Folkekirken er ikke den eneste kirke i Danmark, der står for skud, når det handler om kirkelukninger. I den katolske kirke har man besluttet at lukke to kirker i Nordsjælland. Begge kirker holder deres sidste gudstjeneste på søndag.
Behovet for at spare penge er en af de vigtige grunde til, at to kirker nu skal lukke. Men lukningerne bunder også i et ønske om at bruge præsternes kræfter bedre, siger informationschef i Den katolske Kirke i Danmark Niels Messerschmidt:
Økonomien i bispedømmet er trængt, og derfor har vi inden for de seneste par år påbegyndt en diskussion om at sælge bygninger. Vi ejer mange ældre bygninger og må derfor løbende holde øje med, hvad der ligger af fremtidige vedligeholdelsesomkostninger ved de enkelte bygninger, siger han.
Den katolske Kirke i Danmark har de seneste år haft underskud på driften. I 2010 lød det årlige driftunderskud på 8,8 millioner, mens det sidste år var reduceret til et underskud på 3,1 millioner kroner.
Ved at lukke de to kirker ønsker Den katolske Kirke samtidig at kunne give en bedre præstebetjening til katolikkerne i Nordsjælland ved at samle præstekræfterne på færre og større steder.
BILLEDER: Her er de 204 folkekirker, der risikerer at lukke
Sankt Hans Kirke i Hørsholm er den ene af de to kirker, der skal lukke. Her står den godt 30 år gamle kirke over for at skulle skifte tag, og det har været en af de afgørende grunde til, at kirken nu skal sælges. Alligevel havde menigheden ikke forudset, at det var deres kirke, der skulle lukkes, siger menighedsrådsformand Christa Stæger.
Det er ikke vores egen beslutning, siger hun og tilføjer, at de gerne ville have fortsat i kirken, hvis det var muligt.
Men vi ville som menighedsråd have haft svært ved at finde de midler, der skal til for at opretholde bygningen.
Det er i sidste ende den katolske biskop, der træffer beslutningen om at lukke en kirke, efter at sagen er blevet diskuteret i en række forskellige instanser.
Der er godt 500 katolikker, der tilhører menigheden i Hørsholm, og til en typisk søndagsgudstjeneste, kommer der omkring 90 mennesker. Christa Stæger forklarer, at reaktionerne på kirkelukningen har været meget forskellige i menigheden. Men selvom flere er blevet kede af beslutningen, er situationen alligevel anderledes end i folkekirken, mener hun:
I den katolske kirke betragter vi os som en del af et stort fællesskab. Når det viser sig, at det store fællesskab ikke har råd til at opretholde en kirke, vil man som katolik måske i første omgang blive ked af, at ens eget sted skal lukke. Men når man tænker over det, kan man godt se, at der kan være fornuftige grunde til det. Og så vil man naturligt gå hen til en af den andre kirker og være en del af familien der, siger hun.
LÆS OGSÅ: Biskopper advarer samlet mod kirkelukninger
Den anden kirke, der skal lukkes, er Den Hellige Families Kirke i Birkerød, hvor godt 600 katolikker er medlemmer. Her har nonneordenen Missionssøstre af det dyrebare blod drevet et plejehjem, som kommunen lejede sig ind på. Den indtægt var med til at finansiere kirkedriften. Sidste år opsagde kommunen aftalen med søstrene.
Uden indtægten fra plejehjemmet var det svært for søstrene fortsat at finansiere deres faciliteter i Birkerød, siger informationschef Niels Messerschmidt.
Han understreger, at der ikke umiddelbart er udsigt til flere katolske kirkelukninger i den nærmeste fremtid. Til gengæld arbejder de med planer om at sælge andre af kirkens ejendomme, der ikke bliver brugt som kirker, for eksempel præstegårde. Sidste gang, der blev lukket en katolsk kirke i Danmark, var i 2004, hvor Sankt Hyacinthus Kirke i Rønne blev solgt.
Begge kirker holder på søndag den sidste gudstjeneste, hvor kirkerummet bliver afsakraliseret ved et bestemt ritual, hvor blandt andet nadverskabet, det såkaldte tabernakel, bliver fjernet fra kirken.
Når ritualet er udført, og Kristi legeme ikke længere er i rummet, er der ikke længere noget, der knytter det til noget religiøst. Så er det i princippet bare en bunke mursten, siger Niels Messerschmidt.
Kirkerne vil derefter blive solgt som almindelige bygninger. Den katolske kirke har ikke på forhånd nogen regler for, hvad bygningerne derefter må bruges til. Men Niels Messerschmidt forklarer, at de vil forsøge at tage højde for, at det ikke bliver noget, der kommer til at støde de tidligere kirkebrugeres følelser.