og lutheranske kirke, er lige på trapperne.
”Jeg tror, pavens budskab vil være, at vi er en fælles hellig katolsk kirke. Med det mener han, at kirken selv er større end lutheranere og katolikker. Og det er jo et meget vigtigt budskab, vi ikke kan høre nok. Men der er ingen tvivl om, at når der fra Vatikanet bliver talt om enhed, så mener man, at andre kirker skal anerkende pavens autoritet. Vi skal dog være glade for, at vi nu har en katolsk kirke, der i den grad åbner sig mod verden og anerkender, at der er andre trosretninger også, som skal accepteres.”
Brian Patrick McGuire håber personligt, at Pave Frans også vil komme ind på flygtninge- og asylsituationen i Europa.
”Pave Frans har jo flere gange talt om, hvor skammeligt vi behandler folk i nød. Det er et tema, der optager ham meget, og han har selv været på Lampedusa for at hente flygtninge væk fra øen og tage dem med til Vatikanstaten. Så helt overordnet synes jeg, vi kan være glade for at have en pave lige nu, der er meget optaget af og åben over for vores nutidige verden og dens udfordringer. Men man må skelne mellem hans symbolske handlinger og så hans fastholdelse af traditionelle trossætninger. Jeg drømmer selv om en katolsk kirke, hvor præster kan gifte sig, kvinder kan blive præster, og som erkender, at seksualitet ikke kun handler om at få børn. Og hvor vi en dag bliver én kirke. Men det kommer nok desværre ikke til at ske i min levetid”, siger Brian Patrick McGuire, der er katolik.