Bertel Haarder om asatro: Mærkeligt at den er godkendt i Danmark

Bertel Haarder (V) forstår ikke, hvorfor asatrossamfund er godkendt i Danmark. Det er Grundtvigs tankesæt, der har inkluderet asatroen, siger ekspert

Bertel Haarder (tv.) burde slet ikke udtale sig om de allerede godkendte trossamfund, mener modedesigner og asatroende Jim Lyngvild, der står bag det indviede vikingetempel Manheim på Fyn.
Bertel Haarder (tv.) burde slet ikke udtale sig om de allerede godkendte trossamfund, mener modedesigner og asatroende Jim Lyngvild, der står bag det indviede vikingetempel Manheim på Fyn. Foto: Scanpix.

Der var højt humør og god stemning, da folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) og integrationsminister Inger Støjberg (V) forleden indviede et nyt vikingetempel på Fyn.

Bertel Haarder er mere kritisk overfor asatroen

Men står det til kirkeminister Bertel Haarder (V), burde asatroen, som de danske vikingetilhængere bekender sig til, aldrig have været godkendt som trossamfund i Danmark.

”For mig var det mærkeligt at se en gammel hedensk nordisk religion blive ophøjet til et trossamfund med skattefordele og vielsesbemyndigelse. Det undrer jeg mig stadig over,” siger Bertel Haarder med henvisning til Tove Fergo (V), der som kirkeminister i 2003 var ansvarlig for at godkende Forn Sidr som det første asatrossamfund i Danmark.

”Men når et professorudvalg har godkendt asatroen, må jeg rette mig efter det. Nu forstår jeg, at der er indviet et tempel på Fyn. Jeg kunne ikke drømme om at møde op, men det gjorde andre, og det respekterer jeg,” siger Bertel Haarder.

Mangler respekt for religionsfrihed

Bertel Haarder burde slet ikke udtale sig om de allerede godkendte trossamfund, mener modedesigner og asatroende Jim Lyngvild, der står bag det indviede vikingetempel Manheim på Fyn.

”Som kirkeminister skal han være den mest inkluderende af alle over for godkendte trossamfund. Han er også chef for asatro og chef for muslimer. Han kan ikke ekskludere dem, der allerede er inkluderet. Vi har allerede en grundlovssikret ret til religionsfrihed, og jeg synes, at det er helt sort, at han som minister kan komme med de udtalelser,” siger Jim Lyngvild, der er erklæret DF’er.

Bertel Haarder understreger dog, at han ingen ambitioner har om at fratage asatrossamfundenes deres godkendelse.

”Men jeg har lov at undre mig,” siger han.

Ikke langt fra Grundtvig til asatro

I virkeligheden er det paradoksalt, at Bertel Haarder med sin grundtvigske baggrund lægger afstand til asatroen, siger lektor Morten Warmind fra Københavns Universitet. Han har forsket i asatroen i Danmark.

”I mange henseender er det Grundtvigs tankesæt og højskolebevægelsen, der har lagt grunden til, at vi har et så afslappet forhold til asatroen. Grundtvig har gjort asatroen acceptabel, og derfor er den også forstået som en del af den gamle kulturarv i Danmark,” siger Morten Warmind.

Forstået betyder dog ikke, at troen bag er alment respekteret, siger han.

”Den måde, som Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg gik til indvielsen på, er meget dækkende for den almene befolknings vurdering af asatroen. Det er ikke noget, man tager frygteligt alvorligt. For de asatroende selv er det meget seriøst, det gælder også med udførelsen af ritualer, men for almindelige danskere er det nok mere sjov og ballade,” siger Morten Warmind.

Vækst i antal af asatroende

Anerkendelsen af Forn Sidr, Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, i 2003 har dog betydet, at der har været vækst i antallet af asatroende i Danmark, vurderer Morten Warmind. For år tilbage vurderede han, at der var omkring 400 tilhængere af religionen i Danmark. Det tal skønnes nu at være steget til over 1000 ifølge tal fra de to godkendte trosamfund, Forn Sidr og Harreskovens Blótgilde.

”Af en lille religion er det ret mange, og dermed er de asatroende omtrent på størrelse med Scientology, men mit gæt vil være, at det flader ud derfra. Det er det typiske billede med trossamfund, at man ser en stejl vækst i begyndelsen, når eksempelvis trossamfundet godkendes, hvorefter antallet finder et stabilt leje,” siger Morten Warmind.

Bliver et trossamfund eller en menighed godkendt eller anerkendt i Danmark, giver det trossamfundet en række fordele. Det drejer sig blandt andet om vielsesbemyndigelse til præster, der søger om det, og skattemæssige fordele.

De fordele fik Forn Sidr som det første asatrossamfund i 2003 efter at have fået flere afslag fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der vejleder Kirkeministeriet, når et trossamfund søger om statens blå stempel. Som nu var religionsprofessor Armin Geertz fra Aarhus Universitet dengang formand for godkendelsesudvalget. Han husker godkendelsen af Forn Sidr som en kompliceret affære.

Godkendelsen krævede flere forsøg

”Vi afviste dem et par gange, fordi der ikke var en fælles rituel praksis. Det var op til den enkelte, hvordan de udførte ritualer, ligesom det var åbent for den enkelte, hvad de måtte tro på. Vi kunne ikke se, at der var tale om et trossamfund, og når man får en vielsesbemyndigelse, er det vigtigt, at der er styr på praksis,” siger Armin Geertz.

Efterfølgende sikrede Forn Sidr sig en fælles tro og en fælles rituel praksis, ligesom de indførte deres egen teologiske uddannelse og besluttede, at et hovedbestyrelsesmedlem godkendte menighedernes ritualer. Derefter fik de godkendelsen.

En godkendelse kræver dog ikke kun, at der er styr på papirerne, understreger Armin Geertz. Trossamfundet eller menigheden skal også lægge trosbekendelsen og de centrale religiøse tekster sammen med ansøgningen. Endelig skal trossamfundet dokumentere, at det tror på en transcendental magt over menneskelivet.

”Vi forlanger ikke, at man skal tro på en monoteistisk gud. Det blander vi os ikke i. Men der skal være tale om gudsdyrkelse, og der skal være tale om en religion og ikke en forening, ligesom gudsdyrkelsen skal være hovedformål,” siger Armin Geertz.

Asatroende er folk, der tror på nordiske guder som Thor, Odin og Loke. Ofring af dyr er et centralt element i asatroen. Her er det Bent Dahlin, asa- og vikingepræst.
Asatroende er folk, der tror på nordiske guder som Thor, Odin og Loke. Ofring af dyr er et centralt element i asatroen. Her er det Bent Dahlin, asa- og vikingepræst. Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix