Katolske biskopper er rygende uenige

”Måske pave Frans kan udføre et mirakel og redde synoden, men oddsene er imod ham,” skrev et amerikansk katolsk netmedie forleden. Foto: Ettore Ferrari/EPA / Scanpix Denmark

Hvis man er kommet til Rom med idéen om en sensationel ændring af doktrinen, så bliver man skuffet
André Vingt-Trois

Forskellige holdninger til omstridte spørgsmål som nadver til gengifte præger synode om familiens vilkår i Rom. Mødet kan slutte uden klart resultat, vurderer iagttagere

De katolske biskopper, som er samlet til en synode om familiens vilkår i Rom i disse uger, har stadig svært ved at blive enige i diskussionen om for eksempel gengiftes ret til nadver og kirkens holdning til homoseksuelle parforhold. Synoden har haft en svær start med beskyldninger om manipulation, som pave Frans selv tog ordet for at tale imod.

Diskussionerne foregår bag lukkede døre, og Vatikanets pressekontor kontrollerer, hvad der skal refereres, men andre informationer slipper indimellem ud, fordi deltagere giver interviews, tweeter eller lægger deres taler ud på nettet.

Biskopperne tog fat på diskussionerne, da synoden samledes sidste år, og har fortsat dem i den mellemliggende tid. Men der er stadig stor afstand mellem de reformivrige med den tyske kardinal Walter Kasper i spidsen, der blandt andet ønsker at give gengifte ret til sakramentet, hvad de ikke har i dag, hvis deres første ægteskab ikke er blevet opløst af kirken, og de mere konservative med den australske kardinal George Pell som en af bannerførerne, der er stærkt imod.

Den anerkendte vatikanist Andrea Tornielli skrev i avisen La Stampa, at ”hvis man kan sammenligne synoden med en fodboldturnering, så må man sige, at første kamp er gået til de konservative, der er imod enhver form for ændring af praksis i forhold til de gengifte.”

Det skyldtes, at synodens generalrelator (hovedtalsmand), den ungarske kardinal Erdö, udelukkede det allerede i sin åbningstale.

Den australske ærkebiskop Mark Coleridge sagde i et interview med John L. Allen fra Crux for to uger siden, at hvis man satte Kaspers forslag om gengiftes rettigheder til afstemning, så ”tror jeg, at det vil blive i forholdet 65-35. Der vil i hvert fald helt klart være et flertal imod, og det er blevet tydeligere det seneste år”.

Og André Vingt-Trois, kardinal i Paris, pegede i samme retning:

”Hvis man er kommet til Rom med idéen om en sensationel ændring af doktrinen, så bliver man skuffet”.

Men i sidste uge blev synoden ramt af en skandale, der måske kan få indflydelse. Den italienske vatikanist Sandro Magister, der skriver for avisen La Repubblica, offentliggjorde et brev, som 13 konservative kardinaler havde skrevet til pave Frans. Blandt dem var George Pell.

I brevet beklagede de sig over proceduren på synoden. De var især utilfredse med, at de synodedeltagere, der til sidst skal formulere synodens slutdokument, på forhånd er udpeget af pave Frans selv. Brevet blev udlagt som en kritik af paven for at ville manipulere synoden i retning af de progressive, og dét forargede mange af deltagerne.

En af dem, der tog til genmæle, var den amerikanske kardinal i Washington, Donald Wuerl, som til flere amerikanske medier, blandt andet det katolske magasin America, erklærede, at synode-processen ”er blevet skæmmet af dem, der siger, at den er manipuleret. Og de kan ikke komme med nogen form for rimelige eksempler.”

Pave Frans sagde så fra talerstolen, at deltagerne ikke måtte forfalde til ”konspiratorisk hermeneutik.” Det kom kun frem, fordi direktøren for det italienske katolske tidsskrift La Civiltà Cattolica, Antonio Spadaro, der er med på synoden, skrev det i et tweet.

Siden er mange talere gået mod de konservative. Et af de mest omtalte indlæg kom fra den mexicanske biskop Alonso Gerardo Garza, som i følge Vatican Insider ”bevægede hele forsamlingen”. Den mexicanske præst genfortalte senere til den italienske katolske tv-station 2000, hvordan han havde haft børn til konfirmationsforberedelse. Da dagen kom, havde en af konfirmanderne delt sit alterbrød og givet noget af det til sine gengifte forældre, der ikke selv må gå til alters, fordi de i følge kirken lever i synd.

”Og barnet gav det til sine forældre, for at de kunne modtage nadveren som alle de andre forældre,” fortalte Garza.

”Vi må indse, at den bibelske teologi og pastorale virkelighed ikke er modsætninger, og finde en form for harmoni, som tillader alle mennesker at modtage Guds gave, men i sidste ende er det op til paven at træffe afgørelsen.”

En anden mellemamerikansk biskop, Roberto González Nieves fra Puerto Rico, sagde i en tale til synoden i mandags, at status quo ikke er godt nok. Han fortalte, hvordan de fraskilte og gengifte i hans land stiller sig op i køen, når der er altergang, med armene lagt over kors på brystet ”for at vise, at de ønsker en velsignelse, når de ikke kan modtage nadveren. De erkender deres skyld, mea culpa,” mente biskoppen, som foreslog synoden, at gengifte får mulighed for at gå gennem et forløb, hvor de soner deres synd.

En del kommentatorer har den seneste uge peget på, at synoden kan risikere at slutte uden et klart resultat. Thomas Reese skrev forleden for det amerikanske katolske netmedie NCR, at synoden måske var bestemt til at mislykkes fra starten, blandt andet fordi ”emnet 'familie' er for bredt”, fordi deltagerne kommer fra hele verden med vidt forskellige forudsætninger og syn på familien og især er uenige om, hvad synoden kan og ikke kan ændre på.

”Måske pave Frans kan udføre et mirakel og redde synoden, men oddsene er imod ham,” skrev Reese.

Andre peger dog på, at der ser ud til at være opbakning til, at kirken skal blive bedre til at inddrage de grupper, der i dag føler sig udenfor, som for eksempel homoseksuelle. Og deltagerne kan måske blive enige om at anbefale en mere udbredt form for decentralisering, som i højere grad vil overlade også ømtålelige emner til de lokale biskopper. Det har pave Frans selv talt for. Han sagde i lørdags, at han ”føler, at der er brug for at starte en sund decentralisering.”

I sidste ende er det ham, der bestemmer, om og i givet fald hvordan synodens diskussioner og anbefalinger skal udmøntes.